Imposter syndrom
Psykologi

8 tegn på imposter syndrom: Frygter du at blive afsløret som uduelig?

13. oktober 2022
af Annette Aggerbeck (redigeret af Nadia Laas Hansen)
(Udgivet første gang 17. februar 2015) Foto: Unsplash
Er du bange for, at andre en dag vil gennemskue dig og afsløre, at du rent faktisk ikke er så fantastisk og dygtig, som de tror? Så lider du måske af ”imposter syndrome”. Læs med og få tips til, hvad du selv kan gøre for at slippe af med følelsen.

Hvorfor er så mange af os bange for at blive afsløret som uduelige, til trods for at vi rent faktisk klarer os glimrende?

”Imposter syndrome” er et begreb, som dækker over det at føle sig utilstrækkelig. Oversat til dansk betyder det noget i retning af bedrager-syndromet, og faktisk er det op imod 70 procent af os, som går rundt med følelsen af snart at blive afsløret som uduelig. Men hvor kommer det fra?

 

– Det er en kombination af din personlighed, din intelligens og dit selvværd samt den erfaring, du har med dig gennem livet, fortæller erhvervspsykolog Helle Dam Nielsen.

– Hvis du i din barndom ikke blev anerkendt for at være præcis den person, som du er på godt og ondt, men i stedet hele tiden blev bedømt ud fra dine præstationer, har du lært, at du skal præstere for at blive anerkendt. Det fører til lavt selvværd. Man kan sagtens være god til noget uden at føle, at man er noget værd. Lavt selvværd er den største årsag til, at man udvikler syndromet.

8 tegn på, at du lider af imposter syndrom

• Er du optaget af at bevise, at du er dygtig for at få andres anerkendelse?

• Forventer du at få negativ feedback, så snart du har løst en opgave?

• Er det svært for dig at bede om hjælp, fordi du er bange for, at andre skal opdage, at der er noget, du ikke kan?

• Er du altid bange for, at du kommer til at skuffe andre?

• Piner det dig voldsomt at begå fejl?

• Glemmer du hurtigt de ting, der lykkes for dig, eller tilskriver du dine succeser tilfældigheder eller andet, der ikke har med dig at gøre?

• Preller andres ros af, fordi du inderst inde har en oplevelse af, at du kan gøre det bedre?

• Har du tendens til kun at sammenligne dig med de dygtigste og misunde dem?

Succesfulde mennesker lider mere af imposter syndrom

Forskning viser, at opvæksten i barndomsfamilien har stor betydning for udvikling af syndromet.

Hvis man ikke har været gode til at støtte hinanden i familien, får man som barn ikke opbygget et realistisk selvbillede, fordi den positive feedback er begrænset. Man lærer ikke selv at navigere i livet, men lærer at leve efter andres regler og standarder, når man er vokset op i en familie med mange konflikter og regler for, hvordan man skulle opføre sig.

– Man bliver ensom med en følelse af mindreværd, når det ikke har været legitimt at dele og bearbejde usikkerhed og angst med de andre familiemedlemmer, og man i det hele taget ikke har kunnet tale åbent om sine følelser, fortæller Helle Dam Nielsen.

Men blot fordi, man har en følelse af mindreværd, betyder det ikke, at man klarer sig dårligere. Faktisk er imposter syndrom særligt udbredt blandt de velbegavede (10 procent) og højt begavede (2 procent).

– Hvor lavt selvværd er et udbredt fænomen hos mange, gælder det for mennesker, som udvikler bedrager- syndromet, at de typisk er succesfulde. Det er jo netop det, syndromet skabes af: At der er uoverensstemmelse mellem deres indre følelse af fiasko og utilstrækkelighed, og de ydre tegn på, at de faktisk gør det godt. Præstationsangst og perfektionisme er også typisk for mennesker med syndromet, siger Helle Dam Nielsen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Præstationskulturen giver bedragerfølelser

Helle Dam Nielsen mener desuden, at den måde, vi har indrettet vores samfund på, har stor betydning her.

– Vi er lever i en kultur, hvor vi er meget optaget af at være noget i kraft af vores præstationer. Vores samfund fokuserer meget på individet og det personlige ansvar, og det betyder, at det falder tilbage på en selv, hvis man ikke kan finde ud af det. Det er dog ofte svært at vide, hvad der forventes af en, og hvornår det, man leverer, er godt nok. Det skyldes, at vi i mange sammenhænge har abstrakte succeskriterier.

