Træning og kost
13. januar 2012

Sådan spiser du kager uden at tage på

Det handler om at vælge fedtet fra, når du skal spise den kalorielette kage
Af: Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/6f9371dc61a44aaca940038e651e3954.jpg

Foto: All Over Press

Kager er der nok af. Om det er så på kontoret i pausen, når familien hygger over bagningen eller til desserten, når du er ude at spise. Men skal man bare acceptere, at kagen er syndig eller er det muligt at finde en let mellemvej, hvis du samtidig vil holde den slanke linje?

Der findes ikke kalorielette kager, men det kan være en løsning at vælge kager, der er lavet af pisket dej som eksempelvis en ren roulade. Det er desværre blot de færreste kager, der er skruet sådan sammen, siger chefdiætist ved SlankeDoktor.dk, Lisa Bolting til Alive.dk.

Diætistens råd til at vælge kalorielette kager:
Det handler om at styre uden om fedtstoffer. En hjemmelavet roulade tager ingen tid at lave og skal blot tilsættes hindbær- eller abrikosfyld.

En marengskage med fyld af henkogt frugt og mager creme af eksempelvis græsk yoghurt med et strejf af vanilje og sukker, kan være et godt alternativ. Bunden er heller ikke tilsat fedt og er let og luftig.

Hjemmelavet kringle, hvor der er sparet på fedtet, kan også være en løsning. Drop dog at finde ly i den hos bageren, som helt sikkert er fremstillet kalorieholdigt.

Sukkerfri kager, der er lavet rigtigt til kan også være et alternativ. Men husk, at det er fedtet, der giver de fleste kalorier, og husk, at det samtidig gælder om at spise så lidt som muligt af fristelserne.

Læs også