Træning og kost
17. juli 2020

Udendørs træning: 5 træningsformer alle kan være med på

Mangler du også inspiration til udendørs træning? Eller ønsker du at bevæge dig mere i hverdagen? Vi har samlet 5 forskellige ideer til udendørs træning, som du kan være med på - uanset om du er begynder eller rutineret.
Af: Caroline Skovsbo Clausen og redaktionen
udendørs træning svømning

Udgivet første gang 17. juli 2012. Foto: Unsplash

Er du træt af de overproppede fitnesscentre? Eller trænger du blot til at bevæge dig i det fri med noget udendørs træning?

Vi ved, at det kan svært at finde på inspirerende træning udendørs. Derfor har vi samlet 5 bud på, hvordan du nemt kan lave udendørs træning - både i hverdagen og på ferien.

Ferie behøver nemlig ikke være en stopper for at holde sig i form eller få puslen lidt op.

5 ideer til udendørs træning

Vi har samlet et par forslag til udendørs træning, der ikke kræver mange redskaber eller ekstra tid. Et par af træningsformerne kan du faktisk kombinere.

Nedenfor kan du finde ideer til udendørs træning som alle kan være med på.

1. Gåtur som udendørs træning

Tag familien med ud og gå ture i ferien. Planlæg måske ligefrem steder der er sjove at gå, eller steder, hvor der er smuk natur eller underholdning for børnene. Omgivelserne har stor påvirkning på humøret.

Der er derfor ekstra gode chancer for, at træne med højt humør når det er sommer, fordi vejret er bedre, bladene udsprunget og du har ferie.

Det handler derfor om, at finde lige netop den form for motion som du godt kan lide.

2. Cykling som udendørs træning

Selvom du ikke har ferie, kan du stadig udnytte sommerens vejr. Det er lyst om morgenen, når du står op og skal på arbejde, og det er tilmed varmere i vejret.

Hvorfor så ikke droppe toget og/eller bussen, og tage cyklen på arbejde? Hvis du er én af dem, der har langt til arbejde, kan du lave et kompromis, og tage cyklen med i toget og cykle halvdelen af vejen.

Motion er altid en god start på dagen. Du behøves jo ikke cykle så stærkt, at du er ved at falde om når du når arbejdet - alt motion er godt, så selvom du tager det stille og roligt, har du stadig fået mere ud af at cykle, end ved at sidde i en togkupé hele vejen til arbejde.

3. Powerwalking som udendørs træning

Hvis du synes løb er for hårdt, eller du simpelthen først lige er kommet i gang med træningen, så er powerwalk en perfekt og sjov måde at dyrke motion på - specielt om sommeren, hvor det er varmere i vejret.

Powerwalk er en effektiv gangmotion, hvor du altid har den ene fod i jorden, til forskel for løb eller jogging. Powerwalk er langt mere skånsomt for led og sener end løb.

Du kan powerwalke overalt, så hvad end du er i sommerhus, på ferie i udlandet eller blot holder ferie derhjemme, så er der ingen undskyldninger.

Powerwalk er en perfekt måde at holde konditionen ved lige over sommeren på, idet du forbrænder næsten lige så mange kalorier som ved løb, når blot du husker at holde intensiteten oppe.

powerwalking

4. Løb som udendørs træning

Løb en tur med veninden, hunden, manden eller børnene. Så bliver løbeturen tit sjovere, og motivationen stiger måske lige frem hos dig.

Man presser ofte sig selv mere, hvis man har én ved sin side. Hvis du dog hører til dem, der bedre kan lide at løbe alene, så skal du selvfølgelig bare gøre det.

Du kan løbe en tur ved stranden eller i skoven. Her er terrænet mere udfordrende end på de asfalterede veje, da underlaget er kuperet, hvilket kan gøre det hårdere men også sjovere.

Udnyt om sommeren at der ikke er sne i skovbunden eller isglatte stier, men nyd at det er sommer.

5. Brug havet til din udendørs træning

I tilfælde af, at den danske sommer viser sig fra sin bedste side, eller at du skal på ferie til et sted, hvor garantien for solskin er større end i Danmark, så kan du med fordel benytte dig af havet.

Svømning er simpelthen en af de bedste måder at få motion på. Det er skånsomt for alle kroppens led, og du bruger samtidigt alle muskelgrupper i kroppen.

Hvad end du spiller bold med børnene i vandet eller svømmer en tur langt kysten, så får du motion.

Udendørs træning i din ferie

Man behøver ikke fitnesscenterets mange styrketræningsmaskiner for at kunne styrketræne. Det kræver blot et tæppe eller et liggeunderlag, og så er du klar.

Hvis vejret er til det, kan du jo ligge ude i haven og lave øvelser - så kommer du lettere af med varmen, og vil måske ligefrem opleve, at det er mindre hårdt, end når du laver øvelser i fitnesscenteret.

Du kan lave rygbøjninger, mavebøjninger, armstrækkere etc. Styrketræning kan altså nemt laves alle steder.

Læs mere om:

Læs også