https://imgix.femina.dk/media/ffbcdbdc578e4caf8ebbcdb50dcaabdf.jpg
Træning og kost

Tænk dig selv tynd

11. januar 2012
af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media
Foto: Colourbox
Din nye livsstil starter med dine tanker, og derfor skal du bekæmpe de negative af slagsen

Tænker du også, at det er denne januar, hvor din endelige plan om en ny livsstil skal slå igennem? Synes du samtidig, at det er umuligt at nedbryde den mur af undskyldninger, som dit hoved alt for nemt bygger op? Alive.dk har talt med personlig træner Ida Krak om, hvordan tankerne skal stilles ind på en sund levevis.

Jeg kan ikke
Husk altid, at less is more i stedet for at slå det helt store brød op. Så kan du også godt gennemføre, hvis du sætter dig små mål.

Jeg er for træt
Du skal sætte realistiske mål, så du ikke føler, at du er for træt til at udføre dem. Derefter skal du stadig være vedholdende og bare få det gjort. Sæt dig ikke i udsigt, at du skal tabe et vist antal kilo eller træne i et bestemt antal minutter.

Jeg har ikke tid
At du føler, at du har manglende tid handler om din egen prioritering. Hvis du ikke prioriterer tid til din nye, sunde livsstil, så vil dit spejlbillede heller ikke være tilfredsstillende, og du spiller russisk roulette med dit helbred. Man kan kun blive alt det, man gerne vil være, hvis man bruger noget tid på det. Noget kommer sjældent af ingenting. Start derfor et sted, hvor det er let.

Det er for hårdt at træne
Hvis du synes, at det er for hårdt at træne, så har du skudt over målet med dine ambitioner i forhold til dine evner. Start derfor et sted og øv dig i langsomt at blive bedre. Så kan du efterhånden stille større krav til dig selv. Spørg dig selv, hvad det egentlig er, du vil opnå og husk, at du mister motivationen eller får en skade.

Slankekure gør det svært at tabe sig

Det er umuligt at tabe sig
Man kan ikke træne sig slank. Det kan måske rykke nogle kilo og bygge en smule om på din krop. Se derfor i stedet på dit kostindtag, hvis du primært vil tabe dig.

Jeg hader slankekur
Det er heller ikke en slankekur, som du skal på, men mere en ændring af din livsstil over hele året. Du kan ikke få det hele, så er du en stor tilhænger af din daglige Cafe latte, så går det ikke godt i spænd med et vægttab. Du skal desuden droppe detox og slankekure, for det har kroppen bedre af.

Jeg føler, at jeg går glip af noget ved at træne
Det handler igen om prioriteringen, hvis du føler, at du går glip af noget, når du dyrker motion. Hvis du vil have en sund og stærk krop, skal du prioritere tid til at få den. Vil du nyde, må du yde. Så enkelt er det.

Jeg starter i morgen
Hvis du bliver ved med at udskyde starten på din nye livsstil, så skyldes det, at du ikke er motiveret nok. I stedet for at skubbe problemet, bliver du nødt til at gøre noget ved det. Det andet er bare ladt og svagt.

Sådan får du tynde lår

Læs også