Sundhed

Mistet lugtesansen? Sådan træner du den tilbage igen

af Annette Aggerbeck 24. marts 2021
Foto: Shutterstock
Lugtetræning kan føre til over 50 procents bedring, også selv om du ikke får sin normale lugtesans tilbage. Se her, hvordan du træner din lugtesans.

Camilla, 36, løb frem og tilbage til køkkenskabet for at dufte til krydderierne og stak næsen helt ned i blomsterne, da der var lockdown. Den dag, hun ikke kunne lugte dem, var det tid til coronatest.

Før covid-19 har hun aldrig skænket sin lugtesans en tanke, nu går hun og venter på at kunne nyde duften af sine parfumer og sin mad igen – og få sit liv tilbage.

Therese Ovesen er klinisk professor, overlæge, dr.med. på Flavour Klinikken, Øre-næse-hals-afdelingen, Holstebro, der er den eneste klinik for lugte- og smagstab i Danmark.

Ifølge hende viser internationale undersøgelser, at en tredjedel af alle, der mister lugtesansen, har brug for behandling i form af samtaleterapi eller medicin.

For selv om tab af lugtesans ikke er kritisk for helbredet i sig selv, hænger vores sanseoplevelser tæt sammen med mentalt velvære og livskvalitet.

– I modsætning til andre sanseindtryk går lugte ucensureret ind i hjernen og påvirker vores limbiske system, der er center for vores følelser. Vi reagerer på lugte, før vi når at tænke. Behagelige lugte påvirker hjernens belønningscenter, som frigør signalstoffer som dopamin, der giver os velbehag.

- Når vi for eksempel spiser noget, vi godt kan lide, aktiverer lugtene vores belønningscenter, og vi føler velvære. Men når vi ikke kan lugte den mad, vi spiser, bliver belønningscentret ikke aktiveret. Det kan gå ud over humøret, siger Therese Ovesen.

Alarmsystem

Lugte har også direkte forbindelse til vores indre alarmsystem.

– Det ligger i vores gener, at de ubehagelige lugte ryger andre steder hen i hjernen end de behagelige dufte. Hvis vi for eksempel kan lugte røg, så sendes røglugten hurtigere ind i hjernen end de behagelige lugte.

- De ubehagelige lugte sendes uden om hjernens belønningscenter, siger Therese Ovesen og peger på, at en del af dem, der har mistet deres lugtesans, bliver ængstelige, fordi de ikke kan lugte røg, så de er bange for ikke at kunne reagere, hvis deres hjem brænder.

Hukommelsen er også i spil, når vi lugter. Når vi møder nye lugte, sætter de aftryk i vores hukommelse. Det betyder også, at vi uden at lugte til noget kan fremkalde lugten i vores sind.

Vi kan for eksempel huske duften af sommerhuset, vi elskede at holde ferie i som børn, uden at være i sommerhuset. Dog er vi forskellige som mennesker, og nogle er bedre til det end andre.

Hvis man ikke kan huske dufte så godt, kan det være frustrerende for eksempel ikke at kunne lugte sine børn. 

So long, madlyst

Barbara Vad Andersen er adjunkt ved Institut for Fødevarer i teamet Fødevarekvalitet, Perception & Samfund på Aarhus Universitet.

Hun har i forbindelse med covid-19 stået for forskning, der med bevilling fra EiT Food undersøger, hvordan man kan bevare appetit og nydelse, når man har haft covid-19 og har mistet sin lugte- og smagssans.

– Vi spiser især af to grunde: 1. Vi spiser, fordi kroppen har behov for næringsstoffer. 2. Vi spiser, fordi vi søger belønning og nydelse. Når vi taler om, at vi ikke kan smage maden, så tror vi ofte, at vi har mistet vores smagssans, men i virkeligheden er det ofte lugtesansen, der er nedsat eller tabt.

- Mange ved nemlig ikke, at det er lugtesansen, der er ansvarlig for at give maden karakter. Så når vi siger, at noget smager af appelsin, chokolade eller karry, er det i virkeligheden aromamolekyler, som frigives fra maden, når vi tygger den, og dermed lugtesansen, der er ansvarlig, siger Barbara Vad Andersen.

Smagssansen er primitiv, for vi er kun i stand til at smage salt, surt, sødt, bittert og umami. Alle nuancer i maden ud over disse fem grundsmage skyldes således vores lugtesans.

Dog påvirkes smagssansen også ved covid-19.

– Det er særligt for covid-19, at det også forstyrrer smagssansen, at lugtesansen er væk. Smagscellerne er påvirket, så der skal større koncentrationer af grundsmagene til, før man kan smage, om noget er salt, sødt, surt og så videre, siger Therese Ovesen.

Når maden ikke lugter og smager, som den plejer, ødelægger det ofte nydelsen ved maden. Hjernen udskiller ikke velværestoffer, som den plejer, når vi spiser.

Man kan miste appetitten, og det betyder, at nogle mennesker spiser mindre og taber sig. Andre overspiser, i håb om at der vil komme en smagsoplevelse på et tidspunkt, hvis de fortsætter med at spise.

