Zenia's yogaeventyr 10
16. marts 2012
Lørdag d. 25 februar
Det er lørdag aften. Klokken er 22.00 og jeg er lige kommer hjem fra yoga. Jeg er træt, både mentalt og fysisk. Yoga'en startede i formiddags kl.12. Vi gik igennem en forholdsvis lang yogasekvens, som vi alle skulle instruere en efter en.
Det foregår på den måde, at vi lærer nogle korte verbale instrukser, som skal illustrere de forskellige yogastillinger. Præcise og korte forklaringer, der vil kunne lede både bygyndere og avancerede yogier ind i den rigtige yogaposition. Dels for at få mest muligt ud af selve yogaen, men også for at beskytte kroppen, så man bliver stærkere uden at belaste for eksempel leddene.
Som yogainstruktør, på Prana, går yogainstruktøren rund og underviser. Så der er ikke noget visuelt at holde sig til. Når man kommer til yogaen, skal man derfor kunne forstå, ud fra forklaringer, hvordan man kommer fra den ene stilling til den anden. Alt foregår mundligt. Det føles stadig lidt nervepirrende at stå foran alle yogierne og instruere i så meget "ny" information, der skal huskes uden ad.
Jeg synes, det kan være en udfordring at forklare mig, fordi mit engelske ordforråd ikke er så komplekst og kreativt som mine andre yogabuddies. Det går godt, og selvom jeg føler mig en anelse presset, kan jeg fornemme at jeg bliver bedre og mere selvsikker for hver gang. Det er noget helt andet at deltage så aktivt i undervisningen. Undervisningen er bygget op omkring interaktion og aktivitet. Normalt når jeg modtager undervisningen, plejer jeg jo bare at sidde og tage imod. Her er det "hands on" konstant.
Nu lægger jeg yoga'en lidt på hylden, mens jeg nyder resten af aftenen med min tætteste ven, gode teammate, sparringspartner og Mr. Lover lover - min mand.
Det blev skyllet ned med en Jordbær, blåbær og banan smoothie på mandelmælk og dadler. MMmmmm :-)
Velkommen til min verden.
XX Zenia