Sluk solen!
foto: All Over
12.000 danskere får hvert år diagnosen hudkræft, hvilket gør sygdommen til den hyppigste kræftform her hjemme. Og selvom det er en sygdom, mange overlever råber kræftens Bekæmpelse alligevel vagt i gevær og beder os om at gå langt udenom cancergrillen, selvom efterårsbleg hud trænger til lidt kulør. Ifølge en amerikansk undersøgelse er der grund til at tage de løftede pegefingre ret så alvorligt - i sær hvis du er ung. Jo yngre du er, når du begynder dit liv i solen, des større er risikoen altså for at udvikle cancer senere hen i livet.
Drop den kunstige sol!
I USA er solarier årsagen til omkring 170.000 nye tilfælde af hudkræft årligt. Skræmmende tal.
"Tallene er slående. Hundredtusindvis af kræfttilfælde hvert år kan tilskrives solarier. Der ligger en kæmpe mulighed for at forebygge kræft her," siger Eleni Linos, professor i dermatologi ved UCSF og forfatter til undersøgelsen, i en pressemeddelelse. Og hos kræftens bekæmpelse er de helt enige.
Så enige, at et forbud mod solarium for unge under 18 år, ville være oplagt, mener de. Og selvom det bliver mere og mere umoderne at snuppe sig en tur i den kunstige sol, viser undersøgelser, at hver femte helt unge kvinde mellem 15 og 29 år benytter sig af muligheden.
Almindelig hudkræft
Almindelig hudkræft inddeles i to former - basalcellekræft og pladecellekræft.
Basalcellekræft rammer ca. 10.600 danskere om året. Sygdommen er ikke livstruende, men kommer ofte igen og skal behandles.
Pladecellekræft rammer ca. 1.300 om året og kan i sjældne tilfælde sprede sig til lymfeknuderne.
Der dør ca. 50 om året af pladecellekræft.
- Din hudtype - mennesker med lys hud har størst risiko !
- Den mængde UV-stråling du får fra solen og i solarium i løbet af dit liv!
- Antallet af solskoldninger gennem dit liv!
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
"Sol mod sukkersyge?" ... tror du på dét?
"Dumme (dejlige!) D-vitamin!"
Smut forbi Shoppen!