karoline rasmussen
Krop & velvære

Slap nu af! Det’ jo bare bryster ...

Som 20-årig droppede feminas journalist Karoline bh’en, og hun har ikke savnet den siden. Men som den forsvandt, kom noget andet til: Synlige brystvorter, fremmede folks blikke, masser af spørgsmål og tanken om, at hun måske bare er en del af en tendens i tiden. Derfor har hun indledt jagten på et ærligt svar på, hvorfor mænd især finder hendes bryster meget mere interessante uden bh ...

Når jeg siger, at mine bryster er et omdiskuteret emne, har jeg ikke sagt for meget. Det er ikke engang, fordi der er noget specielt spektakulært ved dem. De er hverken specielt store, specielt små, specielt skæve eller specielt spændende. Nej, faktisk er de bare fri. Fri for bh.

 

– Hvorfor egentlig det? Hvorfor går du egentlig ikke med bh? Er det sådan et feministisk free the nipple-projekt, du har kørende? spørger en af mine venner mig. Han er forresten mand.

Jeg kigger ned ad mig selv, stirrer lidt perplekst på mine brystvorter, som prikker til indersiden af min T-shirt. Godt spørgsmål. Det handler om komfort; brystholdere er simpelthen for ubehagelige, og jeg føler mig indespærret og åndebesværet i dem, svarer jeg, mens det går op for mig, at det, der måske handler om bekvemmelighed for mig, måske bliver afkodet som noget ganske andet af min mandlige ven og resten af hans kønsfæller; som noget, der er lidt frækt, lidt dristigt og måske også lidt indbydende.

 

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: Hvor blev de bare strand-bryster af!?

 

Det er selvfølgelig bare min formodning, men der er lidt hist og her, der peger på, at mine bryster er lidt mere interessante og lidt mere forbudte end mænds. Lad os bare kigge på det sociale medie Instagram, som ikke tillader billeder af kvinders brystvorter, mens herrernes vorter er helt og aldeles acceptable.

I en måling fra 2017, som Megafon lavede for TV 2 og Politiken, svarede kun seks procent af de adspurgte, at de er topløse på stranden. Hvor mange kom (nærmest) altid med forpartiet dækket til? Overvældende 80 procent.

Flere caféer og restauranter tillader heller ikke ammende mødre, og når jeg kigger rundt på min redaktion bestående af skønne kvinder, kan jeg konstatere, at alle går med bh. Undtagen tre af os. Tre ud af 22.

 

Bryster er en modreaktion

Jeg kan huske en af mine første bh’er: Den var lyseblå, nuttet, og så havde den et lille print med Nuser i den ene side. En helt perfekt begynder-bh lavet til små piger med begynder-bryster.

Den blå bh er for længst smidt væk, og vender jeg tilbage til de tre kvinder på min redaktion, som har gjort det samme som jeg, kan jeg konstatere, at vi alle er under 30 år. Er der ved at ske noget, der minder om det, der skete med rødstrømperne i 60’erne?

Jeg har brug for hjælp, så jeg ringer til Lene Bull Christiansen, som er kønsforsker og lektor ved RUC.

Kan du sige noget om, hvorfor vi begyndte at tildække brysterne igen efter 68-generationen?

– Vi, som kom efter 68’erne, oplevede de idealer som værende gammeldags og fodformerede, så det var nogle andre ting, vi begyndte at efterleve. Når det er sagt, skal man huske på, at mange af de fænomener, vi forbinder med 60’erne og 70’erne, var elitefænomener. Den brede skare af mennesker var stadig ret konservative og havde nok stadig badetøj på på stranden, selv om der var en nøgenhedskultur, der sagde, det var okay at være nøgen. Når flere kvinder i dag vælger at droppe bh’en, handler det om et opgør mod de idealer, der var i 90’erne og 00’erne.

 

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen om kønshår: "Væg til væg er sexet"

 

Hvad var det for idealer?

– Dyrkelsen af det meget stylede, det meget tynde, meget fitness-drevne og meget solariebrune. Idéen om den perfekte krop som værende en krop, man virkelig skal arbejde på. Symbolet på, at man er hårdtarbejdende og succesfuld.

Og det er der en modstand på nu?

– Ja, selv om det nok stadig er et elitefænomen, som det også var i 70’erne. Når det er sagt, får den brede masse stadig opereret bryster og gjort ting ved kroppen, men flere steder er der større fokus på noget naturligt. Det handler både om kønsbehåring, hvad man gør med sit hår, og at vi alle går rundt i Birkenstock igen. Jeg betragter det her med ikke at gå med bh som en del af den generelle trend.