– Det gælder især i arbejdssammenhænge, hvor man hele tiden bliver bedømt af andre - hvor for eksempel skuespillere bliver bedømt af publikum og anmeldere. Ud over at mange i den kreative branche oplever stor usikkerhed over for, hvornår de gør det godt nok, og en angst for at blive afsløret som inkompetente, ser vi også syndromet inden for det akademiske miljø, hvor man jo også i høj grad bliver bedømt af andre, siger Helle Dam Nielsen.

Hun mener, at de abstrakte succeskriterier er ved at snige sig ind på andre dele af arbejdsmarkedet, i takt med at vores opgaver bliver mindre og mindre konkrete, og vi får mere og mere ansvar og selvstyre.

Imposter syndromet er udmattende

Når man aldrig ved, hvornår det, man gør, er godt nok, forsøger man altså hele tiden at gøre det bedre.

Selv om man har gjort sig meget umage, og andre roser en, synes man alligevel, at man kunne have gjort det bedre, og derfor preller andres ros af. Uanset hvor meget man anstrenger sig, bliver det aldrig godt nok, og man føler sig som en bedrager, der har en kronisk frygt for afsløring og er overbevist om, at man ikke kan bevare succesen.

Men når man holder op med at gøre ting af lyst og i stedet jagter anerkendelsen, er det frygten for ikke at være god nok, der driver en fremad.

– Det er udmattende altid at skulle præstere for at undgå afsløring og meget ensomt, fordi andre ikke ved, hvordan man har det. De meget høje krav, man stiller til sig selv, kan derfor føre til stress og udbrændthed. Man har desuden øget risiko for at udvikle misbrug af for eksempel mad, spil, alkohol eller sukker. Man kan også gå hen og blive arbejdsnarkoman. Når man føler, at man udgiver sig for noget, man ikke er, kan det i længden også udvikle sig til en depression eller angst, siger Helle Dam Nielsen.

Mennesker, der lider af bedrager-syndromet, er også meget sårbare over for andres kritik og kommer hurtigt til at skamme sig, når de begår fejl. Det er derfor også en ubevidst strategi, at man har en indre kritiker, som hele tiden er på nakken af en, for så er man forberedt på, at andre er kritiske.

Slip af med imposter syndromet

Det første skridt til at kunne ændre følelsen af at være en bedrager er at blive bevidst om, at det er sådan, man har det.

Dernæst er det vigtigt at arbejde med sig selv, så man får et mere realistisk selvbillede, der går på, at man er god nok, som man er, og at ens værd ikke kun afhænger af det, man præsterer, fortæller Helle Dam Nielsen.

– Et godt selvværd starter med os selv. Vi skal turde udfordre vores eget selvbillede. Så det handler om at være nysgerrig over for sig selv. Det er vigtigt at få øje på, hvorfra man har fået sin opfattelse af, at man altid skal præstere for at være noget værd i andres øjne.

– Se på om dine forældre og lærere har fået dig til at tro, at intelligens er en kvalitet, som du altid skal demonstrere. Og begynd at se på, hvordan du taler til dig selv. Hvad siger din indre kritiker? Hvor kommer den fra? Måske skal du opsøge en psykolog eller en psykoterapeut, hvis du har svært ved at udfordre dit eget selvbillede på egen hånd.

Sæt ord på dit bedragersyndrom

Hun anbefaler også, at man begynder at snakke med andre om sin følelse af at bluffe. Vælg en person, som du føler dig tryg ved.

Da syndromet er så udbredt, er der stor sandsynlighed for, at du vil opleve, at andre har det ligesom dig. Vær også opmærksom på dine kvalitetsstandarder. Kan du overføre det, du synes er godt nok hos andre, til dig selv?

– Aftal med dig selv før en opgave, hvad opgaven skal kunne. Hvad er formålet med at lave den? Det er en god idé også at snakke med en anden person om, hvad der skal til, for at opgaven kan løses tilfredsstillende. Der er for eksempel ingen grund til at gå efter at få højeste karakter i en opgave, der kun bliver vurderet med bestået/ikke bestået.

– Lav en aftale med en, der selv er god til ikke at overpræstere, om hvornår opgaven er løst godt nok. Det kan være starten til, at du lærer at stille mere realistiske krav til dig selv og kun præstere det, der kræves af en opgave. Det vil give dig mere energi og overskud, siger Helle Dam Nielsen.

Helle Dam Nielsen er erhvervspsykolog. Du kan læse mere om hende på helle-dam.dk