Da hendes mand skulle tilbage på arbejde, blev det tydeligt for hende. Bare det at skifte en ble gjorde ondt

Veerne kom pludseligt, og på kun fire timer var 28-årige Johanne Okholm Hybschmann fuldt udvidet, og trangen til at presse havde meldt sig. Der var dog et problem.

Den endnu ufødte søn vendte med numsen nedad og lå skævt i hendes bækken.

Flere gange forsøgte jordemoderen at vende ham, og en gynækolog forsøgte med et vendingsforsøg, der heller ikke lykkedes.

Til sidst blev det nødvendigt med et akut kejsersnit.

Dermed blev Johanne Okholm Hybschmann en af de godt 6.000 kvinder, der hvert år føder ved akut kejsersnit.

– Da der blev truffet beslutning om kejsersnit, tænkte min mand og jeg, det var godt, og at han bare skulle ud.

På operationsstuen blev Johanne Okholm Hybschmann lagt til rette på briksen og den grønne afdækning blev sat op, så hun ikke kunne se, når operationen gik i gang.

Fødselslægen skulle teste, om hun kunne mærke noget, efter bedøvelsen var lagt.

Det kunne hun ikke i første omgang, men da lægen begyndte at føre kniven gennem huden, mærkede hun det.

Derfor måtte en anden type bedøvelse bruges, der dog heller ikke virkede. Johanne Okholm Hybschmann endte med at føde sin søn i fuld narkose.

– Jeg er aldrig blevet opereret før og har aldrig været på sygehuset, før jeg blev gravid. Det var lidt skræmmende at skulle bedøves og opereres, husker hun.

Kejsersnittet forløb, som det skulle, men bagefter gjorde kroppen ondt.

– Jeg havde slet ikke fokus på mig selv, fordi jeg var i en nyfødt-boble. Det var først, da vi kom hjem, at spørgsmålene opstod: Hvornår skal stripsene af mit ar? Skal det gøre så ondt?

Johanne Okholm Hybschmanns mand havde tre ugers barsel sammen med hende.

Da han begyndte på arbejde igen, blev det tydeligt for hende, at hun havde svært ved at passe sin lille dreng alene. Bare det at skifte hans ble gjorde ondt efter operationen, når hun var nødsaget til at bukke sig ind over sønnen.

– Det gik ikke rigtigt op for mig, at jeg havde været igennem en megasvær og traumatisk fødsel, for kejsersnittet gik jo fint.

Dagene alene hjemme med den nyfødte var hårde for hende både mentalt og fysisk.

Hun måtte flere gange ringe til manden og bede ham komme hjem fra arbejde, så han kunne hjælpe til, for hun kunne ganske enkelt ikke overskue at være alene med sønnen.

Johanne Okholm Hybschmann fik efter den hårde graviditet, det akutte kejsersnit og de efterfølgende gener en fødselsdepression.

Flere gange tog hun til lægen for at finde ud af, om det virkelig kunne være rigtigt, at det skulle gøre så ondt. Her fik hun at vide, at det var fint. Men smerterne fortsatte.

– Det var svært både for mig og lægen at finde ud af, om jeg havde sygt mange smerter, fordi fødselsdepressionen fyldte og påvirkede min krop eller omvendt: at smerterne gjorde mig deprimeret. Hun havde ikke regnet med, at hendes søn skulle komme til verden, mens hun selv var i fuld narkose. Hun mener, det kan have været en medvirkende årsag til, at hun udviklede fødselsdepressionen.

– Jeg kunne ikke overskue, at jeg skulle have ondt resten af mit liv. Det var så sindssygt at have født mit barn, men så stadig have ondt. Jeg kunne slet ikke være i det.

Ved et lægebesøg tre måneder efter fødslen fik Johanne Okholm Hybschmann en henvisning til en fysioterapeut i hånden. Alligevel tog det yderligere tre måneder, før hun fik overskuddet til at opsøge hjælpen. Men hvor går man hen, og hvordan finder man den helt rigtige fagperson, der kan hjælpe en?

