https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/marts/loebshutterprim.jpg
Træning og kost

Her er den perfekte træningsform

10. marts 2014
af Lonnie kjer
Foto: Shutterstock
Så er det slut med de dårlige undskyldninger. Her er træningsformen, du faktisk har tid til. Og så er den oven i købet supereffektiv. Din nye bedste ven hedder: Intervaltræning.

Løb er det nye sort, og lige nu vrimler det med forårskåde løbere, der minder dig om dét, du måske ikke lige selv får gjort noget ved. For løb er bare kedeligt, det er hårdt, og så tager det for meget af den tid, vi i forvejen ikke har for meget af. Troede vi.

Godt, bedre, intervalløb
For er du en af dem, der sukker efter hurtige resultater, men ikke rigtigt kan finde viljestyrken og energien til at kaste dig ud i endnu et medlemskab til fitnesscentret eller gi' drømmene om halvmarathon-løbet nyt liv, er løsningen altså den populære intervaltræning - i løb, skriver kk.no.

Intervaltræning - for dit helbreds skyld
Det er ikke bare hurtigt overstået. Det er også supereffektivt, fordi du forbrænder flere kalorier på kort tid. Men ikke nok med det. Den til tider høje intensitet i intervaltræningen har i det hele taget en række gavnlige effekter på dit helbred.

Hurtigere og sjovere
Og så er det altså en noget sjovere form for træning, lover kk.no. Ikke kun fordi, du kan klare dagens motion på hårde og effektive tyve minutter. Men også fordi variationen i løbet gør det mindre kedeligt end at skulle løbe i det samme tempo hele løbeturen.

Intervaltræning … med måde
Og det virker tilsyneladende. Både for dig, der i forvejen er i god form og for dig, der næsten er nybegynder. Men alting med måde - også når vi snakker om intervaltræning. Kom godt i gang og kend dine grænser, så du ikke kommer til at lade dig rive med og belaste kroppen unødigt.
Rigtig god løbetur!

Læs også