vegetar
Sundhed

Skal du også være vegetar?

Eller veganer for den sags skyld? Det er blevet hipt at skære ned på kødforbruget, og flere og flere danskere vælger en helt vegetarisk livsstil. Læs med og find ud af, om det også er noget for dig at skære ned på bøfferne.

Flere og flere danskere vælger at skære ned på forbruget af kyllingelår og koteletter, og det skyldes formentlig to store megatrends. Den ene er et stigende fokus på sundhed, der er kommet i løbet af de seneste 20 år, og den anden er fokus på bæredygtighed.

Coop har for nylig undersøgt danskernes madvaner, og her svarer hver femte, at de spiser mindre kød nu end for et år siden. Samtidig er andelen af danskere, der spiser vegetarisk mindst tre dage om ugen, næsten fordoblet siden 2010.

Årsager er der flere af, siger sociolog og fremtidsforsker Anne Dencker Bædkel:

– Der er også mange, der ser på dyrevelfærd. Måske har de lyst til at spise kød, men den måde, vi producerer det på i dag, er ikke tilfredsstillende for dem, dyrene har det ikke godt nok, og derfor vælger de det fra. Det handler både om dyrevelfærd, hensyn til miljøet, egen sundhed og familiens sundhed. Samtidig kan man jo i dag sætte sine egne regler og f.eks. være deltidsvegetar, og det tror jeg kan tiltrække mange.

Det kræver ekstra omhu at få dækket alle ernæringsmæssige behov som vegetar. Læs, hvordan du får nok vitaminer og mineraler

SLUT MED STEREOTYPER

Frelste typer, selvgode hippier og fanatiske økospeltmødre, der sikkert også alle sammen er yogalærere ... Der findes masser af fordomme om vegetarer og nok især veganere. Men har de overhovedet noget på sig?

– Jeg tror, den stereotype vegetar eller veganer er på vej ud. Der er en meget bredere gruppe i samfundet – uafhængig af politisk overbevisning – der har fundet ud af, at de gerne vil vælge kødet fra. Den grønne livsstil er for alle, siger Anne Dencker Bædkel, der dog understreger, at det er et klart flertal af kvinder, der dropper bøfferne.

– Det er faktisk især sådan nogle som FEMINAs læsere – kvinder over 30, der har ressourcerne og overskuddet til det, og som også har ben i næsen i forhold til at stå fast på egne overbevisninger. Det er ikke nemt at være vegetar eller veganer. Man er nødt til, til middagsselskaber og alt muligt andet, at melde ud, at der er noget, man ikke spiser, og det kan godt være ressourcekrævende.

Få opskriften på en lækker vegetarburger her

Anne Dencker Bædkel forudser, at vi i fremtiden vil se mange flere ”deltidsvegetarer” eller fleksitarer, som de også kaldes, som kun spiser kød en eller to gange om ugen.

– Det vil være alt for strengt for danskerne at tænke i en eller anden bestemt ugedag som f.eks. kødfri mandag, men vi ser helt klart flere, der ikke nødvendigvis behøver at få kød hver dag. Også i takt med at vi bliver endnu mere globaliserede, og der kommer madinspiration fra hele verden. Rigtig mange danske retter er jo kødbaserede, i modsætning til mad fra Asien, der ofte er grøntsags baseret. Det tror jeg, vi i endnu højere grad vil blive inspireret af.

Eksperten: Anne Dencker Bædkel er sociolog og fremtidsforsker ved Institut for Fremtidsforskning.

4 måder at droppe kødet på:

- Vegetarer spiser ingen former for kød (heller ikke fisk og fjerkræ) men lever af planteføde med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg.

- Veganere lever 100 procent plantebaseret og undgår alle former for udnyttelse af dyr til føde, tøj og andre formål. Dvs. at alle animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr osv. er bandlyste.
- Pescetarer supplerer den plantebaserede kost med fisk, men spiser ikke andet kød.
- En fleksitar eller fleksiganer er en person, der hovedsageligt lever vegetarisk eller vegansk, men indimellem spiser animalske produkter.

Vidste du at ..

.. Kød og kødprodukter er de fødevarer, der giver det største klimaaftryk, efterfulgt af mælk, smør og ost? Europas samlede forbrug af kød og mejeriprodukter er opgjort til at være ansvarlig for ca. 14 procent af den effekt på den globale opvarmning, som det samlede forbrug i Europa forårsager.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet