Alberte
Sundhed

"Vi har en misforstået definition af sundhed"

7. januar 2022
Af Stinne Kaasgaard
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix og privat
Sundhed er blevet en religion, som giver os en skyldfølelse, hvis vi ikke lever op til normen, mener journalist, radiovært og tidligere topmodel, Alberte Clement Meldal, som er ved at skrive en bog om bl.a. vores problematiske forhold til sundhed og skønhedsidealer.

Alberte Clement Meldal fik konstateret knogleskørhed i en alder af bare 37 år. Det er ellers ikke en sygdom, man normalt får, før man er flere årtier ældre.

Diagnosen fik hun formentlig, fordi hun som ung havde sultet sig i årevis som fotomodel. Men allerede inden diagnosen vidste den i dag 45-årige journalist og radiovært godt, at hun havde haft en spiseforstyrrelse som ung model.

Hun har siden taget et opgør med de skønhedsidealer, som fik hende til at sulte sig selv, bl.a. med radiodramaet "Supermodel" og P1-programmerne "Tynd og glad?" og "Jeg er nøgen". 

Lige nu arbejder hun på en bog, som bl.a. handler om vores forhold til skønhedsidealer, og hvorfor vi stadig tror, at sundhed handler om at være tynd.

– Jeg er gået fra at leve op til modebranchens skønhedsidealer til i dag at veje 30 kilo mere, have et stort ar efter et brækket håndled og sportskader både i skulder og knæ.

– Men jeg var ikke mere tilfreds med min krop som ung, end jeg er i dag, siger hun.

Skab dig

Alberte Clement Meldal har brugt mange år på at komme videre fra den spiseforstyrrelse, hun udviklede som ung model. Og det er stadig en ongoing proces at arbejde med accept af kroppen, som hun siger.

– Når man først er blevet hjernevasket og har levet i et spiseforstyrret regime, tror jeg, det er meget svært at frigøre sig fuldstændigt.

– Men det har hjulpet mig at undersøge strukturerne og finde ud af, hvor idealerne kommer fra, og hvorfor jeg har troet, at det at være tynd er det samme som at være sund, når det slet ikke er så entydigt.

Alberte som model

Derfor er det, ifølge Alberte Clement Meldal, nødvendigt at diskutere vores opfattelse af sundhed.

– Vi har et alt for stort fokus på en snæver medicinsk opfattelse af sundhed. I virkeligheden er det min opfattelse, at når man går dybere ind i den definition, så viser det sig ikke at dreje sig om sundhed, men om udseende, siger hun.

Jagten på sundhed gør os usunde

Vi taler nemlig stadig i meget høj grad taler om vægt, når vi taler om sundhed, mener hun.

– Der er et utrolig stort fokus på vores ydre. Vi forveksler f.eks. sundhed med ikke at have appelsinhud på lårene eller at kunne passe en størrelse 38 og ikke en str. 42.

– Vi har ikke alene en snæver definition af sundhed – vi har i virkeligheden også decideret misforstået og forkert definition af sundhed.

For som flere og flere studier dokumenterer, kan man være sund og se ud på mange forskellige måder, tyk og tynd, leve og spise forskelligt og bevæge os i forskellige grad.

Men alligevel hænger vi fast i en fortolkning, som strider imod den forskning, der faktisk findes.

– Sundhed og i høj grad vægttab er jo nærmest blevet en slags religion, og derfor føler vi en form for moralsk forpligtelse til at være sunde.

– Vi føler skyld og skam, hvis vi ikke lever op til, hvad der lige nu bliver opfattet som sundt. Om det er at gå 10.000 skridt om dagen, spise utrolig meget ingefær og gurkemeje eller juice spinat om morgenen.

Ifølge Alberte Clement Meldal er den skyld og skam, vi oplever ved ikke at leve op til denne misforståede idé om sundhed, med til at gøre os, ja, faktisk mere usunde.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Sundhed handler i bred forstand også om livskvalitet, og ikke mindst om frihed. Jo mere frie fra regimer, krav og normer, vi føler os, jo mere tilfredse bliver vi og dermed også sundere i et livslangt perspektiv.

