Træning og kost

Ugens slankeopskrift: Græskarsuppe med kalvespyd

af Sandra Pugliese 30. oktober 2014
Foto: Line Falck
Butternutsquash er en særlig græskartype der smager lidt af smør og nødder. Og så indeholder den mange fibre og vitamin A, C og E

Græskarsuppe med kalvespyd til 2 personer

INGREDIENSER 200 g butternutsquash, skrællet vægt 300 g persillerod, skrællet vægt 2 spsk. olivenolie 1 tsk. stødt koriander 1 tsk. stødt spidskommen ½ tsk. garam masala 40 g løg 1 fed hvidløg 5-6 dl grøntsagsbouillon salt og friskkværnet peber 100 græsk yoghurt 10 %   FYLD 100 g æble 1 spsk. citronsaft   KALVEKØDSSPYD 300 g magert kalvekød evt. estragon til pynt  

Opskrift - sådan laver du gærskarsuppe med kalvespyd

  1. Skræl butternutsquash og persillerod, og skær dem i små tern. Vend dem i halvdelen af olien, og bag dem i hver sit fad i ovnen ved 170° varmluft i 20 minutter. Tag en håndfuld af persillerods-ternene fra som fyld til suppen.   2. Rist krydderierne på en tør, varm pande i 1 minut, og tag dem af panden. Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Steg dem i den resterende olie. Tilsæt krydderier og bagte grøntsager. Hæld bouillon på, og kog op. Lad suppen simre 2-3 minutter. Blend suppen, til den er cremet, og smag til med salt og peber.   3. Fyld: Fjern kernehuset fra æblet, og skær æblet i små tern. Vend dem i citronsaft.   4. Spyd: Skær kødet i tern, og sæt dem på spyd. Steg dem på en pande i 2-3 minutter på hver side. Servér suppen med fyld, græsk yoghurt og spyd.   Næringsindhold pr. person Energi:  516 kcal Protein: 38,7 g Fedt: 26,6 g Kulhydrat: 35,5 g Kostfibre: 9,1 g   PRØV OGSÅ: Wok med omelet og grøntsager