Kris Jenner ligner mere sin datter, end hun ligner sig selv. Men hvad har hun egentlig fået lavet?

"Er det Kim eller Kris?” spurgte mange fans, da den amerikanske tv-personlighed Kris Jenner blev spottet i offentligheden i maj og pludselig så markant yngre ud.

Og i fremtiden vil endnu flere gå samme vej. For mens vi hylder 58-årige Pamela Andersons makeupfri look og hepper på stjerner som Kristin Davis, 59, og Courtney Cox, 61, når de fortæller, at de er stoppet med at bruge filler og botox, er der en anden tendens, som vi i virkeligheden burde tale om.

69-årige Kris Jenner, der er kendt for at være mor til Kim Kardashian og fra realityprogrammet "Keeping Up with the Kardashians", er ikke den eneste, der på det seneste har erkendt, at hun har fået foretaget plastikkirurgi.

Den tidligere The Hills-stjerne Kristin Cavallari og entreprenøren Barbara Corcoran, som står bag den amerikanske udgave af Løvens Hule, Shark Tank, har fulgt trop og fortalt om deres indgreb. Det samme har Kris Jenners datter, Kylie Jenner, gjort, da hun i juni delte den specifikke “opskrift” på sin brystoperation.

“En Kylie Jenner, tak”

Den amerikanske plastikkirurg Dr. Kelly Kileen, som har praksis i Beverly Hills, fortæller til det amerikanske medie New York Times, at det bl.a. betydet, at hun nu får kunder, der direkte beder om at få lavet “the Kylie Jenner” - en tilsvarende operation.

Når kendisser åbent indrømmer, at de har fået foretaget plastikkirurgi og i flere tilfælde deler navnene på deres plastikkirurger, er det, fordi de har fået et godt resultat.

Det smitter af på vores opfattelse af at få noget “fikset”, siger Mette Byriel-Thygesen, der er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i seksualitet, køn og krop.

– Det siger noget om, at vi er ved at være et sted, hvor plastikkirurgi bliver taget mere seriøst og bliver mere accepteret. Det betyder også, at skønhedsoperationer er blevet mere mainstream og noget, som almindelige mennesker, der har råd, er villige til at få, siger hun.

Det er med til at rykke vores grænser, når kendte taler åbent om, hvad de gør ved deres kroppe. Senest har tennisspiller Serena Williams også fået stor opmærksomhed ved at medvirke i en kampagne for vægttabsmedicin og dermed indrømme, at hun selv tager det.

– Vores grænser rykker sig i forhold til, hvad der har været tabuiseret. Det, der tidligere blev set som uacceptabelt, bliver normaliseret i dag. Når en celebrity står frem og siger, at hun har fået lavet ting eller at hun tager medicin, kan almindelige mennesker bedre stå ved, at de også gør det, Mette-Byriel-Thygesen.

Ifølge Mette-Byriel-Thygesen er der sket rigtig meget med vores opfattelse af alder, når man ser på, hvornår man mente, at nogen så gamle ud i 1980’erne og til i dag.

– Det er muligt i dag at få lavet om på sig selv mere naturligt, og det gør det nemmere at skjule, at man har fået lavet noget. Selvom mange er mere åbne om det i dag, er de også godt hjulpet på vej af, at det ser mere naturligt ud. Der er længere i mellem skrækeksemplerne, siger hun.

Den redigerede krop

Ifølge eksperter, femina har talt med, er spørgsmålet, om der overhovedet er noget, der kan kalder ‘naturligt’ længere?

Franziska Bork-Petersen er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet og forfatter til bogen “Body Utopianism”. Hun fortæller, at mennesker, og i vores vestlige, nyere historie især kvinder, altid har forsøgt at gøre sig smukkere. Ikke kun med plastikkirurgi, men på mange forskellige måder.

– Det skyldes en kulturel forståelse af, at man som kvinde er mere værd, når man er smuk. Men omvendt har der også altid eksisteret en opfattelse af, at det er en form for bedrageri og forfængelighed, når skønheden skal fremstilles.

Det derfor som sådan ikke er nyt, at vi iscenesætter vores krop, så vi fremstår bedst muligt.

– Hvis kroppen altid har været iscenesat, er vi ved at komme væk fra en æstetik, der gemmer denne iscenesættelse. Kroppen må i nogle situationer gerne se en smule unaturlig ud, siger hun.

Men der er sket en forandring gennem særligt de seneste 10 år, fortæller Franziska Bork-Petersen. Det skyldes ikke mindst vores brug af sociale medier.

Hun ser både, hvordan hendes studerende meget sjældent lægger billeder op på fx Instagram, som ikke har fået et eller andet form for “touch up”, og forskningen på området peger i retning af samme tendens, fortæller hun.

– Vi har gennem de seneste 10 år vænnet os til hele tiden at redigere vores digitale kroppe. Det har vi efterhånden accepteret. Det er også de færreste, der i dag forventer, at deres Tinder-date ser ud præcis som på billedet, siger hun.