Træning og kost

Guide til god sommer-motion

af Pernille Lewinsky Kofoed 30. juni 2011
Foto: Colourbox, Feminashoppen.dk
Benyt lejligheden til at dyrke din motion udenfor, og tjek de mange muligheder her

Der er ingen grund til at svede i den tørre luft i fitnesscentret, når vejret er oplagt til udendørs motion. Find inspiration til netop den motionstype, der appellerer mest til dig.

Outdoor fitnessSkift det svedige og tætpakkede træningslokale ud med styrketræning i det grønne til duften af skovbund og lyden af fuglekvidder. Over hele landet skyder udendørs fitnessparker op, og her kan du helt gratis dyrke kredsløbs- og styrketræning samt styrke din balance og fleksibilitet. Træningsanlægget består af 14 forskellige fitnessredskaber, der kommer hele kroppen igennem og passer til alle uanset alder eller træningsform. Læs mere på Norwell.dk, hvor du også kan se et kort over samtlige fitnessparker i hele Danmark.

Rask gang 20 minutters gang i et frisk tempo. Gå til arbejde, på indkøb eller efter aftensmaden i stedet for at se fjernsyn.

Udendørs sommeryoga I hele juni, juli og august kan du dyrke både gratis yoga og konditions- og styrketræning under åben himmel. Undervisningen foregår i Fælledparken i København og kræver ingen tilmelding på forhånd. Du tropper bare op med tæppe eller yogamåtte under armen. Se mere på Friskissvettis.dk

Gratis løbetræning Kniber det med motivationen, savner du en træningsmakker eller et par gode råd fra en løbeinstruktør? Flere motionsklubber og sportsbutikker tilbyder gratis løbetræning til dig, der gerne vil have hjælp til træningen i fællesskab med andre løbere. Flere steder tilbydes træning et par gange om ugen for både begyndere og øvede, som ud over løbetræning inkluderer fælles opvarmning og udstrækning. Tjek f.eks. Marathonsport.dk, Ffm.hesport.dk og Freerun-net.dk i forbrændingen

PowerwalkPowerwalk er effektiv gangmotion, og du har altid den ene fod i jorden, i modsætning til når du løber eller jogger. Powerwalk er et skånsomt alternativ til løb, fordi belastningen på dine led og sener er betydeligt mindre. Du kan powerwalke overalt, og som en ekstra bonus forbrænder du omtrent lige så mange kalorier, som når du løber. Da intensiteten ved powerwalking er høj, har det god effekt på dit kredsløb. Særlig godt for: Styrker især benmusklerne, virker antistressende, booster humøret, kalorieforbrændingen og konditionen. Forbrænding: Ca. 285 kcal på 30 minutter, hvis du vejer 65 kilo.

Gyldendals løbebog

Mangler du hjælp til at kommei gang med at løbetræne?Køb Gyldendals løbebog ifeminashoppen.dk

Trailrunning Prøv at udskifte løb på veje og stier med en løbetur off road. Løb f.eks. en tur i skoven på uvejsomme stier og stejle bakker, eller løb langs stranden, i naturområder eller hen over marker, hvor terrænet er kuperet og varieret og for alvor udfordrer dine muskler og din forbrænding. Godt for: Styrker muskler og led, skærper koordinationen, forbedrer din løbeteknik og træner din balance og kondition. Forbrænding: Ca. 405 kcal på 30 minutter, hvis du vejer 65 kilo.

Test: Får du motion nok?Motion med små skridt