Slank inden weekenden
Foto: Privat
Det hele startede med Cleopatra, og i dag detoxer vi stadig på livet løs - på en lidt anderledes måde, ganske vist. Men ideen er den samme - vi vil appelsinhuden og affaldsstofferne til livs. Og så skal det i øvrigt helst kunne ordnes i frokostpausen.
Er man utilfreds med kroppen og står man foran et bryllup eller en strandferie, er der faktisk hjælp at hente, selv om man næsten skulle mene, at det er snyd. Snyd eller ej, så kan en slankewrap faktisk gøre underværker, og det sker endda på nul komma fem - eller mere eksakt: To timer. Og hvad får man så ud af det? Producenterne bag Universal Contour Wrap lover et centimetertab på 15 centimeter, men kan det nu også passe?
Få 15 mulige årsager til at du ikke taber dig
Den magiske mumie
Merete Klitgaard, indehaver af MKCPH, er intet mindre end Danmarks bedste wrapper, hvis man skal måle ud fra de centimetertab hun har udrettet på kendisser såvel som på den gængse dansker. Efter flere år som underviser i diverse kropsbehandlinger ved hun, hvad hun taler om, og det skal hurtigt vise sig, at wrapping faktisk er en hel kunstart.
Sceancen på den lille klinik på Vesterbrogade starter med, at jeg skal udfylde et lille skema alt imens jeg bliver budt på et glas beauty water, som i øvrigt smager fortræffeligt. Herefter introduceres jeg for "gryden", der er fyldt med bandager der flyder rundt i mudder. Men det er altså ikke hvilken som helst slags mudder, forklarer Merete. Med andre ord: Don't try this at home!
Kroppens centimetermål noteres og herefter går Merete ellers i gang med wrapping-kunsten, som kræver strategi og snilde. Der strammes og løftes de rigtige steder, og da hun er færdig ligner jeg en mumie, hvilket naturligvis hænger fint sammen med, at det hele startede med Cleopatra.
Vink farvel til mavedellen - Her er øvelsen der virker
Wellness-bonus
Så er det ellers bare op på briksen, hvilket er lidt svært, da bandagerne sidder godt til. Her bliver jeg lagt under et varmetæppe, hvor jeg skal ligge i 45 minutter… men det betyder ikke, at jeg skal spilde 45 minutter af mit liv på at kigge op i loftet. Som en lille wellness-bonus tilbyder Merete nemlig en gang ansigtsmassage med specialtilpassede produkter eller en hage-wrap, for de mennesker, der måtte have en dobbelthage.
Varmen skrues op til det højeste (hvilket giver det bedste resultat), men det føles overhovedet ikke varmt og jeg er ved godt mod. Efter 45 minutter er det tid til at hoppe ned af briksen og blive målt på ny, og her mærker jeg så, at bandagerne på mystisk vis strammer mere end før. Igen har Merete et klogt svar: Det er simpelthen fordi bandagerne har hevet affaldsstofferne ud af mig. Hurra for det!
Pris og info:
Prisen for en Universal Contour Wrap hos MKCPH er 950 kr. for en standardbehandling, som er beskrevet ovenfor og 1195 kr. for elitebehandlingen, der også inkluderer elektroterapi.
Læs meget mere om behandlingen her:
www.mkcph.dk
Læs mere om Universal Contour Wrap
Dommen
Og så er det tid til at blive målt igen. Det føles lidt som om jeg har siddet i en sauna, selv om jeg ikke har det varmt - så noget må der da være sket. Og det er der ganske rigtigt også! 39 centimeter er der røget af min krop. Det er naturligvis når man lægger overarm, lår, hofte, mave, talje, osv. sammen. Men det er langt mere end de 15 centimeter jeg var blevet lovet, så jeg er glad - rigtig glad. Især fordi det både ses og føles.
Men centimeterregnen stopper ikke her, for de efterfølgende dage vil der stadig ske en udrensning i kroppen - såfremt man kan holde sig fra tilsætningsstoffer, sukker, kaffe - og ikke mindst lange, varme bade. Faktisk bør man slet ikke bade i de efterfølgende fire dage, men føler man sig beskidt kan man vaske sig med en kold klud uden sæbe. Resultatet varer ikke evigt, men afhængig af livsstil kan man godt holde kroppen kørende en måneds tid eller to. Et quick fix man nemt kan blive afhængig af!