Julesnaps opskrift
Mad

Julesnaps: Hjemmelavet snaps til jul

31. oktober 2011
af Elisabeth Kruse
Foto: Anitta Behrendt
Julesnaps skal der til, når årets julefrokoster starter! Med denne nemme opskrift kan du endda byde dine gæster på en lækker, hjemmelavet, krydret julesnaps!

Ingredienser til julesnaps:

  • 1-2 kanelstænger a 5 cm
  • ½ vaniljestang, flækket og åben
  • 2 stjerneanis
  • 4 kardemommekapsler
  • 5 hakkede mandler
  • 8-10 hele nelliker
  • ½ muskatnød
  • ¼ økologisk appelsinskal
  • 50 cl Brøndums Snaps Klar (el.a. neutralt smagende snaps)

Sådan laver hjemmelavet julesnaps:

  1. Kom ingredienserne i et glas med låg.

  2. Hæld Brøndums snaps over, og luk glasset til.

  3. Lad din snaps trække et par dage.

  4. Når smagen er passende, filtreres ingredienserne fra - lad dog appelsinskallen blive tilbage.

  5. Lad den lækre snaps lagre i 1-2 uger. Jo længere tid appelsinskallen trækker, desto kraftigere bliver smagen.

  6. Tag appelsinskallen op, og hæld din julesnaps på flaske.

Prøv også: Opskrift på hjemmelavet gløgg

Julesnaps: Opskrift på hjemmelavet kryddersnaps

Hjemmelavet julesnaps smager skønt og så er det ingen sag at lave det selv. Oskriften indeholder kun få ingerdienser, og du kan endda tilpasse snapsen ingredienser efter din smag. Du skal blot bruge en flaske neutral snaps, vodka eller akvavit og så ellers fylde op med alverdens krydderier.

Denne opskrift på snaps er fyld med julede krydderier, som kanel, nelliker, stjerneanis og kardemomme. Kryddersnapsen får en smule sødme og aroma fra en vaniljestang og appelsinskal. En hjemmelavet snaps kan blandes på ingen tid, men snapsen får den bedste smag, hvis den får god tid til at trække. Lad gerne snapsen trække i 1-2 uger, og så har du en fantastisk hjemmelavet kryddersnaps til julefrokosten. Skål og god fornøjelse!

Hjemmelavet snaps er julens bedste værtindegave

Julen byder på masser af festiligheder som julefrokoster, adventshygge og samvær med æbleskiver og gløgg. Skal du bruge en god værts- eller værtindegave i løbet af december, er denne hjemmelavede julesnaps den perfekte gave. For hvem kan ikke bruge en flaske snaps i juletiden?

Opskriften på hjemmelavet snaps er en lækker, sjov og personlig gave, du nemt kan tage under armen på vej til julefrokosten. Julesnapsen skal nok sprede glæde med sin gode smag, og du kan hælde den i en flot flaske, så den også pynter på julebordet.

Her har vi f.eks. rengjort en tom ginflaske og pyntet den med bånd og julede krydderier.

https://imgix.femina.dk/1536-julesnap-sbody.jpg
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også