Træning og kost
1. august 2012

Drop solariet!

Er du en af dem, der lige snupper en tur i solariet for at rette på kuløren? Du burde nok overveje at gå udenom næste gang. Tallene fra nyere forskning taler for sig selv. Læs med her!
Af: af Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/august/solariumthumb.jpg

foto: All Over

Vi ved det jo godt … det er bare ikke sundt at snuppe en tur under den kunstige sol. Til gengæld kan det være fristende at snyde sig til lidt farve og lidt varme, når den ægte vare ikke viser sig så så ofte, som vi har ønsket os, og var du barn og ung i firserne eller halvfemserne, hører du måske til en af de mange, der flere gange om ugen smuttede en tur i det lokale solarium for at friske op på looket. Nu viser forskning, at det er endnu farligere, end man hidtil har troet, skriver kk.no.

Dobbelt op på cancer!
Franske forskere ved International Prevention Research Institute i Lyon har tjekket hudkræftstudier ud og slår nu fast, at man har tyve procent højere chance for at udvikle hudkræft, hvis man dyrker solariets sol. Og helt gal er den, hvis du er under 35 år. Så har du faktisk skræmmende 87 procent chance for at udvikle den farlige sygdom.

Ud med solgrillen - ind med selvbruneren!
Det hele skyldes selvfølgelig de ultraviolette stråler, som - stadigvæk - er langt farligere og mange gange stærkere end solen, end når du nærmest smelter væk midt på dagen under sydligere himmelstrøg. Forskerne slår fast, at risikoen forværres, når du udsætter dig selv for solarie-dyrkning som helt ung. Og så er det i øvrigt ligegyldigt, hvor meget du skruer ned for solen resten af dit liv … måske skulle man alligevel investere i en god selvbruner?

Læs også