kvinde
Mental sundhed

Der findes to slags angst, som ikke udelukkende er negative. Faktisk har vi brug for dem

31. juli 2023
Af Line Felholt
Foto: Unsplash
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Men gælder det også angst? Ingen skal ønske sig at lide af angst, understreger psykolog. Men der er faktisk nogle positive personlighedstræk, der ofte knytter sig til angst. Der kan endda være en positiv driver i angst, mener performancepsykolog.

Hjertebanken. Åndenød. Svimmelhed. Sved. Følelse af varme. Eller kulde. Hvis der er en tiger efter dig, er det helt normalt, at du føler alle disse ting. For det er angst, du mærker, mens du har et livsfarligt rovdyr i hælene.

Ja, faktisk kan du takke din angstreaktion for, at du løber for dit liv. Og forhåbentlig redder det.

Men hvad hvis du får hjertebanken, åndenød, svimmelhed, sved og følelsen af varme eller kulde, mens du står i køen i Netto, når du lægger dig i din seng for at sove eller midt i fødselsdagen for dit barn?

Der er ikke en frådende tiger i miles omkreds og intet som helst at være bange for. Er der så stadig noget at takke din angstreaktion for? Eller er den bare verdens mest unødige, overflødige, overdrevne og ubrugelige overreaktion?

Der er faktisk noget positivt at hente i den folkesygdom, som hver 10. dansker rammes af mindst en gang i livet. Også selv om den i dag gør, at vi bliver bange i helt ufarlige situationer. Men før vi når til dét, skal vi lige have én ting på plads:

– Det er enormt belastende at lide af en angstlidelse, som jo betyder, at den naturlige angstreaktion er kommet ud af proportioner med virkeligheden.

– Når man lider af angst, har man i høj grad mistet evnen til at håndtere og regulere angst på andre måder end ved at søge kontrol og undgåelse. Man opbygger en masse undgåelsessystemer, som forhindrer en i sine nære relationer og i at gøre nye ting.

– Der er ingen tvivl om, at angst er en lidelse, man bliver invalideret af. Og ikke noget, man skal ønske sig at have, slår autoriseret klinisk psykolog med speciale i angst, Emil Rask, fast.

Flere betydninger

Men der er altså op mod 400.000 danskere, der i løbet af deres liv bliver ramt af angst. Angst er et af de mest almindelige symptomer, som vi danskere søger læge for. Men det er også en lidt ulden størrelse, som er vigtig at skille lidt ad.

Psykolog og angstekspert Emil Rask forklarer, at man er nødt til at definere, hvad man mener med ”angst”. For ordet kan betyde tre ting. For det første den diagnostiske lidelse, som kan være invaliderende.

– En decideret angstlidelse vil det være hånligt at læse noget godt ind i. Lidt ligesom det er lidt hånligt som kræftsyg at blive mødt af holdningen, at man skal se vækstmulighederne i sin kræftsygdom.

– Det kan godt være, at en kræftdiagnose kan lære os noget om livet, men det gør ikke kræft til en god ting. På samme måde skal vi heller ikke forherlige angst, lyder det fra Emil Rask.

Anderledes forholder det sig, hvis der er tale om angst i to andre betydninger, som vi alle sammen mere eller mindre kender til.

Nemlig den angst, som kan opleves som en nervøs ængstelighed i kroppen, et beredskab, der nemt bliver aktiveret. Eller den angst, som mere sidder i hovedet og er en overopmærksomhed og bekymringstanker. Ingen af disse to forståelser af ordet angst er sygelige.

– Det er vigtigt at skelne mellem de tre. Det er kun i de to sidste, man kan tale om, at der eventuelt kan følge ”positive ting” med angst, lyder det fra Emil Rask.

Ilde stedt uden

Det mest åbenlyst positive knytter sig til menneskets evolution. Helt tilbage fra tidernes morgen har det været vigtigt for os at kunne reagere med angst.

Kom der en sabeltiger, var det livsnødvendigt, at vi blev bange og løb væk. Selv om der ikke har været tigere eller isbjørne efter os i årtusinder, er det ifølge Emil Rask stadig en fordel, at vi har en ængstelig parathed i kroppen.

Den giver os nemlig handleparathed i situationer, hvor vi har brug for at handle. For eksempel er angst for trafikken en positiv form for angst, som vi lærer vores børn, fra de er helt små.

Det samme med den angst, der ligger i hovedet som bekymringstanker. Den bruger vi til for eksempel at kærre os om, hvad andre tænker om os. For vi overlever i overført betydning ikke socialt, hvis vi ikke er bange for at blive forladt eller ekskluderet af fællesskabet.

– Den slags angst kan være vældig positiv. Så længe den er kontekstafstemt, altså passer til den situation, vi står i. Så selv i dag er angsten god for os, så længe den ikke kammer over og kører i ring, forklarer Emil Rask.

Han understreger, at vi som mennesker derfor aldrig kan eller skal blive fri for angst, hverken som en kropslig parathed eller tankemæssig opmærksomhed.

– Vi ville alle være ilde stedt uden angst. Og derfor er det heller ikke formålet at blive fri for al angst. For det er et overlevelsessystem både fysisk og socialt, siger han.

