pmds
Krop & velvære

Stine lider af 'dræber-pms': "Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min cyklus"

11. juni 2020
af Sara Skaarup
Foto: Shutterstock
Det er aldrig rigtigt sjovt at have pms, men det er nu engang sådan livet med menstruation er. Stine lider af PMDS, også kaldet "dræber-pms". En lidelse, der gør livet med menstruation meget mere ulideligt.

Totalt manglende sexlyst, irritabel, distræt, grådlabil, kvalme, sulten, brystspændinger, vred, hovedpine, ondt i led og svært ved at koncentrere sig

Sådan kan Stine Watkins' måned ud.

Hun lider af sygdommen PMDS, på engelsk kaldet "dræber-pms". Det giver hende to normale dage hver måned, resten af tiden er hun hormonelt ude af balance. Hun er ikke alene.

- Min cyklus er mere hamper end flertallets. Hvor andre kvinder typisk har gener lige før menstruation, kan jeg have symptomer i tre uger. Der er noget hele tiden. Jeg har måske to dage med forholdsvist ro på i følelser og smerter, så starter det forfra igen, siger Stine Watkins.

Lige nu, hvor hun for nylig har haft menstruation, har hun for eksempel brystspændinger eller ”Dolly Parton-størrelse”, som hun kalder det. Brysterne er ømme som ved amning. De dage går hun med uldindlæg uanset årstid og med særligt elastiske bh’er.

Hvad er PMDS?

PMDS er en hormonel ubalance, der kan karakteriseres som ekstrem PMS.

PMDS står for præmenstruelt dysforisk syndrom. På engelsk PMDD, premenstrual dysphoric disorder.

PMDS kan føre til depressionsagtige tanker, raserianfald, panikangst og deciderede selvmordstanker.

Det skønnes, at tre-otte pct. af kvinder lider af PMDS.

PMDS angives særligt at optræde i 30-35-årsalderen.

PMDS kan ikke fjernes, men går væk i overgangsalderen.

Hormontilskud kan være med til at regulere PMDS.

Det er muligt at fremkalde tidlig overgangsalder eller fjerne underlivet for at blive fri for symptomerne – men ofte ikke anbefalelsesværdigt.

PMDS behandles af og til med p-piller og/eller antidepressiv medicin.

Hvile, yoga og gåture er nogle af de naturlige råd for PMDS-ramte.

Via kosten kan kvinden yderligere styrke sig selv, så hun bedre kan rumme sine hormonudsving.

Kilder: sundhed.dk og netdoktor.dk

Kvinde i ekstra potens

42-årige Stine Watkins, der er skolelærer, bor med sin mand og to teenagebørn på Fyn. Hun var i starten af 30’erne, da hun blev klar over, hun havde PMDS.

– Jeg var kort for hovedet og aggressiv, tudede over hvad som helst og tænkte, det ikke kunne passe. Jeg skrev ned, hvilke gener jeg oplevede i løbet af en måned. Med det i bagagen kunne jeg gå til lægen og sige, at jeg troede, jeg havde slem PMS.

Lægen sendte Stine til specialgynækolog Ivan Grunnet. Han bekræftede, at hun var hårdt ramt af PMDS, som står for præmenstruelt dysforisk syndrom.

– Han kaldte det, at jeg var ”kvinde i ekstra potens”. Mine hormoner og mit system fungerede så at sige lidt for godt.

Nu mange år senere er hun stadig glad for, hun mødte en specialist.

– Det var faktisk en lettelse. Det hjalp mig at kunne sætte ord på, hvad det er, jeg døjer med: Jeg er ikke bare sur.

Suget ned i et hul

Nogle kvinder lader sig sætte kunstigt i overgangsalder for at overkomme PMDS. Det syntes gynækologen dog ikke var en god idé. Til gengæld anbefalede han hormonspiral, hvilket Stine stadig har.

Hormontilskuddet fra den stabiliserer hende en smule, og hun kan selv mærke, når den ikke virker så godt mere, hvilket er før, den reelt behøves skiftes af præventionsgrunde.

Selvom Stine i dag har både spiralen og andre metoder til at navigere i PMDS, tager syndromet stadig fusen på hende nu og da. Når det er værst, har hun det ekstremt dårligt.

