Vores fire-årige får raserianfald

Vi er en familie bestående af far, mor, dreng på fire år og en lille pige på to. Vores spørgsmål drejer sig om vores dreng. Han er meget selvstændig og egenrådig. Det er selvfølgelig en god egenskab, såfremt den bliver brugt rigtigt.
Han går i børnehave, og efter pædagogernes udsagn fungerer han, som han skal, og er"en sund og glad dreng med stor D". Vi er bekymrede over, at han ikke er god til at høre efter herhjemme. Det ender ofte med, at vi mister tålmodigheden, hvilket ender i en konflikt. Vi giver ham en chance og siger fx, at hvis det fortsætter, så tager vi tingen, det drejer sig om. Andre gange er det værelset, han kommer ind på. Det virker som om skæld ud preller af på ham, og han kan reagere med at sparke eller slå. I perioder udviser han et utroligt raseri, hvor han bare skriger og skriger, og hvor vi slet ikke kan nå ind til ham. Vi forsøger så vidt, det er muligt, at "rumme" hans vrede udbrud og siger, at det er ok, men vi står fast på det, der nu kan have skabt raseriet. Disse voldsomme vredesudbrud ca. en gang ugentligt er udmattende både for os som forældre, men også for ham, og derfor vil vi gerne have nogle gode råd. Hvor meget kan man forlange/forvente af en fire-årig? Kræver vi for meget, når vi ønsker, at han skal høre efter? Det skal siges, at vi begge har temperament, hvilket vores søn forståeligt nok også har, men vores bekymring over ikke altid at kunne "nå ind til ham" fylder meget.
Bekymret mor

Kære bekymrede mor
Mange forældre oplever dilemmaet med, at man både har den glæde at have et selvstændigt barn, der håndterer ting på sin egen måde, og samtidig kan se, at ens barn har en adfærd, der giver problemer i forhold til barnet selv og dets omgivelser.
Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, ellers vil samspillet mellem børn og voksne ikke fungere. Dit brev viser, at du ønsker, I får mere harmoni i jeres samvær, og den erkendelse er første skridt på vejen. For I og jeres dreng må samarbejde om en ændring.
Jeg tror, at I er blevet så optaget af, at jeres dreng skal "lystre" og høre efter, at det bliver et projekt i sig selv. Derfor overser I måske, hvordan de vanskelige situationer ser ud fra hans synsvinkel.
Når han fx tager legetøj fra sin lillesøster, vil der opstå en konflikt, hvis han blot får besked på at levere det tilbage. Det er vigtigt, at I er opmærksomme på og interesserede i, hvad der er hans hensigt og så viser ham en alternativ måde at opfylde sit behov på. For selvfølgelig skal han give legetøjet tilbage, men han skal også opleve, at hans idéer er ok, og at de kan realiseres på en god måde.
Når man taler om at rumme børn, så handler det ikke blot om at acceptere, at de er vrede eller har forskellige følelsesmæssige udbrud. Det drejer sig om at forstå børnene ud fra deres perspektiv og hjælpe dem, så de kan reagere hensigtsmæssigt i forhold til det, de ønsker, og i forhold til andre.
Børn, der oplever krav uden samtidig at blive forstået, bliver vrede og kan reagere både med voldsomhed og ved at være indadvendte.
Jeg synes, man kommer langt i samarbejdet med børn, hvis man behandler dem og taler med dem ud fra de samme principper, som hvis det var en god ven. Selvfølgelig skal deres alder tages i betragtning. Så prøv at sætte jer ind i drengens ønsker. Et barn, der bliver set og forstået, hører lettere efter.

Susse Stuhr, pædagogisk konsulent

Læs også:
Bestemmer alt
Datter skriger når far råber
Pirreligt barn