Træning og kost

Kartoffel opskrift - Danmarks bedste

af Presse 1. december 2012
Foto: Mikkel Krogh
Danmarks bedste kartoffelopskrift er blevet kåret. Vinderopskriften kommer fra en Holbæk-familie og lyder på sprøde kartoffelspyd med sesam og sød chilisauce.

Danskerne har for første gang nogensinde kåret den bedste opskrift med den danske nationalrod. Vinderopskriften kommer fra en Holbæk-familie og lyder på sprøde kartoffelspyd med sesam og sød chilisauce.Få opskriften på: kartoffel galetter med laks og krydderurterMere end 50 opskrifter deltog i konkurrencen om Danmarks bedste kartoffelopskrift, og vinderen blev Dorthe Luther Søby og hendes familie fra Holbæk.

Afstemningen om den bedste opskrift har fundet sted på Facebook, og bag den landsdækkende konkurrence står Jysk Landbrugsrådgivning, hvor der har været stor begejstring for den kreative brug af økologiske kartofler.Se mange flere opskrifter her

Opskrift på sesam og chilikartofler på spyd

Du skal bruge:1,5 kg. økologiske kartofler4 fed hvidløg3-4 stilke af mynte3-4 spsk. hvedemel3-4 spsk. sød chilisauce2 spsk. sesamfrøGrillspyd

Sådan gør du:Skrub kartoflerne grundigt og kog dem møre i letsaltet vand, tilsat hvidløg og mynte. Lad kartoflerne køle af, fugt dem igen let med vand og vend dem i hvedemel, chilisauce og til slut sesamfrø. Sæt kartoflerne på grillspyd og grill dem i 7-10 min, til de er sprøde og gyldne på alle sider.