Jeg kigger ned på mine bryster. Og mine slidte Birkenstock-sandaler. Det var ligegodt pokkers.

– I dag er der flere forskellige retninger. Vi kan både nævne fat activism og body positivism og så det naturlige. Det, der er fællesnævneren for den trend, er en afvisning af idéen om noget perfekt. På nogle punkter er vi på vej tilbage mod de idealer, vi havde i 70’erne. Idealer om, at vi ikke skal underlægge os skønhedsidealer, der kommer udefra. Når der stadig er forskel, så handlede det med at smide bh’erne i 70’erne om at kaste patriarkatet af sig. I dag handler det mere om kvindens ret til at være et seksuelt væsen og om at kaste nogle forventninger til kvinder af sig, siger Lene Bull Christiansen afslutningsvis.

 

Brystblotter

Hvad er der med de bryster? tænker jeg. Og hvad er der med de brystvorter, siden de er så interessante og afdækkede på samme tid? Det beslutter jeg mig for at finde ud af, og jeg starter en varm sommerdag.

Tørken og afbrændingsforbuddet har ramt Danmark, og jeg har aftalt med en veninde, at vi skal ud og lufte bentøjet over en kop kaffe. Måske er det heden, der rammer mig, men jeg beslutter mig for at igangsætte et ganske uvidenskabeligt eksperiment. Som fribryster – et ord, jeg har opfundet til lejligheden – sørger jeg normalt for, at mit tøj ikke er for gennemsigtigt (så kan man jo se mine brystvorter, og den sag vender vi stærkt tilbage til!), men i dag gør jeg en undtagelse og hopper i min meget afslørende tanktop, før jeg med bankende hjerte smutter. Jeg føler mig som blotter. Mærkeligt opmærksom på mig selv. Det er et sært eksperiment, det her.

Mens jeg spankulerer rundt på gaden, og svedplamagerne under mine bryster bliver større og større, bemærker jeg – stadig helt uvidenskabeligt – at en del mænd kigger på mig, og det er altså ikke i retning af mit ansigt. En svensk turist afbryder ligefrem sin talestrøm med sin kammerat, fordi han er så beskæftiget med mine bryster.

Jeg tænker, og jeg er ikke specielt overrasket, at der er noget ved de bryster, som mænd bare ikke kan abstrahere fra. Men hvad ved jeg i grunden om det? Jeg er blot en menig journalist, så for at få et mere kvalificeret bud ringer jeg til Henrik Høgh-Olesen, som er professor i social- og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet. Han er desuden yderst skarp udi evolutionær psykologi, og så er han forfatter til bogen ”Det æstetiske menneskedyr”.

Henrik, er det en stramning at sige, at mænd godt kan lide bryster?

– Nej! Lige så selvfølgeligt det er, at dag følger nat, lige så selvfølgeligt er det, at mænd er interesserede i bryster. Det interessante spørgsmål er hvorfor. Det er underligt, ikke? Først og fremmest skal man se brysterne fra et komparativt perspektiv. Altså skal man se kvinden som et dyr. Nu får du en interessant historie. Det er ingen sludder for en sladder, det her, men et sjovt bud på, hvorfor tingene er, som de er. Husker du at optage og skrive ned?

Det kan du tro. Jeg er meget spændt.

 

LÆS OGSÅ: Brev til Renée Toft Simonsen fra en mandlig læser: Hvad er der blevet af nøgenhed og naturlig behåring?

 

Og spændt bør du også være, kære læser, for det, der kommer nu, er både forunderligt og ret vigtigt på samme tid.

Henrik Høgh-Olesen begynder:

– Hvorfor ser hunnernes bryster ud, som de gør? De skal give mælk, men det skal alle pattedyrs hunners bryster også. Vi er den eneste art, som har permanent forstørret brystvæv. Alle andre arters bryster udvider sig i forbindelse med diegivning, men så trækker de sig sammen igen. Vi er den eneste art, der render rundt med store, dinglende bryster hele tiden.

