Træning og kost

Sunde og lækre sommer drinks

18. juli 2011
af Lisa Bolting, chefdiætist, SlankeDoktor.dk
Kølige sommer drikke og is er perfekt til sommerens varme dage, se hvilke sunde drikke du kan indtage her

Der findes mange forførende opskrifter på hjemmelavede sommerdrikke, men de fleste opskrifter indeholder lige så meget sukker som almindelig sodavand eller saftevand. Så vær opmærksom på dette og tilbered dine drikke med mindre sukker. Du kan fx i stedet tilsætte sødestof og krydderurter.Læs med herunder når vi giver dig en oversigt over hvilke drinks du med fordel kan kaste dig ud i at lave, så du kan bibeholde den slanke linie sommeren over.

Sunde sommer drinks

Sund saftTilbered selv saft af rabarber, bær eller hyldeblomster, men pas på sukkerindholdet. Server saften i høje glas, små glas eller fine glas og pynt med frugtstykker evt. på spyd og stilke af krydderurter og brug festlige sugerør. Du kan for eksempel Få Mad & Boligs opskrift på læskende rabarbersaft lige her.Vand med friske ingredienserVand, kildevand og danskvand kan tilsættes citron-, appelsin- eller limeskiver. Det kan også være agurkeskiver eller stilke fra mynte. Lad det trække i køleskabet inden servering. Prøv f.eks. opskriften på Vitalt vand.Hjemmelavet is-teTilbered stærk te af fx frugt te, grøn te eller almindelig te. Smag til med lidt sukker og evt. friskpresset citron og appelsinsaft. Afkøles og tilsættes isterninger eller masser af knust is og små frugtstykker.Smoothies med frisk frugtTilberedes af frugt, der blendes med minimælk eller kærnemælk og isterninger. Smages til med lidt sukker afhængig af frugten. Se alle Q's sunde opskrifter på smoothies.Hjemmelavet slush iceTilberedes af masser af knust is. Brug en blender, der kan knuse is eller en kødhammer. Fyld et glas med knust is og hæld sukkerfri frugtsaft over.Sund isMan kan få forskellige ispindeforme eller bruge små yoghurtbægre. Fyld dem med sukkerfri saft.Frugt-isFedtfattig is røres til softice. Blendet eller moset frugt røres i, og det fryses i forme. Melon eller banan skæres i mindre stykker. Der stikkes et spyd i hver, og isen fryses let. Prøv f.eks. opskriften på sund ribsis.SofticeFrossen frugt blendes med letmælksyoghurt og smages til med lidt sukker og evt. vanille. Det bliver som softice og kan spises med det samme. Det kan fryses videre i fx ispindeforme, små yoghurtbægre eller kræmmerhuse af madpapir eller bagepapir. Som ispind kan du bruge et træspyd brækket i mindre stykker.

Prøv også drinks opskrifter på Margarita og Mojito.