Handleplan - vold mod kvinder
Samfund

Ny plan skal forhindre "det mest forudsigelige drab": De kommer herind højgravide eller med bittesmå babyer

23. juni 2022
Af Anne Wittorff
Foto: Gorm Kallestad/NTB/Ritzau Scanpix
Nu skal jordemødre og sundhedspersonale hjælpe med at opspore kvinder, der er udsat for vold i hjemmet. Regeringen præsenterer en ny handlingsplan mod partnerdrab.

De var ved at gå fra hinanden. Lige der, hvor man er i gang med at finde ud af, hvem der skal have de riflede tallerkner og det store tv. De blev uenige – og så slog det klik for ham.

Det forklarede en 54-årig mand i retten, hvor han også erkendte, at han havde kvalt sin 52-årige ekskæreste. Dog uden forsæt, fortalte han.

Og det er et af otte kvindedrab i år, hvor politiet mistænker, at gerningsmanden er en tidligere eller nuværende partner.

De seneste år er omkring 12 kvinder om året blevet dræbt af deres partnere.

Partnerdrabet er blevet kaldt “det mest forudsigelige drab”, fordi forskning har vist, at der typisk er otte indledende handlinger, der leder op til drabet.

Femina har gennem længere tid sat fokus på vold mod kvinder – og råbt højt om behovet for en plan.

Nu er den så kommet.

Et udspil med 22 blandede initiativer, der skal være med til at forebygge og forhindre vold mod kvinder – og i sidste ende drab.

Den nye handlingsplan gør op med måden, man tidligere har talt om partnerdrab, mener Mette Marie Yde, direktør for Danner, der har et krisecenter i København.

– Der et helt paradigmeskift i den måde, man italesætter vold. Man taler om, at kvinder bliver udsat for mere vold, for farligere vold. Noget som i de tidligere handlingsplaner har været meget kønsneutralt.

Og det er vigtigt at sætte fokus på køn, mener hun.

– Der er en kæmpe kønsmæssig slagside. Hvis vi vil være bedre til at forebygge drab, skal vi forstå, hvilken type vold, det er kvinder bliver udsat for, siger hun og peger på, at det typisk er et andet mønster, når det handler om vold mod og drab mod mænd.

I den nye plan er der blandt andet et særligt fokus på, hvordan jordemødre kan opspore kvinder, der er udsatte for vold i forbindelse med en graviditet.

– De kommer herind i højgravid tilstand eller med bittesmå babyer. Vi har vidst i 40 år, at det er lige der, hvor man stifter familie eller får barnet, at der er stor risiko for, at volden opstår eller eskalerer. Og det bliver der taget højde for, siger Mette Marie Yde.

Hun er glad for den nye handlingsplan, som hun kalder “ambitiøs”.

Det samme er ligestillingsminister Trine Bramsen, som mener, at mænd. der er udsat for vold også får glæde af et øgede fokus på opsporing.

– Kvinder bliver dræbt, fordi de er kvinder

Da Mia Skadhauge Stevn i februar blev fundet dræbt, skrev den nyudnævnte ligestillingsminister Trine Bramsen i et opslag på Facebook.

“Lad os lige stoppe lidt og tale om drab og overfald på kvinder.”

Siden gjorde hun det klart, at det var vigtigt at kigge specifikt på drab af kvinder.

– For mig er det åbenlyst, at kvinder bliver dræbt, fordi de er kvinder.

Hun har tidligere fortalt til femina, hvordan opslaget fik det til at vælte ind med beskeder:

– Utroligt mange kvinder satte ord på, at de havde været udsat for vold og ikke vidste, hvor de skulle gå hen, og at de ikke før havde følt sig hørt. Når ganske almindelige kvinder i ganske almindelige hjem i hele Danmark skriver sådan til mig, så er der noget galt, sagde hun.

Den nye handlingsplan sætter også fokus på forholdene for de børn, der kommer på krisecentre med deres mødre.

Den lægger op til at ændre reglerne, så det for eksempel ikke kræver begge forældres samtykke, at børn får psykologhjælp.

Noget Landsorganisationen af Kvindekrisecentre især er glade for. De fremhæver også en lovændring, der gør, at man kan undlade at orientere en forælder, hvis barnet skifter skole, efter de er flyttet på krisecenter.

Men det betyder ikke, at arbejdet er færdigt. Hos Enhedslisten ærgrer Pernille Skipper sig over, at der ikke er afsat varige midler til mange af de indsatser, der præsenteres i planen.

Og det er direktør Mette Marie Yde Poulsen enig i.

– Jeg synes, det var vigtigere, at vi fik styr på de huller, der er i systemet nu. Med børn, der ikke kan komme i skole – eller ikke har ret til psykologhjælp. Med jordemoderscreeninger. At vi fik sat det i gang nu og ikke ventede til økonomien var bedre, lyder forklaringen fra ligestillingsminister Trine Bramsen.

Mette Marie Yde ærgrer sig også over, at der ikke er sat penge af til en landsdækkende ambulant indsats for voldsofre – men kun for voldsudøvere.

Her er de vigtigste initiativer i den nye handlingsplan

  • Skærpet underretningspligt.

Som det er nu har offentligt ansatte skærpet indberetningspligt, hvis de mistænker, at børn har været udsat for vold, men ikke, hvis deres forældre er udsat for vold. Der er lagt op til, at det laves om.

  • Ny indsats for at opspore udsatte i forbindelse med graviditet.

To danske hospitaler har haft en særlig indsats for at screene og hjælpe udsatte gravide. Det været en så stor succes, at tilbuddet udvides til hele landet.

  • Bedre mulighed for psykologbehandling af børn.

​​​​​​​Det har indtil nu været sådan, at et barn ikke kunne få psykologbehandling uden begge forældres samtykke – hvis der er delt forældremyndighed. Det laves nu om, så barnet kan få behandling med bare en forælders samtykke.

  • Bedre beskyttelse af børn i forbindelse med skoleskift.

​​​​​​​Som det er nu er folkeskolerne forpligtet til at oplyse til begge forældre, hvis et barn skifter skole. Det laves nu om – for at beskytte børn, der for eksempel flytter på krisecenter på grund af en voldelig forælder.

  • Begrænsning af retten til prøveløsladelse.

​​​​​​​Der indføres et krav om behandling, hvis dømte for partnervold eller partnerdrab skal prøveløslades.

  • Landsdækkende ambulant behandling af voldsudøvere.

​​​​​​​Der oprettes et landsdækkende tilbud med behandling af dem, der udøver vold.

  • Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet styrkes.

Stalking går ofte forud for partnerdrab. Derfor skal flere kunne få behandling mod deres stalkingadfærd

– Det er ikke alle kvinder, der har brug for eller lyst til at flytte på krisecentre. Vi har selv udviklet et ambulant tilbud – og i København har vi en venteliste på syv måneder. Når man opsporer, skal man også sørge for, at der er kapacitet i næste led, siger Mette Marie Yde Poulsen.

Ifølge Trine Bramsen er der taget højde for det i handlingsplanen.

– I screeningerne følger der hjælp med. Hvis man får øje på nogen, der har brug for hjælp, så følger hjælpen med. Så ligger det i planen, at man for eksempel bliver hjulpet videre i et samtaleforløb, siger hun.

Regeringen skal nu forhandle med Folketingets øvrige partier – og på den måde se, om de kan skabe et flertal for handlingsplanen.