10 kvinder er - indtil videre - dræbt af en partner i 2022

Kvinder bliver dræbt, fordi de er kvinder.

Sådan lød det fra Transport- og ligestillingsministeren Trine Bramsen, efter den 30-årige kvinde og hendes 11 måneder gamle baby for nyligt blev fundet dræbt ved Præstø.

Det er det seneste kvindedrab i Danmark. Før det Mia Skadhauge Stevn, Britt Palmgren, Gullseema Bahram og Ulla Jensen.

De er nogle af de 14 kvinder, der indtil videre er blevet dræbt i Danmark i 2022. Ud af dem har 10 været begået af en nuværende eller tidligere partner.

Den danske kvinde Sasia Amalie Morsø, som i september blev fundet dræbt i Frankrig, er ikke en del af den officielle danske statistik.

Spørger man Direktør for Danner, Mette Marie Yde, skyldes det stabile tal i grove træk tre ting, som også kan ses som centrale måder at forebygge partnerdrab på.

Vi har ikke set de røde flag

Vi har ikke været klar over det store forebygningspotentiale, der ligger i at reagere på de faresignaler, som ofte går igen forud for et partnerdrab.

– Fra forskning ved vi nu, at der er nogle oplagte ting at holde øje med. Men politi og myndigheder har ikke haft den viden, og derfor har vi ikke været gode nok til risikovurdere, siger Mette Marie Yde.

Selvom myndigheder de seneste år har fået større viden om faresignaler, er der ofte ikke blevet grebet ind i tide. I over en tredjedel af alle partnerdrab de seneste fem år har myndigheder og pårørende nemlig kendt til faresignaler forud for drabet.

Det viser en ny partnerdrabsdatabase fra Politiken.

Vi har ikke opsporet og nedbragt volden tidligt

Vi har ikke været gode nok til at få nedbragt volden tidligere og givet hjælp til både voldsudsat og voldsudøver. Det mener Mette Marie Yde er afgørende.

– Voldsudøveren skal have den rigtige hjælp, så han kan bryde sit mønster, inden det når derhen, hvor det bliver rigtig farligt for kvinden, siger hun.

Før sommerferien kom regeringen med en handlingsplan mod partnervold- og drab, som netop har stort fokus på opsporing og forebyggelse. Og det er et stort og vigtigt skridt på vejen, mener Danner - men der er flere ting, der mangler. Blandt andet varig finansiering.

– 21 ud af 22 tiltagene er kun midlertidigt finansieret, og det gør, at gode ting bliver startet op, men risikerer at lukke eller gå ned i kapacitet, hvis de ikke bliver forlænget, fortæller Mette Marie Yde.

Det er netop tilfældet med Danners tilbud "Sig det til nogen", som er ambulant rådgivning til voldsramte kvinder. Flere af tilbuddene ser ud til at måtte lukke, efter regeringen har fremlagt deres bud på en ny finanslov.

– Man bliver nødt til at anerkende, at det er et langt, sejt træk at komme partnervold og drab til livs. Derfor er der brug for varig finansiering, siger Mette Marie Yde.

Vi har ikke taget hånd om traumer

Der skal behandles traumer hos børn, der vokser op i hjem med vold. Der er nemlig større risiko for at tage de mønstre med sig ind i voksenlivet – både for at blive voldsudsat og voldsudøver. Tre ud af fire voldsudøvere i behandling har selv oplevet vold i barndommen, viser en undersøgelse fra Dialog mod Vold.

Vigtig kulturændring

Udover de tre ting, mener Mette Marie Yde, at der er en større strukturel og kulturel ændring i gang, som er vigtig.

Nemlig den, hvor vi gør partnerdrab til et samfundsproblem og ser på den som en del af et mønster, i stedet for at tænkte drabene som enkeltsager, der hører til i privaten. Hun mener, det er en forhindring, at vi ikke bryder os om at blande os i, hvad der sker i private hjem. Det gælder både politi, privatpersoner og andre myndigheder.

– Kvinder bliver jo slået ihjel derhjemme, og derfor er det ikke "til risiko" for os andre, som f.eks. bandedrab eller trafikdrab er. Derfor er kvindedrab blevet behandlet som et enkeltstående tilfælde og en notits på side et eller andet. Nu synes jeg, vi faktisk er nået til et sted, hvor kvindedrabene kommer på forsiden, og vi behandler det som en del af et større og alvorligt mønster.