Katrine Gisiger
Krop & velvære

"Sex, stoffer og druk var langt mere helende for mig end yoga og meditation"

12. januar 2022
af Missu Schneidermann
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann
Som 24-årig fik Katrine Gisiger stress. Hun følte, at alt handlede om at se godt ud, være sej og blive anerkendt, så hun pressede sig selv – og omgivelserne heppede på. I dag ser hun helt anderledes på sundhed og mental trivsel.

Hvad er sundhed for dig?

Når jeg føler, jeg bestemmer selv, og med det mener jeg autonomi. Jeg husker mig selv på, at jeg ikke er tvunget til noget, og jeg forsager de tanker, man kan have om, at man er NØDT TIL at rydde op, træne mere eller gå tidligt i seng.

Det gælder om hele tiden at huske, at jeg har et valg, ja, der er konsekvenser – f.eks. at mine gæster kan synes, jeg er et rodehoved, jeg kan få ondt i mit knæ, eller jeg bliver træt i morgen, men der er OGSÅ konsekvenser af at gøre de ting, jeg "burde".

F.eks. at jeg ikke inviterer gæster fremover, fordi jeg ikke orker oprydningen, at jeg får et negativt forhold til træning, så det bliver alt for dyrt mentalt, eller at jeg bliver mere irritabel, fordi jeg ikke får min "mig-tid". Og så er der den helt dyre: ikke at vælge.

F.eks. at sidde i en sofa og tænke "jeg burde træne", men ikke gør det. Det får man ikke en skid ud af, hverken træning eller afslapning, kun en portion dårlig samvittighed.

Jeg vil være styrmand i mit eget liv og ikke leve efter “burde/skal/må ikke”, for så bliver jeg mega stresset, og det er mit liv for kort til – been there, done that.

Hvad er din sundeste vane?

At jeg opdager, når min indre vagthund advarer om, at noget er farligt og sætter spørgsmålstegn ved dens knurren.

Før i tiden følte jeg, at skrald i bilen eller en mavedelle var noget, jeg skulle skjule, men når jeg mærker den komme op nu, spørger jeg: Hvad er det, du advarer mig imod?

Katrine Gisiger

32 år, kognitiv kostvejleder, forfatter, foredragsholder og kvinden bag samtalepodcasten ‘Perfekt Uperfekt’. Læs mere på Katrinegisiger.dk.

Hvis det er noget med, at ingen må finde ud af, hvordan min bil eller krop ser ud, for så ryger jeg ud af flokken, kan jeg berolige den og sige, at selvfølgelig gør jeg ikke det, og så beviser jeg det over for den ved at lægge en story på Instagram af min bil eller mave med hashtagget #teamklambil eller #delfie.

Vagthunden kan ikke se det fulde billede, den er overbevist om, at du SKAL være sund, slank, sjov, klog, den perfekte kæreste/ven/mor – hold kæft et pres altså, no wonder, at så mange går ned med stress.

Katrine Gisiger

Så jeg spørger frem for at følge den blindt, jeg får info og tager stilling. Hvis jeg vælger at aflyse noget, fordi jeg er for presset, vælger jeg også konsekvenserne, og derfor går vagthunden ikke amok.

Nogle kan blive skuffede eller synes, jeg er besværlig, men det kan jeg godt leve med, fordi det er vigtigere for mig ikke at opleve konsekvensen af at tage af sted af "tvang", såsom at jeg ubevidst bebrejder personen, som kan blive kimen til, at forholdet ødelægges – der har jeg også været.

Hvornår har du været mest usund i dit liv?

I mine unge år, hvor jeg som 24-årig gik ned med stress. Vagthunden havde taget over – jeg var nødt til at have en flad mave, jeg havde regler for, hvad jeg måtte spise og ikke spise, hvor jeg skulle meget træne osv.

Alt handlede om se godt ud, være sej og blive anerkendt, så jeg pressede mig selv på forfærdelige måder, som hele verden heppede på. "Ej, hvor flot, at du går op i din sundhed aka. at du er ved at nedbryde dig selv ved at være spiseforstyrret, fanatisk og træningafhængig".

