Malene Nicole Jespersen om søvnløshed
Sundhed

Malene lider af søvnløshed: ”Min seng føles som et fængsel”

29. august 2018
af Simone Brandt Hald
Foto: Privat
I to år har Malene Nicole Jespersen ligget søvnløs i nattemørket. Hendes tanker kører i ring, og med tiden har hun udviklet angst for at sove. Tidligere i år blev manglen på søvn så overvældende, at hun måtte sygemeldes med stress.

De sidste to år har Malene Nicole Jespersen stirret ud i det altomsluttende mørke. Det startede med skiftende dag- og aftenvagter som sygeplejerske og en døgnrytme, der var ude af takt med omverdenens, og har nu udviklet sig til et stædigt søvnmønster, som er svært at bryde ud af.

- Jeg er stresset flere timer op til, jeg skal i seng, fordi jeg ved, jeg ikke kan sove. Det har næsten udviklet sig til en form for angst for at skulle sove. Indimellem føler jeg mig fanget i sengen, og så har jeg bare brug for at stå op og sove på sofaen. Det er, som om jeg får angst for at gå ind i soveværelset, fordi det føles som et fængsel, og jeg ved, at jeg burde sove nu, fordi jeg skal op om syv timer. Nogle gange er jeg så træt, at mine øjne svir, men når jeg lukker øjnene, så kan jeg ikke finde roen, siger hun og fortæller, at hun sover meget uroligt.

- Jeg falder som regel sent i søvn og vågner flere gange om natten. Jeg kan ligge og spekulere i timevis, og pludselig går jeg ud som et lys og vågner kort tid efter for så at starte forfra igen. Sådan kan det stå på hele natten. Når jeg vågner om morgenen, har jeg det dårligt. Jeg føler mig simpelthen fysisk syg. Jeg er svimmel, har hovedpine, det snurrer i benene, jeg er i dårligt humør og har ingen appetit. Igennem hele min arbejdsdag har jeg det skidt. Derfor bliver jeg så bange for ikke at få min søvn.

LÆS OGSÅ: Mangel på søvn gør dig fordomsfuld

Dårlige vaner

Det tager typisk mellem to og fire timer for Malene at få nattero. Tidligere betød det, at hun fik alt for få timers søvn i løbet af en nat, fordi hun kom for sent i seng. Nu tvinger hun sig selv i seng omkring kl. 22, hvis hun skal op på arbejde kl. 7 næste morgen. Men der er stadig indgroede vaner, der er vanskelige at ændre.

- Det er blevet en rigtig dårlig vane at ligge og kigge på min telefon i sengen. Jeg kan næsten køre i en form for tomgang, hvor jeg bare ligger og bladrer på Facebook og Instagram, lægger den fra mig for så at kigge på den igen, hvis jeg ikke kan sove. Jeg registrerer ikke rigtigt, hvad det er, jeg kigger på.

Så snart lyset slukkes, vrimler mylderet af tanker frem. Det meste er ligegyldigheder, som hun ikke kan vriste sig fri af.

- Jeg kan finde på at ligge og spekulere over, om den kokosmælk, jeg har stående ude i køkkenet, er udløbet, for jeg skal jo bruge den til aftensmaden i morgen. Så er jeg nødt til at stå op og gå ud og tjekke det, for jeg kan ikke slippe det før, siger hun og forklarer samtidig, at der har sneget sig en anden fjollet vane ind efter sengetid.

- Jeg har bildt mig selv ind, at jeg er nødt til at gå på toilettet hele tiden, så jeg er sikker på, at blæren er helt tom, så det i hvert fald ikke er det, der vækker mig. Det gør jeg tre-fire gange på en nat.

Stress af søvnmanglen

I marts eskalerede problemet så, da Malene blev sygemeldt fra sit job med stress udløst af den langvarige mangel på søvn.

- På det tidspunkt var det så slemt, at mine kollegaer kom og spurgte, hvad der skete med mig. De var bekymrede for mig, fordi jeg slet ikke var mig selv. Portørerne, som indimellem kommer op på afdelingen, begyndte at kommentere på, hvorfor jeg ikke smilede længere. Jeg plejede altid at være så glad. Og en dag var der en lægesekretær, der sagde: ”Nå, det er ikke i dag, man skal sige noget til dig”, efter at hun havde forsøgt at lave lidt fis med mig, som hun plejer, men bare havde mødt et udtryksløst ansigt. Det gjorde ondt at opdage, at det var det, jeg udstrålede. At jeg var udbrændt.

Efter en uge med hårde aftenvagter og dårlig søvn blev det hele for meget. Malene var begyndt at tabe håret, havde hjertebanken, ondt i brystet, og hendes psoriasislignende eksem var blusset op.

LÆS OGSÅ: Test: Hvad siger din sovestilling om dig?

- Da jeg lagde mig i sengen den nat, troede jeg, at jeg skulle dø. Jeg fik et angstanfald, sveden haglede af mig, og det begyndte at klø overalt på kroppen. Så jeg loggede på Facebook for at finde nogen at tale med, og heldigvis var min kollega online. Det var hende, der sagde, at nu var det vidst på tide, at jeg meldte mig syg, for nu havde det stået på for længe.

Efter kun seks uger var Malene dog tilbage på jobbet igen, selvom både hendes læge og hendes nærmeste mente, det var for tidligt. Pausen fra jobbet havde nemlig ikke hjulpet nævneværdigt på søvnløsheden, men den havde taget toppen af stressen.

- Det har kørt meget op og ned, efter jeg kom tilbage. De første par dage gik det godt, og så kom der en nedtur igen. Der skal jo bare et lille pust til, når man er så skrøbelig. Men min psykolog har været fantastisk. Vi snakker meget om mine adfærdsmønstre og mit selvværd. Det er jo ikke, fordi hun er en magisk fe, der kaster lidt tryllestøv, og så har jeg det godt, men hun er god til at få mig til at forstå, hvor det er jeg skal sætte ind og få mig til at sætte ord på, hvordan jeg har det. Siden jeg var der sidst, er jeg faldet hurtigere i søvn om aftenen, og det er lidt af et gennembrud for mig.

Læs også