Min date fortalte hele tiden historier om "vi". Da jeg spurgte, hvem "vi" var, blev jeg overrasket

Christoffer Mygind Juul er video- og podcastjournalist hos Ally. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Sidst jeg var på det, jeg troede var en reel date, fik jeg mig lidt af en overraskelse, da jeg tog første tår af min anden øl.

Min date talte nemlig mest i flertal, når han fortalte om sine oplevelser, hvortil jeg spurgte ind til, hvad det egentlig drejede sig om. Og da svaret “det er med min mand” blev ytret med den største selvfølgelighed fra den anden side af bordet, blev den tår lidt svær at sluge.

Da jeg lettere nedslået forlod baren, kom jeg hurtigt til at tænke på, om jeg skulle til at revidere min opfattelse af, at man da ikke går på date, når man i forvejen er gift. For lige meget hvilken dating-app jeg bruger, ser jeg flere og flere skrive i deres profiler, at de enten allerede er i et åbent forhold, eller at de søger et åbent forhold.

Det har måske altid været en forholdsvis veldokumenteret fordom, at flere homoseksuelle par lever i åbne forhold end heteroseksuelle, men jeg har aldrig oplevet den fordom blive bekræftet i så stor en grad som nu.

Og som homoseksuel mand i start 30'erne, der søger det monogame forhold, gør det ikke jagten efter den eneste ene lettere, at vores opfattelse af forholdet anno 2024 synes at være i konstant forandring.

Selvom langt størstedelen af alle fellow hudsultne singler nok vil foretrække at have en partner for sig selv, er der nemlig flere og flere, der gør op med den gængse forestilling om, at et forhold kun fungerer mellem to personer.

På Tinder viser data fra 2023, at hele 41 procent af tilmeldte personer fra Generation Z (født mellem 1995 og 2012) søger et ikke-monogamt forhold, hvoraf deciderede åbne forhold og hierarkisk polyamorøse forhold, altså et forhold med flere end to personer, hvor én partner er den primære, er de mest populære typer af forhold under den paraply.

Mens jeg fuldt ud støtter op om at indrette sit kærlighedsforhold - og sine intime forhold - på lige præcis den måde, man drømmer om og med alle de aktører, man ønsker, så er det som om, at der ikke er lige så meget plads til romantiseringen af tosomheden længere. At det at have en kæreste ikke nødvendigvis betyder, at det forhold er eksklusivt.

Nok er Grindr måske ikke lige det optimale sted at finde den store kærlighed, selvom jeg har hørt om det ske en gang eller to og derfor stadig holder fast i det spinkle håb, men med de mange profiltekster om åbne forhold, er det måske en skæbne, der er forudbestemt for alle former for seksualiteter nu - at det åbne er reglen, og det lukkede er undtagelsen?

Måske er der noget om, at vi skal til at kigge tosomheden efter i sømmene, da det i dag er tæt på godt halvdelen af alle gifte par, der ender med at blive skilt.

Samtidig advokerer flere ligefrem for, at vi mennesker ikke er lavet til monogami, men åbenbart trives bedst med at få vores høje libido indfriet ofte og på forskellig vis.

Men betyder det, at jeg i jagten på min drømmemand bliver nødt til at acceptere, at monogami ikke er noget, jeg nødvendigvis kan kræve af min potentielle partner?

I så fald må jeg indstille mig på virkeligheden og træne mit ellers allerede åbne sind i at åbne endnu mere for måder at være i et lykkeligt forhold på. Indtil videre er det forhold mest til mig selv, men det er vist en helt anden form for monogami.