LCHF - Low-Carb-High-Fat - går ud på at spise færre kulhydrater og mere fedt,
Træning og kost

LCHF: Sådan gør du

af Ida S. Richardt 7. januar 2014
LCHF - Low-Carb-High-Fat - går ud på at spise færre kulhydrater og mere fedt, og det betyder, at det er helt tilladt at spise smør, fløde, creme fraîche 38 %, koldpressede olier - og endda fedtkanten på din bøf, når du er på LCHF-kuren. Så læs med her, hvor du får et overblik over, hvad LCHF kan, og hvordan du rent praktisk gør

Hvis du vil følge LCHF, handler det om at undgå sukker og kornprodukter, men til gengæld spise dig mæt i grøntsager og kød - og så skal du glemme alt om fedtforskrækkelse. Spiser du efter LCHF, gælder det nemlig også om at få nok fedt i kosten, og det betyder, at det er helt tilladt at spise smør, fløde, creme fraîche 38 %, koldpressede olier - og endda fedtkanten på din bøf.

Eftersigende skulle kroppen ved at følge LCHF skifte over til at bruge fedt som den primære energikilde, når den ikke længere får de store mængder kulhydrater, mange af os normalt får med vores kost. Ifølge Jane Faerber vil du opleve ved LCHF, at vægten går ned eller stabiliserer sig, på trods af at du spiser de fedtholdige lækkerier. Desuden skulle LCHF kunne give et mere stabilt blodsukker, så du ikke oplever en voldsom sukkertrang sidst på eftermiddagen.

 

 

LCHF - SÅDAN GØR DU

# Sammensæt dine måltider med masser af grøntsager, kød af god kvalitet, også de fede udskæringer, og fedt fra smør eller olie, når du spiser LCHF.

# Derudover skal du spise fede mejeriprodukter som fløde, græsk yoghurt 10 %, creme fraiche 38 % - og så en lille smule nødder og bær.

# Til gengæld skal du undgå sukker, stivelse og kornprodukter - og det er både de almindelige typer og de glutenfri.

LCHF minder om stenalderkost

LCHF minder om Stenalderkost, som i høj grad er vundet frem herhjemme - især efter at kokken Thomas Rode opdagede fordelen ved at spise ligesom vores forfædre. Tidligere var en af forskellene på stenalderkost og LCHF, at man ikke spiste mælkeprodukter i stenalderkost, men i dag spiser mange tilhængere af stenalderkost også mælkeprodukter. Derfor er en af de tydeligste forskelle på LCHF og stenalderkost ifølge Jane Faerber, der står bag bogen: "LCHF - Spis dig mæt og glad" fra Politikens Forlag, at du med stenalderkost spiser dig mæt i protein, hvorimod du med LCHF spiser en almindelig mængde protein, men til gengæld sikre den langvarige mæthed med ekstra fedt.

LCHF - opskrift på blomkålspizza

LCHF - opskrift på hjemmelavet snickers

 

ER DETTE IKKE DEN RETTE KUR FOR DIG? FIND FLERE SLANKEKURE I GALLERIET HERUNDER

Galleri: Find den slankekur, der passer til dig

5-2-kuren 

Princippet: Fem dage om ugen spiser du, som du plejer. De resterende to må du kun spise 500-600 kalorier om dagen.God til dig, der har en fast hverdag, så du kan planlægge og holde dine fastedage.Læs mere om 5-2-kuren her
80-20-kurenPrincippet: Ganske simpelt går denne kur ud på, at du spiser sundt 80% af tiden, og de sidste 20% bestemmer du helt selv over, og kan spise hvad du vil.God til dig, der Gerne vil have en sund hverdag, men samtidig gerne vil kunne sige ja tak til kage og når vennerne inviterer til middag.Læs mere om 80-20-kuren her 

Detox 

Princippet: Du tager en udrensningskur derhjemme, hvor det eneste du ændrer på er din kost. Du skal for eksempel udelade kød, mælkeprodukter og slik, og i stedet spise masser af kål, linser og nødder. Kosten hjælper med at udskille affaldsstoffer fra kroppen.

