Træning og kost
29. oktober 2021

7 ting, du skal vide om dit stofskifte

Dit stofskifte kan påvirke din hverdag i høj grad. Men hvordan ved man, om ens stofskifte er for lavt, for højt eller lige tilpas? Læs o stofskifte her og find ud af, om du selv kan påvirke det.
Af: Jo Brand & redaktionen
Lavt stofskifte symptomer

Udgivet første gang 29. maj 2017. Foto: Panthermedia

1. Stofskifte: Det skal du vide

Dit stofskifte er kroppens motor. Det er den energi, der forbrændes, ved at dit hjerte slår, dine lunger ånder, og resten af dine organer gør det, de skal, skriver Netdoktor.dk

Med mindre du dyrker eliteidræt, står dit hvilestofskifte for at forbrænde 60 til 75 procent af de kalorier, du indtager på en dag.

Dog med temmelig stor variation fra person til person.

2. Højt hvilestofskifte

Folk, som har et højere hvilestofskifte, kan spise mere end andre uden at tage på. Og folk, der har et lavt hvilestofskifte, kan spise mindre, fortæller kandidat i Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi fra Aarhus Universitet Morten Elsøe.

3. Søvnmangel kan påvirke dit stofskifte

En undersøgelse af to grupper, hvoraf den ene kun fik lov til at sove fire timer om natten i fem dage, mens den anden fik op til 10 timers søvn, viste, at gruppen, der ikke fik sovet, fik sat deres hvilestofskifte ned med 50-60 kcal pr. dag.

4. Øge stofskiftet

Nogle eksperter mener, at dit stofskifte bliver øget, når du spiser protein, formentlig fordi kroppen skal bruge mere energi på at forbrænde protein frem for fedt og kulhydrater.

Men det er ikke en stor øgning, der er tale om.

Lavt stofskifte

5. Øget forbrænding

Måske har du hørt, at flere muskler fører til en øget forbrænding, og det passer også, men nok ikke så meget, som man skulle tro:

Tager du et kilo muskel på, forbrænder du omkring 13 flere kcal om dagen. Til sammenligning forbrænder et kilo fedtvæv 4,5 kcal om dagen.

6. Vægttab kan sænke dit stofskifte

Vægttab kan sænke dit stofskifte, fordi kroppen ”forsøger” at få sin gamle vægt tilbage. Jo hurtigere og voldsommere vægttab, des mere sænkes det.

F.eks. viste en undersøgelse af overvægtige, der havde tabt sig i forbindelse med deres medvirken i det amerikanske program ”The Biggest Loser”, at deres stofskifte var faldet mere, end man havde regnet med.

5 ting, der sætter gang i stofskiftet:

  1. Chilipeber - indeholder capsaicin, der sætter gang i forbrændingen.
  2. Fuldkorn - du bruger dobbelt så mange kalorier på at nedbryde fiberrig kost, som du bruger på at nedbryde forarbejdet mad.
  3. Grøn te - indeholder en kemisk forbindelse ved navn EGCG, som sætter gang i stofskiftet.
  4. Linser - rige på mættende fibre og protein og samtidig kaloriefattige.
  5. Kaffe - en undersøgelse har vist, at folk, der drikker almindelig kaffe, har en 16 % højere forbrænding end folk, der drikker koffeinfri.

Kilde: Morten Elsøe

I gennemsnit 600 kcal om dagen, da folk var på deres laveste vægt. Så hvis du vil tabe dig, kan det være en idé at gøre det langsomt, hvis du vil tage hensyn til dit stofskifte.

7. Alder har indflydelse på stofskiftet

Stofskiftet bliver også sænket med alderen. F.eks. vil du forbrænde omkring 70 færre kcal dagligt som 40-årig, sammenlignet med hvad du gjorde som 30-årig.

Læs også