kød
Træning og kost

Protein: Er det nødvendigt med kød og mange proteiner?

24. juli 2020
af Tine Grandjean, ernæringsterapeut
Udgivet første gang 24. juli 2015. Foto: Unsplash
Hvor meget protein skal man spise om dagen? Proteiner er vigtige for kroppen, men hvor meget skal du egentlig have? Her giver vi dig gode råd til, hvordan du sagtens kan spise mindre kød og stadig få masser af proteiner.

Vi spiser meget kød, fordi det ligger i vores madkultur. Alle vores måltider har været centreret omkring kødet og ved siden af er der så lidt gulerod og tomat.

Det er supernemt at smide en pakke kød på panden og ti minutter efter er der serveret. Uden at have brugt tid på at skrælle og snitte. Vi tror også, at mange proteiner er sundt, fordi vi så slipper for det ”fedende” fedt og kulhydrater.

Men det er en stor misforståelse. Hverken fedt eller kulhydrater er fedende i rette mængder og form. De seneste års fokus på vægt, muskler, figur og proteiner har skabt et voldsomt overforbrug af proteiner.

De fremmer ældningsprocesser (yep, også rynker), belaster nyrerne og tager vores appetit til livsvigtige grøntsager, fiberrige bønner og næringsrige nødder.

Kød indeholder, sammen med næring og proteiner også inflammationsfremmende stoffer. Inflammation er en alarmtilstand i kroppen som er forløberen for smerter og sygdom.

Inflammationssygdomme er i voldsom vækst. En af vejene til mindre inflammation er at spise mindre kød og flere bælgfrugter og herved få flere forskellige næringsstoffer og fibre. Alle af vital betydning for dit helbred.

For vores jord, vores klima, for fremtiden og samvittigheden

For din krop er der altså mange gode grunde til at spise mindre kød. Men der er også andre grunde..

Vi bruger hele 30 % af jordens landmasse til at producere foder til dyr, til græsningsarealer og til dyrehold i øvrigt. Der går 12,5 kg korn til 1 kg kød. Det betyder, at der går enorme mængder vand og – hvis ikke kødet er økologisk - enorme mængder pesticider til 1 kg kød.

Hjælp med at spare alle de pesticider, som også tager livet af bier. Hjælp med at spare gødning, der siver til vores drikkevand.

For at skabe plads til dyrene og deres foderarealer har vi ryddet enorme mængder skov, engområder og regnskov. Vi sprøjter enorme mængder gift for at sikre dagligt at kunne indtage store mængder kød.

Vandforbruget til dyrefoder og dyrehold er af helt kolossale dimensioner. Beregninger viser, at der går 9000 liter vand til 500 gram kød. Hører du til dem, der i miljøets sag hopper det daglige bad over ind i mellem? Så skal du vide at du skal droppe badet det næste halve år, bare for at spare, hvad der går til kødet til familiens aftensmåltid.

Hvis du vælger mere vegetarisk er det et langt mere økologisk valg end økologiske æbler til eftermiddagsfrugten.

Hvor meget protein om dagen?

I følge Danmarks Statistik er proteiner er blevet meget moderne at spise. I utroligt store mængder. I gennemsnit spiser danskeren 235 gram kød dagligt.

Hvis vi ser på menneskets behov, så har vi brug for 45-70 gram protein om dagen alt efter vores vægt og muskelfylde.

Hvis du spiser 100 g. kød dagligt får du cirka 20 g. protein. Herudover får du 7 g. proteiner fra 1 æg, 12 g. protein fra 500 g. grøntsager, 7 g. protein fra 30 g. nødder, 10 g. protein fra 100 g. korn og 7 g. protein fra 200 ml. mælk. De giver tilsammen over 60 gram protein.

Allerede her har du nået mere end dit proteinbehov. Men du kan også tilføje linser, bønner og quinoa. De indeholder lige så meget protein som kød.

Inspiration til mindre kød og (måske) vegetarlivet

Du kan spise hummus til frokost 2 gang om ugen. Quinoa taboulah og bønner i salaten om aftenen. Bare 1-2 gange om ugen.

Denne mere fleksible model er i virkeligheden det bedste. For mange er det uoverskueligt og forbundet med afsavn at opgive alt kød. Men to aftenmåltider og to frokostmåltider om ugen er nemt og overskueligt for alle.

Samtidig vil du opdage, at du kan spare penge som giver fornøjelser et andet sted. I øvrigt kan du også spise mere fiskekød end dyrekød. Fisk opdrættes dog også og får både korn og soja, som er dyrket. Men mere fisk vil også gavne både sundhed og miljø.

OM TINE GRANDJEAN, ernæringsterapeut:

Tine har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i 18 år. Hun er uddannet ernæringsterapeut, Professionsbachelor i ernæring, Kerneterapeut og løbende kurser ved DET, Skolen for psykosomatik og CET.

Læs også