Træning og kost

Ugens slankeopskrift: Omelet med lynstegte tomater og fennikelsalat

af Sandra Pugliese 27. august 2014
Foto: Line Falck
Denne uges slankeopskrift byder på lækker omelet med lynstegte tomater og fennikelsalat. Retten smager også godt kold, så du kan sagtens bruge dem som et godt slankende frokostmåltid.

Omelet med lynstegte tomater og fennikelsalat til 2 personer

INGREDIENSER

Lynstegte tomater

400 g små tomater 3 fed hvidløg 1 tsk. olivenolie til stegning  

Omelet

4 æg salt og friskkværnet peber 2 tsk. olivenolie til stegning  

Fennikelsalat

300 g fennikel, renset vægt salt og friskkværnet peber 1 spsk. olivenolie  

Opskrift - sådan laver du omelet med lynstegte tomater og fennikelsalat

  1. Lynstegte tomater: Skyl og halvér tomaterne. Pil hvidløgfed, og skær dem i tynde skiver. Svits hvidløgsfeddene kort i olien på en varm pande, til de begynder at brune, tilsæt tomaterne, og svits yderligere 1-2 minutter.   2. Omelet: Pisk æggene sammen. Krydr blandingen med et lille drys salt og peber. Varm olien op på en pande, og hæld æggeblandingen på. Lad den sætte sig for lav varme, og løft lidt i siderne undervejs, så æggemassen fra ovenpå kan løbe ned under omeletten. Den er færdig, når den er fast, men stadig blød og lidt cremet ovenpå.   3. Fennikelsalat: Rens fenniklen. Gem gerne noget af den grønne top. Skær fenniklen i ultratynde skiver på et mandolinjern, alternativt med en skarp kniv. Fordel skiverne på et fad, drys med finthakket fennikeltop, salt og peber, og dryp olien henover.  

Næringsindhold pr. person

Energi: 388 kcal Protein: 18,2 g Fedt: 27,4 g Kulhydrat: 21,3 g Kostfibre: 6 g

PRØV OGSÅ: Kalkunspyd og rissalat med tomatdressing