Man kan også komme til at spise for ensidigt og få for meget sukker eller salt.

Kommer jeg til at kunne lugte igen?

Ifølge Therese Ovesen er det endnu for tidligt at sige noget sikkert om, hvor lang tid der går, før man kan lugte og smage normalt efter covid-19.

– Forstyrrelserne i lugte- og smagssans blev først anerkendt som symptomer på covid-19 i slutningen af april 2020. Det er for kort tid til at sige noget sikkert om, hvor lang tid det kan tage, før man igen kan lugte og smage, og om nogle aldrig kommer til det igen, siger Therese Ovesen.

Undersøgelser viser, at efter seks måneder er 85 procent af danskere, der har haft covid-19, i stand til at lugte og smage normalt igen eller godt tilfredse med en let forringet lugte- og smagssans.

Men 15 procent har fortsat problemer med lugte- og smagssansen. Hvis det fortsætter efter mere end et års lugtetræning, mener Therese Ovesen ikke, at det er sandsynligt, at det bliver bedre. 

Når lugtesansen er ved at vende tilbage, får man ofte en forvrænget lugtesans. Det kan vare flere måneder. Mange oplever det som langt værre end lugtetabet, når for eksempel kød og tomater stinker af gylle.

Mad kan stinke af råddenskab, afføring og prutter. Man kan også have en røglugt i næsen, som om der er ildebrand i nærheden.

– Selv om det ikke opleves positivt, er en forvrænget lugtesans et godt tegn, fordi det viser, at lugtesansen er ved at vende tilbage, siger Therese Ovesen.

Knas og konsistens

Mad og måltider har stor betydning for mange menneskers livskvalitet, fordi mad indgår som et betydningsfuldt element i vores sociale liv ved for eksempel middage, højtider, mærkedage og sammenkomster med venner, familie og kollegaer.

I de studier, som Barbara Vad Andersen har stået for, beskrev deltagerne en fortvivlelse over at være med i sociale aktiviteter, når de ikke kunne nyde maden.

– Mad er med til at knytte folk sammen, og i studierne gav folk udtryk for, at deres omgangskreds ofte ikke var bevidst om, hvor vigtig den fælles nydelse af mad er for den sociale interaktion, siger Barbara Vad Andersen.

Nogle er meget plaget af ikke at kunne lugte og/eller smage, mens andre ikke er så plagede. Det handler meget om, hvor tilpasningsdygtig man er.

Heldigvis er der meget, man selv kan gøre for at få nydelse fra maden.

– Man kan til en vis grad kompensere ved at fokusere på andre sanser end lugte- og smagssansen. Man kan for eksempel bevidst forsøge at dreje fokus hen på syns- og følesansen, siger Barbara Vad Andersen.

En måde at gøre det på er at koncentrere sig om madens udseende. En anden måde er at sørge for, at maden varierer i tekstur, så den indeholder nogle sprøde komponenter som for eksempel hakket gulerod eller nødder.

Man kan også stimulere følesansen ved at spise noget koldt sammen med varm mad eller skabe en brændende fornemmelse via chili.

Træn din lugtesans

Undersøgelser viser, at man kan genoptræne sin lugtesans, når man har haft covid-19. Lugtetræning kan føre til over 50 procents bedring, også selv om man ikke får sin normale lugtesans tilbage.

Det er vigtigt at komme i gang så hurtigt som muligt, fordi det kan tage tid at få lugtesansen til at fungere godt igen. Ifølge Therese Ovesen skal man regne med, at der mindst går tre måneder, før træningen har effekt.

Som læge vurderer hun ikke patienter med tabt lugtesans, før de har trænet deres lugtesans i tre måneder.

Træningen foregår ved, at man hver morgen og aften lugter til fire lugte som for eksempel rose, citron, nellike og eukalyptus. Man lugter til disse dufte i mindst 20 sekunder.

Det er vigtigt, at lugtene er i høje koncentrationer, for at hjernen kan stimuleres. Hvis man ikke har velegnede lugte derhjemme, kan man anskaffe sig æteriske olier, som kan købes i helsekostbutikker, online eller i større supermarkeder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For at gøre træningen endnu mere effektiv kan man efter tre måneders lugtetræning erstatte en eller to af de fire lugte med andre lugte. Fed fisk og omega-3-tilskud i form af fiskeolie kan muligvis også hjælpe.

Et nyt studie i lugtetræning viser, at også selv om man ikke har mistet sin lugtesans, kan det betale sig at bruge lidt tid på at lugte til forskellige dufte.

– Det er helt ny viden, at lugte ikke kun påvirker det limbiske system i vores hjerne, der har med vores følelser at gøre. Nu ved forskerne, at lugtetræning også påvirker det autonome nervesystem, som vi ikke selv er herre over, sådan at vi opnår en afstressende effekt, når vi lugter til noget behageligt.

- Det skyldes blandt andet, at vi frigiver stoffer, som får os til at udskille færre stresshormoner, siger Therese Ovesen.