Det er jo sindssygt. Ens mentale energi er begrænset, og hver handling koster en vis mængde. Omgivelserne hepper på, at når du er helt flad på energi efter en lang dag, alligevel lige får gået en tur, ordnet huset eller det sidste arbejde. "Dygtiiiig."

Men det svarer jo til, at du har brugt flere penge, end du havde, og ingen bankrådgiver vil sige, det er flot og dygtigt at tjene 20.000 kr. om måneden, men bruge 25.000 kr.

Du skal huske, at du ikke er tvunget til en skid.

Når man så bliver stresssygemeldt, bliver man bebrejdet, fordi man ikke har fået passet på sig selv, men passer man på sig selv, bliver man betragtet som doven eller svag, og så skal man tage sig sammen. Vorherre på lokum!

Hvornår har du været mest sund?

Efter min stresssygemelding, hvor jeg tog en kæmpe rejse med psykolog, kropsterapi og en måned på Bali, hvor jeg de første to uger var på yoga- og meditationsretreat.

Jeg havde voldsomme angstanfald i fem dage og troede, jeg skulle dø.

Jeg var alene af sted og troede, at sådan et sted var der samhørighed, men ingen talte med mig eller ville være makker med mig under øvelserne, og ingen mælede et ord til mig på stedets økoveganske café.

Jeg har aldrig følt mig så ensom, men jeg kunne ikke komme hjem. Jeg kontaktede en ven, som sagde, jeg skulle tage ud på Gili-øerne, hvor der ikke var noget politi, men masser af magic mushrooms.

Allerede på båden mødte jeg nogle, jeg kunne hænge ud og rejse rundt med.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg røg hash, spiste svampe og drak mig fuld og var sammen med den ene kvinde og den anden mand.

Sex, stoffer og druk var langt mere helende for mig end yoga og meditation, og hele processen med både samtaleterapi, kropsterapi og den blandede Bali-oplevelse gav mig en erkendelse af, at jeg er god nok.

At alt det, som jeg gik og skjulte, skulle jeg fortælle. Jeg indså, at jeg skulle være ligeglad med, om alle forlod mig, og jeg ville dø alene, det vigtige var, at jeg ikke var bange mere.

Derefter lagde jeg alt på sociale medier. Grimme billeder af min krop, når jeg havde tabt noget på gulvet, skammen, svigtet, hele pisset lagde jeg ud, og det blev startskuddet til et nyt arbejdsliv.

Når alle ved alt, er angsten for at blive opdaget der ikke.

I dag bruger jeg det aktivt i foredrag for unge og siger: "Hvis jeg er bange for, at I opdager, jeg sveder, holder jeg armene tæt ind til kroppen og gør mærkelig ting, som ikke er mig", og så stikker jeg mine arme i vejret og viser svedpletterne.

"Nu har alle set det, så nu kan jeg bare tale frit og have armene i vejret og give svedige krammere."

Hvad er usundt for dig?

Når jeg glemmer, at jeg selv kan bestemme og skal tilbage til at huske, at jeg ikke er tvunget til en skid, men har ret til at vælge til og fra.

Hvordan har du det med din vægt? Har du altid haft det sådan?

Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Sådan er det blevet, efter jeg havde stress. Inden da fyldte det alt; vægt, mave, lår, alt det klassiske, som var en kæmpe del af, hvorfor jeg gik ned med stress.

Mit system var overbelastet, fordi jeg hele tiden kæmpede mod skam og angst for at blive opdaget. Når jeg siden så noget appelsinhud, begyndte jeg at tænke "Fedt, så kan jeg lægge et billede af det op".

Jeg synes ikke, min krop er pæn, men det behøver den jo vitterligt heller ikke at være. Who cares.

Er der en sund vane, du godt kunne tænke dig, men som du ikke har … eller ikke kan overholde?

At kunne lave noget andet end at kigge på telefonen, inden jeg skal sove, og i det øjeblik, jeg vågner. At når jeg gik i seng, ville dagens sidste halve time gå med at snakke med min kæreste, have sex, læse en bog – noget, der ikke er Instagram mm.

Måske jeg skal købe en clockradio, der vækker mig med musik, så jeg får fred om morgenen i stedet for at gå direkte fra drømmeland til beskeder og kommentarer der starter alle mulige følelser.

Den evige kritik – den "skønne" del af sociale medier.