– Det føles som at blive suget ned i et hul. Jeg bliver virkelig depressiv. I tre dage har jeg nærmest ingen livsglæde. Det er som regel de sidste par dage op til menstruationen.

– Det er en form for ekstrem tristhed, hvor man tænker, at andre ikke er tjent med, at man er her. En sorg, der går i hele kroppen.

Efterhånden kender Stine dog turen så godt, at hun kan sætte spørgsmålstegn ved de dystre tanker:

– Hvem er det, der taler? Mig eller hormonerne?

Der er perioder undervejs, hvor hun kan få lyst til at slå andre eller bede folk holde kæft og skride.

– Et håndklæde, der ligger smidt på badeværelsesgulvet, kan gøre mig virkelig vred. Man bliver nødt til at kende sig selv godt for ikke at skade andre. Folk ved jo ikke, man har ondt. De oplever jo bare, man bliver sur eller bider dem af. Jeg kan sagtens have momenter, hvor jeg har lyst til at banke med en kæp eller skrige ud over havet. Fitnessboksning, som jeg gik til en overgang, var fantastisk, fordi jeg fik mine aggressioner ud.

Alkohol er valgt fra

Stine kender også til selvdestruktive tanker i forbindelse med sine specielle hormonudsving.

– Det kan være så slemt, at man tænker: Jeg vil ikke mere, jeg kan ikke mere. Nogle kvinder med PMDS hopper af livet i den fase. Andre ryger ud i pillemisbrug, alkohol eller hash som selvmedicinering. Mange bliver også skilt undervejs, forklarer Stine, der har valgt ikke at drikke alkohol overhovedet. Og hun får højst én kop kaffe om dagen.

– Jeg skal også helst holde mig fra mælkeprodukter, hvede og sukker. De fødevarer skubber til mit naturlige system.

Stine tager ikke antidepressiv medicin, men spiser i stedet dagligt en række kosttilskud, der har til formål at balancere kroppen og humøret.

"Jeg kan ikke i dag"

Med sine egne ord er Stine blevet god til at passe på sig selv, så hun kan passe på andre.

– Der har været dage, hvor jeg har måttet sige: Jeg kan ikke i dag. Så er det bedst at være alene.

Som regel kan hun dog godt gå på arbejde.

– Jeg orker bare ikke være social. Jeg bliver fyldt op af andres snak og grin, og irritationen tager over, så jeg sidder ikke så længe ved frokostbordet.

Det samme gælder på hjemmefronten. Sune, Stines mand, fører ikke logbog over sin kones cyklus, det behøver han slet ikke.

– Når hun er ultrakort for hovedet, ved jeg, hvor vi er henne. Jeg kan ikke nærme mig Stine i de perioder, hun afviser mig. Så jeg lader hende være, siger Sune. Stine forklarer:

– Man kan være så trist, at man ikke kan rumme andre. Det er ikke bevidst, men jeg kan ikke klare nærheden. Indimellem skal jeg bare have fred og være alene, andre gange hjælper en ekstra krammer.

Egenomsorg og røde sko

Selv om Stine har døjet mere, end hun gør i dag, fylder hendes PMDS stadig meget.

– Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker over, hvor jeg er henne i min cyklus. Jeg tror, mange kvinder har PMDS uden at vide, at det er hormoner, der kører med dem. Kvinder, der går til psykolog eller tester positiv for depression. Det er der ikke noget galt i, men spørgsmålet er, om det er det, de fejler, siger hun.

Hendes strategi er at holde symptomerne nede med stressnedsættende aktiviteter som gåture, yoga og meditation. Og indimellem tager hun en dag på sofaen med chokolade og egenomsorg i rå mængder. Hun har lært, hvad der skal til for at trække sig selv op.

– Jeg siger til mig selv: Du må gerne sidde og se på en solstråle i haven uden at være produktiv, det er er okay. Selv om det er svært, så kan de dage, hvor jeg er allermest trist, godt være der, hvor jeg får en massage og så ellers tager de røde laksko og leoparddragten på. Nogle gange hjælper det. Og så er det bedst at være sammen med mennesker, der har forståelse for mig og ved, at jeg kun siger nej til tilbud, hvis jeg er nødt til det.

Billedet i toppen af artiklen er et stockbillede.

Læs også