Q tester behandling af sukkerafhængighed
foto: privat og shutterstock
Hvad er en behandling af sukkerafhængighed:
Behandleren Beata arbejder med Biofeedbackmetoden, som omstiller kroppen til ikke at 'crave' sukker. Den er med til at afhjælpe den fysiske trang samt gamle vaner. Den fysiske afhængighed fjernes, så balancen i kroppen genoprettes.
> Squats kan give dig den numse du har drømt om på 30 dage - følg programmet her
Hvordan foregår behandlingen af sukkerafhængighed:
Allerførst spørger Beata ind til min sukkerafhængighed, og jeg må med skam bekende, at jeg spiser søde sager hver dag og alt for meget af det. Det er så slemt, at jegnogle gange vælger søde sager frem for mad, og jeg vil gerne have et mere normalt forhold til sukker. Jeg spiser mest på følelserne (hygge, ensomhed eller trøst), så vi får en god snak om, hvad sukkertrangen bunder i.
Jeg skal altså være mere bevidst om, hvorfor jeg vælger sukkeret til. Behandlingen foregår på den måde, at man ligger på en briks, får lagt noget, der ligner et korkbælte, på mave, hals, ben og hoved, som så modtager signaler/ lydbølger fra maskinen. Signalerne skal "nulstille" den fysiske trang til sukker. Det er på ingen måde ubehageligt og tager kun 30-40 minutter. Efter første behandling er jeg træt og har hovedpine. Jeg tænker en del på slik og kage, men spiser dog intet den dag.
Anden gang fortsætter vi med tale om mine bekymringer om viljestyrke og om at få brudt med gamle vaner. Behandlingen foregår på samme måde som før, bare med et nyt program i maskinen. Bagefter er jeg træt, men har ikke helt så ondt i hovedet som sidst. Det er dog stadig hårdt, og jeg tænker stadig på søde sager. I de flestetilfælde, hvor afhængigheden kun er fysisk, er det nok med to behandlinger, men da jeg virkelig kæmper, beslutter Beata, at jeg skal komme to gange mere.
Dommen over behandlingen af sukkerafhængighed:
Efter tre behandlinger begynder det at gå godt. Jeg spiser ikke sukker til daglig mere. Jeg tænker stadig, at søde sager er lækre, men jeg har fået en anden slags mådehold. Faktisk er jeg lidt overrasket over, hvor godt det går. Ved fjerde besøg laver vi nogle regler: Jeg må ikke have slik derhjemme og spise søde sager alene, jeg skal ikke spise kage flere gange om ugen på jobbet, jeg skal udvise mådehold og kun vælge det til, hvis jeg virkelig synes, det er lækkert, f.eks. på restaurant. Fagre nye verden! Der er stadig lidt vej endnu, og viljestyrken kommer også på prøve, men det virker. Jeg er kommet langt fra mit sukker-udgangspunkt. Og som en ekstra bonus har jeg tabt mig 1,5 kilo!
Hvor og hvor meget:
Vi testede et forløbpå fire behandlinger til 3.500 kr. Skal du blot have to behandlinger, er prisen 1.999 kr.
Læs mere på www.Stopnu.dk.
- Guides til din selvudvikling
- Tests af de nyeste skønhedsprodukter og behandlinger med gode tips og ærlige meninger
- Det nyeste om sundhed - og hvordan det kan give mening i netop dit liv
Køb det nyeste Q i dag og bestil dit abonnenment her.