Sundhed
19. marts 2007

Madplan for baby på fem måneder

Min datter på femenhalv måned får modermælkserstatning tre til fem flasker i døgnet med ca. 230 ml. Hun vejer otteethalvt kg og er glad og tilfreds
Af: Ulla Nielsen
https://imgix.femina.dk/media/05c6d4a5e8864561b857bce954523e86.jpg

Min datter på femenhalv måned får modermælkserstatning tre til fem flasker i døgnet med ca. 230 ml. Hun vejer otteethalvt kg og er glad og tilfreds.

Sådan ser hendes madplan ud:

07.45: flaske med 230 ml.
08.30: formiddagslur på en halv til en hel time.
09.30: kommer i bad.
11.45: flaske på 230 ml eller en halv til en hel portion risgrød med frugt.
13.00: middagslur på mellem en til to timer.
16.00: flaske på 230 ml.17.00: eftermiddagslur på 30 min.
18.15: aftensmad (to små kartofler blandet op modermælkserstatning), spiser alt op.
20.00: drikker en flaske på 230 ml og sover til næste morgen.

Hun gylper aldrig og har aldrig ondt i maven om aftenen, og hun er meget aktiv i løbet af dagen, når hun vågner.Hun bliver sur og vil ikke sove, hvis hun ikke får sin flaske til sengetid, og hun bliver overtræt, hvis vi trækker tiden ud til kl. 21. Skal jeg ændre i hendes madplan - eller skal jeg forsætte, som jeg gør, og måske kun give risgrød til middag og tage flasken væk?

Camilla

Kære Camilla

Jeg synes, det er en fin madplan for et barn på fem måneder. Det næste skridt bliver at udskifte lidt mere af modermælkserstatningen med skemad, men lad dette gå i barnets tempo. En fremtidig madplan kunne se således ud:

Morgen: en flaske modermælkserstatning.
Formiddag: grød og efterhånden vand af kop i stedet for modermælkserstatning.
E
ftermiddag: frugtgrød og en flaske modermælkserstatning
Aften: grønsagsmos (og fra seks måneder lidt kød) og efterhånden vand af kop i stedet for modermælkserstatning.
Til natten: en flaske modermælkserstatning.

Denne madplan kan bruges til omkring ottemånedersalderen, hvor hun langsomt skal over på jeres kost med tre hovedmåltider og to mellemmåltider. Flasken til natten vil hun nok bibeholde indtil 12-14-månedersalderen.

Benedikte Hertel, sundhedsplejerske

Læs også:
Kost og rytme
Ok kostplan

Læs også