God til dig, der gerne vil have øget energi og et bedre immunforsvar. 

Læs mere om detox-kuren her

Dukan 

Princippet: Protetin, protein og atter protein. Kuren er inddelt i fire faser, der hver dikterer hvad du må spise. Men fælles for dem er, at der er masser af protein. Til gengæld må du spise så meget du vil, inden for kurens udvalgte fødevarer. 

Læs mere om dukan-kuren her

Fodmap 

Princippet: Du skal udelukke fødevarer, som indeholder nogle af de sukkerstoffer, som FODMAP fraråder. Eksempler på disse er hvedeprodukter, de fleste kålsorter og kunstige sødemidler.

God til dig, der døjer med ubalance i maven eller lider af irritabel tyktarm.

Læs mere om fodmap her

Juicekur 

Princippet: I en periode, der kan variere mellem tre og 15 dage, indtager du kun juice. I den periode skal du drikke seks juice om dagen, der indeholder både frugt og grøntsager, så du bliver mæt. Kuren hjælper med at udrense affaldsstoffer i kroppen.

God til dig, der for eksempel lider af træthed, hovedpine, uren hud eller maveproblemer, og gerne vil rense kroppen og skabe balance. 

Læs mere om juice-kuren her

Kostplan 

Princippet: Denne slankekur går i al sin simpelhed up på at lave en ugentlig kostplan for dine måltider, så du lettere kan sikre dig, at du får en sund og varieret kost. Den kan tilpasses forskellige behov.

God til dig, der har en travl hverdag, og gerne vil undgå impulskøb af slik og fed mad, når du handler. 

Læs mere om kostplanen her

LCHF 

Princippet bag LCHF – eller Low carb High fat - er at skrue op for de gode fedtstoffer og ned for kulhydraterne. LCHF-kost består primært af fedt, protein og en masse grøntsager.

God til dig, der sagtens kan forestille sig at leve uden ris, pasta, kartofler og brød.

Læs mere om LCHF-kuren her

Nudging 

Princippet: Nudging er en venlig men bestemt guidning til sunde valg. I stedet for forbud og pisk, ”lokker” du sig selv ved for eksempel at skifte usunde fødevarer i køleskabet ud med sunde, og lægge løbetøjet frem om aftenen, så du hurtigt kan hoppe i det næste dag.

God til dig, der tror mere på gulerod end pisk, og gerne vil træffe dine egne sunde valg.

Læs mere om nudging her

Pulverkur 

Princippet: I stedet for dine normale måltider, udskifter du ét eller flere med slankepulver. Pulveret hældes i kolde eller varme drikke, og det kræver altså hverken tid eller kundskaber i et køkken.

God til dig, der gerne vil kickstarte slankekuren og have et hurtigt og nemt vægttab.

Læs mere om pulverkur her

Sense

Princippet: Reducer indtaget af kulhydrater og skru op for grøntsager og protein. Start med at spise tre hovedmåltider om dagen (og kun tre), så du mærker efter, hvornår du er sulten.

God til dig, der gerne vil have en sundere livsstil, hvor alt er tilladt med måde.

Læs mere om sense-kuren her

Stenalderkost

Princippet: Stenalderskostens principper er bygget op omkring den kost, som var tilgængelig for stenaldermennesket. Stenalderkost er baseret på rigelige mængder fedt og protein. Til gengæld skal du skære ned på stivelse, og mejeriprodukter skal du helt undgå.

God til dig, der godt kan lide æg og ikke har noget imod at opgive brød og mejeriprodukter.

Læs mere om stenalderkost her

Suppekuren

Princippet: I en uge består din kost primært af en kålsuppe, som du må spise så meget, som du lyster, hver gang du er sulten.

God til dig, der hurtigt skal smide et par kilo.

Læs mere om suppekuren her