Træning og kost

Fup og Fakta om sundhed

af Pia Melander Guilbert 20. april 2012
Foto: All Over Press
Der er trends, der er fakta, og der er fis. Nogle sundhedsbølger surfer vi fint uden om, andre rider vi med på. Her får du to eksperters bud på sundhedens fup og fakta

Myte 1 Af og til er det godt at gå på en udrensende detox-kur.Diætist Anne Louise Knudsen: - Detox-kure var en overgang meget populære. Som sundhedsfaglig må jeg dog klart fraråde såvel vandkure, kosttilskudskure, tarmskylninger, oliekure og andre former for udrensning, der lover at udrense kroppen for affalds- og giftstoffer og i det hele taget gøre dig til en bedre udgave af dig selv. De har ingen dokumenteret effekt, og de giftstoffer, vi får ind i kroppen, er fedtopløselige, hvilket betyder, at de sætter sig i vores fedtvæv og ikke kan udskilles, om du så sluger en swimmingpool. I virkeligheden tror jeg, detox mest handler om at få udrenset den dårlige samvittighed.- Når folk oplever en positiv effekt af udrensende kure og for eksempel føler sig lettere og friskere, skyldes det dels, at de under kuren har afholdt sig fra for eksempel kaffe, cola og søde sager, dels den psykologiske effekt, der er i at gennemføre et projekt og handle for at få det bedre. Det er jo i og for sig sundt nok, men i mange tilfælde resulterer kurene også i, at en masse livsnødvendige vitaminer og mineraler bliver skyllet ud af kroppen, hvilket kan være direkte farligt og i ekstreme tilfælde føre til døden. Giv din krop sunde, lækre råvarer som f.eks. nødder, de sunde olier, grove grøntsager og frisk frugt, samtidig med at du skærer ned på sukker, alkohol og hvidt brød.Myte 2 Lige efter et maratonløb suser endorfinerne rundt i kroppen.Personlig træner Ida Krak: - Det er rigtigt, at mange løbere oplever det, vi kalder for runners high under træning.Det vil sige, at kroppen begynder at producere lykkehormoner, som giver os følelsen af at kunne blive ved med at løbe. Mange opnår den følelse allerede efter de første 10 til 15 minutters løb, men efter en så unaturligt lang distance som en maraton (42,195 km, red.) er det i højere grad stresshormoner, kroppen producerer. Al træning er nedbrydende for kroppens celler, og det er så restitutionen, der gør, at vi bliver stærkere. Når vi presser kroppen i så mange timer, som man gør under et maratonløb, bliver nedbrydningen dog negativ. Derfor oplever mange også, at de bliver syge efter løbet. Nervesystemet og herunder kroppens immunforsvar bliver simpelt hen nedbrudt. Generelt siger man, at fem til syv kilometer er en sund distance for kroppen, men det er meget individuelt, og det bedste resultat får du ved at skifte mellem de lange ture og kort intens træning, så du på den måde overrasker kroppen.Myte 3 Det er vigtigt at strække ud efter træning.Personlig træner Ida Krak: - Det har man sagt i mange år, men der er ingen beviser for, at stræk har nogen som helst effekt. Jeg plejer at sige, at du kun skal strække ud, hvis du synes, det føles rart. Føler du dig øm efter træning, skyldes det ikke, at du ikke har strakt godt nok ud, men at du har lavet noget, du ikke plejer. Måske har du øget belastningen eller lavet nogle nye øvelser.- I stedet for at strække ud, anbefaler jeg, at du afslutter træningen med nogle øvelser, der får dig ned i gear og sænker stressniveauet i kroppen. Gå en tur rundt i haven eller nede i gården efter en løbetur, ryst arme og ben og lave nogle bevægelser for ryg og nakke. Det virker beroligende på kroppen ligesom vejrtrækningsøvelser også er en rigtig god idé. Vejrtrækningensindflydelse på kroppen er noget, der virkelig forskes meget i for tiden.Myte 4Det er smart at føre kostdagbog på nettet, så man kan kontrollere, at man forbrænder mere, end man spiser, og dermed taber sig.Diætist Anne Louise Knudsen: - Både-og. Det positive ved kostdagbøger på nettet er, at du hurtigt får en fornemmelse af, hvor meget mad du kan spise for at holde vægten eller tabe dig. Det kan være en jungle at finde rundt ikcal og kJ på egen hånd, og næringsdeklarationer er heller ikke altid lige lette at afkode. Samtidig er mange af de kostdagbøger, man kan finde på nettet, designet sådan, at det er sjovt og inspirerende at anvende dem. Lynhurtigt får du lavet diagrammer og skemaer over kost og motion, hvilket for mange kan være en motivation i sig selv, men jeg synes kun, man skal bruge kostdagbogen som et springbræt til selv at få fornemmelse for, hvordan den daglige kost kan sammensættes på en fornuftig måde. Det er ikke meningen, at man resten af sit liv skal føre dagbog over sin kost, men hvis du bare vil tabe et par kilo eller blive klogere på kalorieregnskabet, kan den være et godt redskab. Du bør ikke kaste dig over en kostdagbog, hvis du tidligere har lidt af en spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser handler om kontrol, og ved at føre dagbog over kost og motion får du den kontrol, som du med en spiseforstyrrelse i virkeligheden har brug for at slippe.Myte 5 Man taber sig hurtigere, hvis man træner på tom mave.Diætist Anne Louise Knudsen: - Nej, tværtimod! Træner du på tom mave, er dit blodsukker i bund. Du får derfor ikke det fulde udbytte af din træning, og det er forkert at tro, at man kun forbrænder fedt ved at træne på tom mave. Træner du om morgenen, når du lige er stået op, så spis en halv banan, en lille skål yoghurt eller en skive groft brød, inden du går i gang. Kroppen behøver energi for at træne på et niveau, hvor du virkelig får brændt kalorier af, og du kan tydeligt mærke forskel på, om du træner på tom mave eller har fået en lille mængde kulhydrater. Står du op og træner uden at spise først, vil kroppen resten af dagen forsøge at kompensere for den manglende energi ved at kræve energi. Det vil sige, at du bliver ekstra sulten og samlet set risikerer at indtage flere kalorier, end hvis du havde spist lidt først.Hold træningsmotivationenSeks tegn på, at du mangler vitaminerSådan behandler du dine løbesmerter