Skader motion fostret?
foto: Pantherstock
Kan jeg skade fostret ved at trykke på min mave? Jeg dyrker også meget motion, blandt andet tager jeg cirka 200 mavebøjninger om dagen. Kan det skade barnet - især i de første uger?
Anette
Hold en sund vægt
Kære Anette
Når lægen og jordemoderen undersøger dig, trykker de på din mave, for at mærke, hvordan barnet ligger, og hvor stort det er. Det skader ikke at trykke på din mave, men du bør ikke gøre det, hvis det er unødvendigt. Og du bør kontakte din læge, hvis du ofte har behov for at trykke på maven ved toiletbesøg.
Motion er godt - også for gravide. Barnet ligger godt beskyttet inde i din livmoder. Det anbefales, at gravide dyrker cirka 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen - det er det samme som, hvis du ikke var gravid. Du skal stoppe, hvis du får smerter eller ubehag, men ellers kan du fortsætte, som du plejer.
Anette Lunøe Jæger, jordemoder
Sådan får du en stærk gravid krop
Se også:
10 myter om din graviditet