Gode til problemløsning

Udover at angst er en smart mekanisme, som hjælper os til ikke at tage chancer i trafikken eller lægge os for meget ud med vores omgivelser, er der måske også andre fordele ved at være en ængstelig og bekymret person. For det kan følges med personlighedstræk, som vi generelt opfatter som positive.

– Folk, der er mere ængsteligt anlagte end andre, vil typisk tilrettelægge deres liv på en anden måde. Måske mere kontrolsøgende, pligtopfyldende og ”ordentlige”. Mennesker, der gerne vil have styr på tingene og helst ikke overlader meget til tilfældighederne, siger Emil Rask.

Melissa Elveberg er performancepsykolog og hjælper idrætsfolk, erhvervsfolk og almindelige mennesker med at præstere godt og dermed også overvinde angst.

Hun ser tydelige fællestræk hos dem, der har tendens til angst, herunder præstationsangst.

– Det er typisk mennesker med en meget ­dedikeret tilgang. Det er ikke mennesker, der er ligeglade. De går op i ting, vil gerne gøre det godt, føler stor ansvarlighed og er typisk meget samvittighedsfulde, siger hun og oplever også et andet typisk karaktertræk ved de mennesker, der har tendens til angst.

– De er gode til problemløsning, siger hun.

For de gør det så meget i deres hoved hele tiden. Når du bekymrer dig meget, er du nemlig vant til at analysere problematiske situationer, tænke i mange retninger og finde løsninger.

– Så folk med tendens til angst burde egentlig give lidt mere slip, for de har igen og igen vist, at de er ret gode til at håndtere situationer, påpeger performancepsykologen.

Undertrykker behov

Men selv om der kan følge positive karaktertræk med angst, kan der også følge mindre positive træk med.

– Der kan være mere tilbøjelighed til at føje andre mennesker. Når man står i situationer, hvor man skal vælge mellem at hævde sig selv, sætte grænser og udtrykke egne behov, så tilpasser man sig i stedet hellere andres, fortæller Emil Rask.

Det lyder måske som karaktertræk, der gør en til et godt og hensynsfuldt menneske. Men:

– Det er samtidig også et menneske, der kan være i fare for at være selvudslettende, påpeger psykologen.
Og det har konsekvenser:

– For hvor lang tid kan du holde til at undertrykke dine egne behov og grænser? Det vil kamme over på et tidspunkt, så du enten ender med at trække dig fra relationer eller eksplodere i hovedet på dem, fortæller han.

Noget på spil

Melissa Elveberg er vant til at arbejde i feltet mellem det positive – at præstere – og det negative – at mærke angst. Og hun understreger også det vigtige forbehold:

– Angst er ødelæggende for livskvaliteten, understreger hun, når det er en decideret lidelse.

Men hun vil gerne tale om, at der kan være en afart af angst, som faktisk er udtryk for, at der sker noget positivt i vores liv. Netop præstations­angsten. For så snart vi træder udenfor vores comfort­zone, vil vi opleve et enten ydre eller indre pres for at præstere.

– Og næsten alle, der skal præstere, oplever angst. Det kan være, når vi får nyt arbejde, møder nye mennesker eller kommer op på et højere niveau i vores sport.

– Pludselig er der noget på spil for os, og så melder angsten sig, forklarer Melissa Elveberg og mener dermed, at angst kan være en positiv indikator for, at nu er der noget, der er vigtigt for os.

Derfor kan angst også godt være en positiv drivkraft. Der er for eksempel lavet studier om high performance, der viser, at folk, der oplever angst, præsterer bedre i nogle situationer.

Det kender man også fra eksamenssituationer, hvor præstationsangst sagtens kan følges med skærpet opmærksomhed og flotte præstationer.

– Følelsen af, at være angst for at fejle, kan godt drive os til bedre præstationer. Men det er vigtigt, at angsten kun er der kortvarigt og i et rimeligt omfang. Det er noget helt andet, hvis angsten varer ved over en længere periode.

Den type angst er udmattende og har høje personlige omkostninger, slår performancepsykologen fast.

Find fred med den

Endnu en positiv ting, man kan sige om angst, handler om behandlingen af den. Som i høj grad går ud på at lære at leve med angsten. At acceptere den som et menneskelig vilkår.

– En stor del af angstbehandlingen er netop at forstå, at angst ikke er noget, man skal få til at gå væk. Eller være bange for dukker op.

– Man skal faktisk lære at være i det og ikke gøre noget ved det. For det er først, når man bruger en masse energi og kræfter på at bekæmpe angsten, at den går ud over livskvaliteten, forklarer performancepsykolog Melissa Elveberg.

Psykolog Emil Rask forklarer også, at det handler om at finde fred med, at vi har en krop, der alarmerer os om alt muligt både relevant og irrelevant.

Og når det er irrelevant, så være i stand til at sige: ”Det er bare min krop, der reagerer”. Han sammenligner det med, at man får høj puls, bankende hjerte og åndenød af at gå 80 trappetrin op.

Den kropslige reaktion bliver man ikke bange for, fordi man kender årsagen. På samme måde skal man sige:

– ”Nå, ja den reaktion kender jeg godt”, når man bliver angst på grund af nervøsitet eller bekymringstanker. Det handler om at forstå, hvad angsten handler om, så vi kan finde fred med den. Så den ikke føles farlig, men opleves som en naturlig kropslig reaktion, siger psykolog Emil Rask.

Artiklen blev udgivet i Psykologi 03/2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også