
Bolig
2. januar 2026Anne-Marie er uddannet grafisk designer, men da hun fik stress, begyndte hun at arbejde med ler
De karakteristiske lågkrukker med sirlige motiver er dem, Anne-Marie Krogh har lavet allerflest af, men op til jul drejer og støber hun også klokker og små ophæng af ler. Inspirationen finder keramikeren blandt andet i de historier og mennesker, hun omgiver sig med.
Af: Bente Halkjær

Anne-Marie Krogh laver håndlavet keramik – fra lågkrukker til små ophæng fyldt med nostalgi og kreativitet.
Foto: Tia Borgsmidt
I en stille gade i København ligger i stueetagen et lille hyggeligt værksted. Her sidder Anne-Marie Krogh til dagligt og former keramik. Hun er uddannet grafisk designer, men da hun fik stress, begyndte hun at arbejde med ler.
– Jeg er begejstret for det taktile i materialet og processen i at være tæt på det rigtige materiale frem for at sidde bag en computer. Når jeg arbejder med leret, kan jeg hurtigt prøve noget af og få et resultat, og der er ikke noget, der rigtigt eller forkert, fortæller Anne-Marie.

