Træning og kost
18. januar 2013

Tøjet, der kan helbrede dig

En T-shirt, som kan heale dig og afhjælpe alt fra flyskræk til kroniske smerter. Lyder det langt ude? Ja, det gør det jo, og det indrømmer manden bag bluserne også. Men det ændrer ikke på, at de har hjulpet virkelig mange mennesker…
Af: af Malene Fich weischer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/januar/healing-prim.jpg

foto: All Over

Vi skal være ærlige at indrømme, at da vi hér på redaktionen fik en mail fra Jan Møllegard Andersen om hans T-shirts med healende kræfter, så var de første tanker lidt skeptiske. Kunne det virkelig lade sig gøre? Men da vi så gik ind på hans hjemmeside, hvor det vrimler med tilbagemeldinger fra folk, hvis liv er blevet mærkbart bedre, efter de har gået med T-shirten, så blev vi alligevel lidt omvendt. Citaterne her i artiklen er kun et lille udvalg, så et eller andet kan T-shirten jo tydeligvis!

Kan mærke T-shirtens virkning

NOGLE AF TILBAGEMELDINGERNE...

.. Jeg har også fået det rigtigt godt med min slidegigt, har ikke ondt og har større bevægelighed. Jeg har heller ikke haft noget allergi-anfald i denne uge. Maven og underliv samt urinveje er klart bedret meget. Bedre humør, mindre anspændthed og mere energi er også en stor gevinst for mig.
Annie

Det er godt nok mærkeligt med den T-shirt, jeg købte af dig for nogle uger siden! Jeg er nærmest blevet afhængig af den
Hanne

Efter at have brugt blusen i ca 3 uger, fortalte min mor glædestrålende at hun ikke længere behøvede at tage smertestillende. Hun kunne ligge helt udstrakt med benene, noget hun ikke har kunnet siden barn
Sanne

Jeg har noget eksem, som lægerne ikke kan kurerer, men som de siger giver kræft i livmoderen hen ad vejen, efter 5 dages brug af T-shirten er det næsten forsvundet. Jeg er ryger og har haft det noget tungt over brystet, og har hostet meget, det er også næsten væk.
Henriette


Da vi taler med Jan Møllegård Andersen kan han også sagtens forstå den umiddelbare skepsis. Den har han hørt før.
"Jeg kan jo sagtens forstå, at det kan lyde mærkeligt og én af min gode venner troede da heller ikke på det. Ikke før hans datter, som led af piskesmæld, prøvede blusen og med det samme fik det bedre. Så prøvede han den også og hans umiddelbare indtryk var, at den brændte på hans ryg. Ikke ubehageligt, men så han følte, at der var noget i gang. Og også han fik det bedre med sine rygproblemer, og så var han overbevist", fortæller Jan Møllegård Andersen til Oestrogen.dk.

Healer og clairvoyant
For Jan selv er det ikke så svært at greje, hvorfor T-shirten har den effekt, den tydeligvis har. Han har arbejdet som healer og clairvoyant i mange år, og har det meste af livet haft kontakt med den åndelige verden.
"En dag for otte-ni måneder siden, hvor jeg sad ude i haven, fik jeg pludselig et syn, hvor jeg blev vist to runetegn. S som står for sol og lysets sejr over mørket samt R, som står for rejse og som er vejen til at nå lige netop dit mål. Samtidig stod ordet HEAL også meget tydeligt for mig", fortæller han så naturligt, som var det konen, der havde stillet en kop kaffe foran ham.

Aktiverer T-shirts'ne hver uge
For Jan Møllegård Andersen var synet så klart, at han ikke var et øjeblik i tvivl om, at han skulle agere på det. Så han fik trykt en række T-shirts med runetegnene samt ordet "heal" og dem aktiverede han så med de healingskræfter, han jo altså også bruger til hverdag. Èn gang om ugen går han så ind og aktiverer alle T-shirtsene vis fjernhealing, så de helbredende kræfter ikke ebber ud med tiden.
For en udenforstående lyder det ærligt talt mærkeligt, men T-shirten har som nævnt vist virkelig gode resultater hos dem, der har prøvet den, så måske er den forsøget værd? Den kan ifølge Jan hjælpe mod stort som småt, f.eks migræne, flyskræk, epilepsi, piskesmæld, kroniske smerter og meget mere.

Læs også