– Hvis vi ser på vores chimpansevenner, som vi er nært beslægtede med og ligner på utallige måder, kan vi se, at deres hunner heller ikke har svulmende bryster. De har snarere sådan nogle flagermusflapper, som man sagtens kan die af, men de bliver mærkbart mindre, når de ikke er diegivende. Der er simpelthen ingen grund til, at vores hunner har permanent forstørret brystvæv. Den eneste forklaring på, at det alligevel finder sted, er, at der er seksuelt selekteret for det. Mænd kan lide bryster, mænd er fascinerede af bryster.

Punktum.

 
 

Bryster eller bagdel?

Forrest i rækken af påtrængende spørgsmål er: Hvorfor er mænd fascinerede af bryster? Som udgangspunkt er svaret ligetil: Det skyldes simpelthen, at bryster er en seksuel nøglestimulus.

– Noget af det, der karakteriserer nøglestimuli, er, at når de er inde i billedet, dominerer de de andre stimuli. Det er dem, vi lægger mærke til. Lad os kigge på rødkælken, en lille fugl, som forsvarer sit territorium. Dér vil den være i fred med de hunner, den kan kurtisere. Kommer der en anden rødkælkehan ind i territoriet, bliver den nye han jaget væk. Hvis vi i stedet sender en rødkælkehan ind uden den røde brystfarve, må den gerne være der. Placerer vi derimod en tot rød vat, som slet ikke ligner en rødkælk, vil fuglen gå amok på den tot vat. Dér kan vi se, at den røde farve er en nøglestimulus, som udløser dyrets territorialadfærd, siger Henrik Høgh-Olesen.

– Vi er også dyr, og vi er også følsomme over for visse stimuli. De stimuli kalder vi nøglestimuli. Hvis vi ser på en kvindes bryster og kavalergang, er det fantastisk svært for en mand at holde øjenkontakt med hende. Manden skal helt bogstaveligt tvinge sig selv til at fastholde blikket dér. Hvorfor er bryster blevet valgt som nøglestimuli? Nogle gange er det helt mærkværdige ting, der gør det. Det kan være et fertilitetstræk, et sundhedstræk, at de hunner med forstørret brystvæv var sunde og mere fødedygtige, hvorfor vi begyndte at tænde på dem. Men det kan også skyldes andre ting.

– På et tidspunkt for tre-fire millioner år siden rejser vi os op og går på to ben. Dyr, der går på alle fire, har deres foretrukne parringssituation bagfra, doggystyle. Sådan har det også været for mennesker i de år, før vi gik på to ben. Dengang har den seksuelle nøglestimulus været bagdelen: En svulmende numse med en revne i midten, siger han. Da vi rejser os op på to ben flytter parringskanalen sig, og det bliver nu nemmere at have samleje face to face. Men måske har vi så savnet bagdelens nøglestimulus og gradvist flyttet den op foran ved at foretrække kvinder med et forstørret brystvæv og anlæg for kavalergang.

– Hvis du tager et nærbillede af en kavalergang, kan du jo ikke se, om det er bryster eller bagdel! siger Henrik Høgh-Olesen.

 

LÆS OGSÅ: Feminas chefredaktør Camilla Kjems: Jeg har hår under armene – og silikonebryster

 

Brystvorterne

Når der bliver snakket meget om, at kvinder selv skal bestemme, hvornår deres bryster er seksuelle eller ej, så er det måske et besværligt projekt?

– Det er et meget besværligt projekt. Det kan kvinder under ingen omstændigheder selv bestemme. Men de kan selv bestemme, hvor meget de vil vise, og hvor meget opmærksomhed de skal have. Men de kan ikke bestemme, om de skal være seksuelle objekter. Dertil er vi for meget dyr.

Bryster uden bh giver sjældent kavalergang, men min egen teori er alligevel, at de er meget interessante.

– Ja. Det betyder, at man kan se antydningen af vorter og andre ting. Du får syn på brysterne, de bliver mere synlige og bevægelige, du kan se vortens reaktion på kulde, varme, ophidselse, og det er seksuelt interessant at følge med i for et hankønsvæsen, mener Henrik Høgh-Olesen.

Nu bliver jeg lidt anekdotisk, så jeg håber, du kan sætte nogle saglige bud på. Jeg bruger ikke bh, og jeg har bemærket, at når jeg tager en lidt gennemsigtig bluse på, er der mange, der kigger på mine bryster. Er der noget specielt ved de dér brystvorter?

