Træning og kost
18. november 2021

Er strækøvelser spild af tid?

Strækøvelser laver de fleste af os nok efter træning. Men kan det overhovedet betale sig at strække ud? Få svaret her!
Af: af Redaktionen
Strækøvelser

Udgivet første gang 18. september 2012. Foto: Shutterstock

De fleste af er opdraget til, at vi efter hver træning skal husk at strække vores muskler ud. Men er strækøvelser egentlig bare spild af tid, eller er det tid, der er godt investeret?

Træningsekspert Hanna Tómasdóttir, der er uddannet osteopat, forklarer, at der faktisk ikke findes nogle entydige undersøgelser, der har kunnet påvise, at strækøvelser har en forebyggende effekt.

– Hverken når det handler om muskelømhed efter træning, det man kalder DOMS, og ej heller idrætsskader.

– Jeg mener dog, at strækøvelser har en effekt på vores krop, da stramme muskler vil påvirke vores mobilitet ved at nedsætte den normale bevægelighed over vores led, og samtidigt derved påvirke vores kropsholdning, siger Hanna Tómasdóttir.

Strækøvelser med alderen

Jo ældre vi bliver, jo vigtigere er det at få strukket musklerne, understreger hun.

– Elasticiteten i vores muskel- og senevæv falder med alderen, og vi bliver langsomt mere stive over vores led, hvilket i øvrigt også påvirker vores balanceevne.

– Min holdning er den, at man bør strække de muskelgrupper, man har brugt igennem sit træningspas, og derudover fokusere på de muskelgrupper, som er »stramme« eller forkortede, fortsætte hun.

Og hvis man har et stillesiddende job, hvor vi hver dag sidder på en kontorstol, så er det særligt vigtigt at huske strækøvelserne.

– Hasemusklerne, eller bagsiden af vores lår, hoftebøjerne, samt brystmuskulaturen er muskelgrupper, der ofte er stramme hos de af os, der har stillesiddende arbejde.

– Når disse muskelgrupper er stramme, har de en indflydelse på mobiliteten i ryg samt hofter, og kan desuden resultere i mindre hensigtsmæssig kropsholdning, siger hun.

Læs mere om:

Læs også