Træning og kost
21. januar 2013

Tab dig med træning

… er noget nemmere sagt end gjort! Der skal nemlig mere end høj puls og løbeture til, og hvis vægten skal ned, bliver du nødt til at kigge på din kost.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/joggeprim.jpg

foto: All Over

Der er læssevis af gode grunde til at holde fast i løbeturene og investere i medlemsskabet til fitnesscentret. Men hvis du undrer dig over, at vægten står stille, selvom du synes, du slider i det, er der også en god forklaring på dét: Der skal nemlig uhyggelig meget træning til for at forbrænde masser af kalorier.

Rigtig god løbetur …
Regnestykket hænger sådan sammen: Et kilo rent fedt består af 9.000 kalorier - et kilo fedt af den type, vi lagrer i kroppen består af 7.700 kalorier. For at forbrænde dem skal du, hvis du f.eks. vejer 70 kilo, power-walke i 13 timer eller løbe i over ti timer. Trist, men sandt. Og her taler vi vel at mærke ikke om en luntetur, men om løb på mindst 11 km i timen.

God form og god tid…
Så du skal ikke bare være i hamrende god form for at holde til træningen. Du skal også have tiden til at fyre mange timer af på den sunde og fornuftige hobby, der jo altså har andre væsentlige fordele. For nøjes du med 40 minutters løbetur, kan du skrive minus 400 kalorier i bogen … når du til gengæld er blevet fedtet kvit, er træning ideelt til at holde din nye kampvægt. Og, vigtigere endnu - det er rasende sundt.

"Spinning er godt, løb er bedst!"

"Det er derfor, du ikke taber dig!"

Besøg Shoppen lige her …

Læs også