Træning og kost
5. maj 2014

Ugens slankeopskrift: Perlebygsalat med citronkylling

Det lyse kyllingekød bliver ekstra saftigt og velsmagende, når du steger det i citronsaft
Af: af Sandra Pugliese
https://imgix.femina.dk/media/article/perlebygsalat-med-citronkylling.jpg

Foto: Lars Ranek

Perlebygsalat med citronkylling til 2 personer (35 min)

INGREDIENSER 350 g kyllingebrystfilet 2 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie til stegning 3 spsk. citronsaft salt og friskkværnet peber PERLEBYGSALAT 65 g perlebyg 50 g parmaskinke 2 kviste rosmarin 40 g rødløg 1 spsk. olivenolie til stegning 200 g grønne asparges 150 g gul peberfrugt 150 g cocktailtomater en håndfuld persille skal og saft af ½ usprøjtet citron salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du perlebygsalat med citronkylling

1. Skær kyllingefilet i strimler. Skær hvidløg i tynde skiver. Varm olie og citronsaft op på en pande, og steg kylling og hvidløg ved høj varme, til kødet er mørt. Krydr med salt og peber. 2. Perlebygsalat: Kog perlebyg efter anvisning på pakken. Skær parmaskinke i tynde strimler. Pil nålene af rosmarinen, og hak dem fint. Pil rødløget, og hak det fint. Steg parmaskinken i olien i 3-4 minutter, tilsæt rosmarin og rødløg, og lad det hele stege 2 minutter ved lav varme. Skyl asparges, peberfrugt og tomater. Bræk den nederste, træede ende af aspargeserne, og skær aspargeserne i tynde skiver på skrå. Skær peberfrugten i strimler, og halvér tomaterne. Skyl og hak persillen. Bland perlebyg med parmaskinke, grøntsager og persille. Vend kyllingestrimlerne i, og smag til med fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber. Næringsindhold pr. person Energi: 522 kcal Protein: 51 g Fedt: 19,5 g Kulhydrat: 41 g Kostfibre: 10,4 g PRØV OGSÅ: Grønne fiskefrikadeller med spidskålssalat

Læs også