Den nybagte mor ville ønske, at lægen kunne have peget hende i retning af en fysioterapeut med speciale i genoptræning efter kejsersnit.

Hun havde brug for at vide, hvad der er normalt, hvad der ikke er, og hvad man skal være opmærksom på efter et kejsersnit.

Både Johanne Okholm Hybschmanns mentale og fysiske helbred efter kejsersnittet har påvirket den lille families start, og hun tror, det kunne være afhjulpet tidligere:

– Det havde gjort en forskel, hvis jeg havde fået hjælp til at finde ud af, at der skulle mere hjælp til.

Siden 2014 har WHO anbefalet, at kvinder gradvist vender tilbage til fysisk aktivitet efter fødslen i samråd med en fagperson især i tilfælde af kejsersnit. Så hvorfor er der ikke offentlige tilbud for kvinder, der har fået kejsersnit?

Det forstår Heidi Holm, fysioterapeut og indehaver af Mit Kejsersnit, der primært tilbyder efterfødselstræning efter kejsersnit, heller ikke.

Hun mener, at argumentet for genoptræning efter kejsersnit er stort:

– Når kroppen gennemgår en graviditet, svækkes forsiden af kroppen, hvilket er det samme væv, man skærer igennem, når man lægger et kejsersnit. Kvinder, der har født ved kejsersnit, er generelt lidt dårligere stillet end dem, der har født vaginalt.

Hvis der havde været tilbud om genoptræning i offentligt regi, kunne Johanne Okholm Hybschmann formentlig have været sin fortvivlelse og nogle af sine gener foruden.

Hun har efter kejsersnittet haft smertefuld menstruation, stramt arvæv og hendes livmoder har trukket sig op i højre side.

Hvert år er der cirka 12.000 fødsler, der ender med kejsersnit. Efterfølgende bliver kvinden - ligesom alle de kvinder, der føder vaginalt - kun tilbudt en undersøgelse otte uger efter fødslen.

Til sammenligning bliver man efter en knæoperation ofte tilbudt et genoptræningsforløb med tjek efter to-tre uger og en opfølgning efter 12 uger.

Peter Kruse Aagaard Nielsen er udviklingsansvarlig fysioterapeut på Aalborg Universitetshospital og har erfaring med genoptræning efter operationer.

Han mener, at man kommer sig hurtigere efter en operation, hvis man får den rigtige hjælp og træning, så man får lavet de specifikke øvelser, der kan gavne en.

– Særligt efter en fødsel ved kejsersnit vil kvinden efterfølgende have en periode med et reduceret aktivitetsniveau, mens kroppen heler, og kvinden er underlagt løfterestriktioner i de første seks-otte uger. Det kan blandt andet gå udover hendes muskelmasse og kondition. Nogle kan også være usikre på, hvor hurtigt de må komme i gang. Selv om der er patientinformationer, så er det ikke altid helt det samme som at have en fagperson at snakke med, siger Peter Kruse Aagaard Nielsen.

Han forklarer, at der ved kejsersnit er op til seks procent, der har daglige smerter et år efter operationen, og at disse kvinder også kunne få gavn af genoptræning.

– Når du kommer langt nok hen efter et kejsersnit, typisk seks-otte uger, så kan man i teorien komme i gang med hvilken som helst form for træning, hvis man føler, man kan være med til det. Man kan eksempelvis tage ned i et lokalt fitnesscenter og få en personlig træner, siger han.

Han understreger, at selv om kvinden i teorien må lave det meste træning seks-otte uger efter kejsersnittet, skal kroppen langsomt bygges op igen, og træningen skal tilpasses hertil.

Det er halvanden måned siden, Johanne Okholm Hybschmann startede til behandling hos en specialiseret fysioterapeut efter længe at have haft et stort ønske om at komme tilbage i bevægelse og bruge sin krop igen.

