https://imgix.femina.dk/media/3a7e841c98ae4418a2da3028eba00aa3.jpg
Træning og kost

"Jeg tabte mig 56 kilo med kostomlægning og gastric bypass"

15. april 2011
af Gitte Holm
Foto: Bo Lynge – Styling: Charlotte Wisøfeldt – Hår og makeup: Mette Munch
Jeg har ingen intentioner om at blive mindre, så jeg spiser faktisk smør på brødet, selv om jeg ikke rigtig bryder mig om det

Før jeg tabte mig
Jeg har været overvægtig, siden jeg var barn, og kan ikke huske, at jeg nogensinde har været normalvægtig. Jeg har nok altid været glad for mad, og jeg blev også mobbet på grund af min overvægt. Med tiden vænnede jeg mig til det, og jeg husker ikke, at det var så slemt at være overvægtig i teenageårene.

Mine problemer var mest fysiske - dels fordi jeg havde ledsmerter forbundet med overvægten, der betød, at jeg ikke kunne dyrke sport, men mest fordi jeg var nervøs for sukkersyge og gerne ville have børn. Jeg kunne simpelthen ikke overskue en graviditet med 20 kilo ekstra.

Facts

Navn: Maj-Britt Jensen
Alder: 30 år
Privat: Kæreste
Job: Kundekonsulent
By: Slagelse

Sådan tabte jeg mig
Jeg fik betalt en diætist gennem arbejde og fik en kostomlægning, der resulterede i et vægttab på 20 kilo. Dermed havde jeg tabt mig nok til at få en gastric bypass. Min kæreste bakkede op om den nye livsstil og tabte selv et par kilo.

Det var hårdt at være på flydende kost de to første uger efter operationen, men allerede efter 4-5 uger kunne jeg spise normalt igen. Mange oplever, at de ikke kan spise sukker efter en operation, men det problem havde jeg ikke. Jeg kan tåle stort set alt, og jeg forsøger faktisk at holde igen med et yderligere vægttab.
Jeg har ingen intentioner om at blive mindre, så jeg spiser faktisk smør på brødet, selv om jeg ikke rigtig bryder mig om det - jeg har bare ikke lyst til at tabe mig mere.

Mit nye liv



Efter jeg har tabt mig, kan jeg mærke, at jeg ikke er så fysisk stærk længere. Før skulle jeg bruge mange kræfter på at holde min krop kørende, men nu føler jeg, at jeg har tabt en del muskelmasse. Derfor har jeg planer om at dyrke sport, der som alt andet også er blevet lettere, nu hvor jeg har tabt mig. Jeg er ikke blevet et lykkeligere menneske af at tabe mig, men rigtig mange ting er blevet nemmere, og så er det meget sjovere at shoppe.

Jeg har spillet med åbne kort fra starten, for jeg ønskede ikke sladder i krogene. Alle ved, at jeg er blevet opereret, og jeg har kun fået positiv respons. Nu er min krop og jeg klar til børn - når rygestoppet er på plads.

Bliv slank med Q
Kæmper du en evig kamp mod de ekstra kilo? Du er langt fra den eneste, og nu kan du med SlankeDoktor få støtte og opbakning fra et af Danmarks største slanke-communities. Q Slank er et samarbejde mellem Q og SlankeDoktor, og bliver du medlem her får du både personlig diætist og kostplan, Danmarks bedste kalorieberegner og adgang til over 5000 opskrifter online. Vil du møde nye bekendtskaber samtidig med du smider de overflødige kilo? Så bliv medlem af Q Slank nu ved at klikke her

Læs også