– Men vi er på en ottesporet motorvej i dag, som kun går i én retning, hvor du skal se ud på en bestemt trimmet og fit måde og i øvrigt også være omstillingsparat og motiveret på jobbet og alle mulige andre krav.

– Der skal meget lidt til, at du ikke lever op til kravene om at være et "rigtigt og fromt" moderne menneske, siger hun.

Men i al vores iver efter at leve op til den kulturelt og strukturelt definerede opfattelse af sundhed og fokus på det individuelle ansvar glemmer vi, at der er meget større faktorer, som påvirker vores sundhed.

Som i øvrigt går langt ud over, hvad vi bare lige selv kan gøre noget ved. Det gælder bl.a. socioøkonomiske samfundsindretninger og miljø- og klimaudfordringer, mener Alberte Clement Meldal.

Misforstået syn på sundhed

– Det er f.eks. fuldstændig sindssygt, hvad det gør ved vores kroppe og vores biologi, at vi omgiver os med så meget plastik.

– Vi kan risikere at blive infertile, få kræft eller adfærdsdiagnoser. Og så betyder det måske mindre, hvor meget ingefær du spiser?

– Vi ved slet ikke nok om, hvad det betyder, at vi er omgivet af kemikalier i plastik og pesticider i jord og vand. De problemer er jo gigantiske i forhold til vores bekymring om, hvorvidt vi nu går 10.000 skridt om dagen, siger hun.

Vi behøver ikke ligne Cindy Crawford

Alberte Clement Meldal mener desuden, at vi er nødt til at tale mere om, hvad livskvalitet er, og hvorfor vi nødvendigvis altid skal stræbe efter et langt liv mere end et godt liv. F.eks. i behandlingen af kræft.

– Nogle gange forlænger man livet for kræftpatienter, selv om man godt ved, at de år, de får ekstra bliver meget svære, og de nærmest bliver levende døde af den behandling, de får.

– Vi er enormt fokuseret på statistikker: Hvor længe kan vi leve? Og ikke på, hvilket liv vi får.

– Jeg synes godt, vi kan tale lidt mere om, hvad det er for et liv, vi får, hvis vi ikke selv kan spise eller gå på toilettet. Det har jeg oplevet på tæt hold, siger hun.

Det er ikke, fordi Alberte Clement Meldal ikke synes, at man f.eks. skal hjælpe folk, der ønsker at stoppe med at ryge eller drikke med at gøre det.

For det har vi konkrete forskningsmæssige beviser på gør os syge. Men hun mener, at vi skal huske på, at der langt fra endnu findes en opskrift på, hvordan man eksempelvis helt undgår kræft – hvilket vi igen og igen ser eksempler på, når selv personer, der lever det, vi traditionelt forbinder med et sundt liv, får kræft.

Og så skal vi i øvrigt lade være med at udskamme f.eks. gravide eller kvinder med fertilitetsproblemer, hvis de vejer mere end gennemsnittet.

Vi skal slet ikke udskamme nogen mennesker.

Overhovedet.

– Vores sundhed og vægt er i så høj grad bestemt af vores gener og epigenetik, og det individuelle ansvar er stærkt, stærkt overdrevet.

– Det gør, at vi går rundt med en stor bekymring og følelse af skyld hele tiden, siger Alberte Clement Meldal.

Og så er det måske værd at huske, at alle sandheder er sandheder med modifikationer.

F.eks. fremhæver Alberte Clement Meldal, at de 10.000 skridt, vi alle tror, vi skal gå dagligt, i virkeligheden stammer fra en japansk marketingkampagne, fordi det japanske tegn for 10.000 lidt ligner en mand, der går.

– Livet er jo én lang forfaldsproces frem til døden, fra man bliver født. Jeg har personligt ikke sovet i 10 år, siden jeg fik børn, og det er jo virkelig usundt. Det viser al forskning. Men det er en del af betingelserne i mit liv, som jeg er nødt til at leve med lige nu, om man så må sige.

– Det handler vel om at acceptere sine livsvilkår og få det bedste ud af det, der er. Og ikke være fanget i en livslang uindfriet længsel efter at lave en ironman eller at ligne Cindy Crawford.