– Jeg var bange for at bruge min krop efterfølgende, fordi alting gjorde ondt. Nu har jeg lært, at det godt må gøre lidt ondt. Det er min krop, der reagerer på, at jeg bruger den. Den er stadig stresset, men den skal lære, at det er okay. Derfor er jeg nødt til at have fagpersoner til at lave en genoptræningsplan for mig, siger hun.

Hun har også opsøgt hjælp hos en osteopat, som har hjulpet hende til at forstå, hvorfor hun har så mange smerter i maven. Her fik hun at vide, at arvæv kan gøre, at man får smerter og ømhed i lænden og ryggen.

Det får hun nu behandling for, fordi hun er blevet opmærksom på det. Behandlingen består i, at osteopaten masserer arret i dybden.

– Det er uhyggeligt, at arvæv fra kejsersnit kan påvirke en resten af livet, siger Johanne Okholm Hybschmann.

Det er også i forbindelse med behandling i det private, at hun har fået fortalt, at hendes livmoder har trukket sig op i højre side, som gør, at hun har både bækken-, ryg- og mavesmerter.

For at behandle generne skal hun blandt andet også sørge for at massere sit ar derhjemme, men det er ofte Johanne Okholm Hybschmanns mand, der masserer hendes ar.

Det er nemmere for hende, at andre rører ved det, end at hun selv skal arbejde med det.

– Det er ikke nemt, når kroppen og psyken reagerer på det traume, der er forbundet med arret. Det ændrer ikke på, at det faktisk er vigtigt at få masseret og få arbejdet med mit ar.

Anne Sofie Nielsen ejer Klinik Underværk i Aarhus. Hun er uddannet urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapeut, hvilket er specialet i behandling, der relaterer sig til graviditet, fødsel og gener i underlivet.

I sin klinik hjælper hun derfor kvinder, der efter deres kejsersnit døjer med gener. Hun møder ofte kvinder som Johanne Okholm Hybschmann, som har behov for en fagpersons hjælp til at komme i gang med genoptræning efter deres kejsersnit.

I klinikken har de et efterfødselshold, som er specialiseret til kvinder, der har født ved kejsersnit.

Her får de udover almen efterfødselstræning også instruktion i, hvordan de rører ved deres ar, og de får lov til at se hinandens ar. Det kan ifølge Anne Sofie Nielsen være betryggende for kvinderne at tale sammen om deres oplevelser.

– Nogle kvinder er traumatiserede af deres kejsersnit, fordi det ikke var den fødsel, de forventede, siger Anne Sofie Nielsen.

Faktisk er det ofte efterfødselsholdene til kvinder, der har fået kejsersnit, som bliver booket først i klinikken.

– De hold er meget populære, for kvinderne har ikke så mange andre steder at gå hen. De oplever ofte, at de bliver tabt på gulvet, siger hun.

Camilla Hofman Hansen er indehaver af Klinik for Kvindekroppen, hvor hun arbejder som urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapeut. I klinikken ser hun mange kvinder, der har fået kejsersnit, og som søger hjælp til generne.

Hun mener, at kvinderne bør tilbydes 8-12 ugers specialiseret fysioterapeutisk vejledning eksempelvis på hold eller som minimum tilbud om at få besøg af en fysioterapeut to til fire uger efter operationen.

Her kan de få en snak om, hvordan det er at arbejde med arret og finde ud af, hvordan kvinden bedst kan arbejde med sin krop for at forebygge gener på længere sigt.

– I dag er kvinder generelt set blevet mere opmærksomme på, at de ikke nødvendigvis behøver at gå i lang tid med de gener, de oplever, som vores mødre gjorde det før i tiden, siger Camilla Hofman Hansen.

Fysioterapeut Heidi Holms drømmescenarie er, at hendes faggruppe arbejder på sygehuset til at varetage ambulant genoptræning med kvinder, der har født ved kejsersnit.

Det kunne ifølge hende foregå omkring fem uger efter operationen.

– I den helt ideelle verden ville det være, at man fik genoptræning, indtil man i hvert fald havde forstået, hvad det kræver for at slippe for generne, siger Heidi Holm.