Træning og kost
16. april 2012

Detox med udrensningskur

Udrensningskuren er en omfattende proces med samtale, særlig kost, massage og infrarød sauna
Af: af Diana Axelsen
https://imgix.femina.dk/media/51c6b1ee01c94f18a9092f5e8a83c0f2.jpg

Foto : Bo Lynge & Flemming Nielsen

Simona var på en 11 dages kur hos Kropsinstituttet i København med indledende samtale og opskrifter til kuren. De første syv dage var hun på en nedtrapningskost uden blandt andet kød, hvede, mælk, sukker og kaffe. Så fulgte en fastedag kun på saft, the og vand. På fastedagen fik hun en speciel mavemassage, der boostede udrensningen og en tur i infrarød sauna. Til sidst fulgte tre dage på optrapningskost.


Sådan virker detox med udrensningskur
Meget af den kost, du skal spise under kuren, er med til at støtte kroppens egen evne til at udrense. På fastedagen holder fordøjelsesorganerne 'pause', hvilket giver kroppen overskud til at reparere på ubalancer i systemet. Det er ved at undgå kunstige tilsætningsstoffer, sukker, farvestoffer osv., at muligheden for øget udrensning opstår.

Under massagen bliver de 12 meridianer (energistrømme) masseret og herved styrkes dit energisystem og udrensningsprocessen sættes yderligere i gang. Den infrarøde sauna virker afslappende, bekæmper stress, smerter og betændelse i kroppen, øger forbrændingen og sænker blodtryk og kolesteroltal

Testperson


Simona Hjaltalin, 44 år, personlig assistent

Kuren hos Kropsinstituttet koster 3.400 kr. Læs mere på kropsinstituttet

Hvordan havde du det før kuren?
"Jeg sov meget uroligt, var stresset og spiste for dårligt, og jeg drak alt for meget kaffe. Det gjorde, at jeg blev tyk på den forkerte måde. Stressen kunne jeg mærke i hele min krop som en tyngende, hård fornemmelse, og den her kur har gjort mig opmærksom på min krop, og hvor vigtigt det er at lytte til den og til stressens advarselssignaler, som jeg slet ikke lyttede til før.

Jeg tænder for eksempel ikke mere for min computer om morgenen. I stedet for giver jeg mig god tid til at lave min morgenmad og spise den."

Hvordan var din oplevelse, mens du var på detox?
"Allerede på førstedagen kunne jeg mærke en markant forskel. Total velvære i kroppen... Og ro indeni. Mine smagsoplevelser blev forstærkede, og jeg havde slet ikke lyst til kaffe eller sukker.

Det var så skønt at gøre noget for mig selv for en gang skyld. Og wauw, hvor sov jeg godt. Jeg sov hele natten uden at vågne for første gang i meget lang tid. Det var SÅ fedt. Det var egentlig ikke besværligt, men man skal tænke sig om, før man går i gang, for det kræver motivation. Og det havde jeg masser af."

Hvordan er din samlede oplevelse?
"Kuren har gjort mig enormt opmærksom på min krop og det at have en sund livsstil. Jeg har også besluttet mig for at fortsætte. Altså, jeg vil ikke være så fanatisk som under kuren med, hvad jeg spiser, men være meget mere opmærksom.

For eksempel kan jeg nu godt tage en lille kop kaffe ind imellem, men så drikker jeg efterfølgende 10 glas vand og genopretter balancen i min krop med væsken. Jeg har også tabt 3,5 kilo på 11 dage, og ikke på et eneste tidspunkt, følte jeg sult. Jo, måske lidt på fastedagen."

Læs også :
Detox med zoneterapi
Detox med plastre
Detox med cupping

Læs også