– Det lader det til, der er. I de dér amerikanske TV-programmer kan vi jo se, at hvis man har censureret brystvorten, er billedet mindre seksuelt, og det får lov til at blive vist. Det er, som om du har den fulde nøglestimulus, når du har to bryster, kavalergang og et sæt brystvorter. Hvis du tager et af elementerne væk, forsvinder lidt af den seksuelle stimulus. Noget kan tyde på, at brystvorterne er en del af pakken for at få de rette nøglestimuli, siger han.

 

Perfekte patter

Beriget af Henriks forunderlige forklaring føler jeg mig en smule nedtrykt. Mennesker er dyr, og menneskemænd vil have bryster. Vi kan ikke løsrive os fra det dyriske, men jeg kan måske løsrive mig fra, hvad andre tænker. Så jeg beslutter mig for at prøve noget nyt: Jeg vil slikke sol, som gud skabte min overkrop.

Der er 30 grader på altanen, da jeg lægger mig til rette, og jeg bliver pludselig pinagtigt opmærksom på mine bryster. Jeg har det varmt, og alle ved jo, at kolde bryster med stive brystvorter er flottest. Ser mine bryster ikke også lidt små og trekantede ud i det her lys? Kan andre mon se de dér sorte hår, der stikker ud? Den ene bekymring afløser den næste, så jeg propper ”Mads & Monopolet” i ørerne og prøver at overdøve tankerne. Selvfølgelig kan jeg solbade uden bikini, og selvfølgelig kan jeg gøre det uden at udstråle sex. Og så er det, jeg kommer til at tænke på de første, mest sexløse bryster, jeg stiftede bekendtskab med: Min mors.

 

LÆS OGSÅ: Filminstruktør Lotte Svendsen: "Jeg har fandeme aldrig haft det bedre, end jeg har det lige nu"

 

Frie bryster

Set fra et barns perspektiv var min mors bryster ret iøjnefaldende, og når jeg bruger det ord, er det, fordi hun ikke brugte bh, og så rendte hun stort set altid topløs rundt derhjemme. Slog græs, støvsugede og lavede mad, mens hendes brystvorter på størrelse med spidsen af en sutteflaske svingede fra side til side.

Jeg kan huske, jeg som barn var fascineret af dem, fordi de slet ikke lignede mine egne. Men så var der noget, der ændrede sig, fortæller min mor, da jeg ringer til hende for at snakke om vores bryster.

– Du og dine søskende begyndte at synes, det var lidt pinligt. Når I fik kammerater på besøg, bad I mig altid om at tage noget tøj på og dække mig til. Så tog jeg en T-shirt på. Men hvis I bad mig om det, når vi bare var os, nægtede jeg. Min tanke var, at bryster var naturlige, og jeg ville ikke vise jer, at det er sådan nogle, der skal gemmes væk. De må gerne være fri, siger hun.

Min mor er barn af 60’erne og 70’erne, som hun selv siger det. Dengang en masse bh’er blev kasseret, og mange af de danske kvinder solbadede uden bikini. Hun købte sin første rigtige bh som 35-årig, og som ung var hun flipper.

– Så brugte man jo ikke bh! Det var kun de pæne KU’er, der gjorde det, siger hun.

Har du nogensinde fået kommentarer for din ikkeeksisterende bh?

– Næh. Aldrig.

Har du nogensinde overvejet, om du har udstrålet noget erotisk?

– Nej. Ikke bevidst. Som ung var jeg egentlig rimeligt blufærdig, men jeg badede alligevel topløs. Der var bare en anden kultur omkring bare bryster dengang, tror jeg. Man lagde ikke så meget i det. I dag er jeg stoppet med at komme på nogle strande, fordi jeg har følt mig overbegloet, og jeg vil hellere finde en anden strand end tage bikini på.

Men, mor … i dag bruger du bh. Hvorfor egentlig det?

– Det handler nok om forfængelighed. Tyngdekraften har jo taget ved, og det ser ikke så godt ud, når de bare hænger dér. Desuden er jeg underviser, og jeg synes, noget af seriøsiteten ryger, hvis man kan se mine bryster. Jeg er bange for, at de studerendes førstehåndsindtryk af mig vil være ”hende med brystvorterne”, og at de måske glemmer at opdage, at jeg er en god underviser, siger hun.

Hmm … hvad tænkte du, da jeg bad om min første bh som 11-årig?

– At det var fjollet og alt for tidligt, men jeg tog med ud og købte den, fordi du så gerne ville have en. Jeg håbede, du nok en dag ville blive mere fornuftig og smide den igen, siger min mor.

Min mor må være stolt, tænker jeg og lægger røret på.