Krop & velvære

Er du også hele tiden på telefon og computer?

Christiane Vejlø lever af og med alle de digitale tilbud, der er dukket op i vores liv de seneste år. Men det betød også, at hun altid var på. Altid. Først da hun mærkede, at hendes krop var i konstant alarmberedskab, gik det op for hende, at det ikke kun var godt. Faktisk var det skidt. Her fortæller hun, hvordan hun tog en kold tyrker og igen kom til at styre sit eget liv – i stedet for at lade smartphone og computer gøre det

En krop i alarmberedskab
Jeg var helt holdt op med at bruge vækkeur. Jeg vågnede alligevel hver morgen med et sæt og var lysvågen kl 6. Som om jeg havde fået luften slået ud af maven og øjnene revet åbne. Adrenalinen pumpede i min krop, og jeg kunne have sprunget ud af sengen og stoppet et buldrende tog. Min krop var i alarmberedskab og klar til at kaste sig over det ubestigelige sisyfos-bjerg, som mødte mig hver eneste morgen. 3 Twitterkonti, 3 Facebook profiler, en Instagram profil, FourSquare, Pinterest, LinkedIn, Google +, 1-3 blogposts, 120 emails, 45 sms’er og alt det løse. Hver eneste dag! 
 
Fælden klappede
Jeg lever af at rådgive om digitale trends, og sociale medier er en vigtig del af det digitale menneskes adfærd. Selvfølgelig skal jeg være alle steder og kende alle platforme. Selvfølgelig spiller sociale medier en afgørende rolle for både mit radioprogram, min konsulentvirksomhed og mine foredrag. Jeg elsker det faglige modspil på Twitter, den hyggelige snak på Facebook, de små hverdagskunstværker på Instagram og samspillet med de professionelle kontakter på LinkedIn. Men den digitale fælde klappede pludselig om mine ivrigt tastende fingre, og jeg indså, at jeg længe havde befundet mig i en forbyttet tilstand, hvor det var de digitale værktøjer som styrede mig og ikke omvendt. 
 
Social media junkies
Den digitale verdens mangfoldige muligheder er en kæmpe fordel i hverdagen og på jobbet for de fleste af os. Meget bliver nemmere, sjovere og hurtigere når smartphonen ligger i lommen og alverdens viden og mennesker er lige ved fingerspidserne. Men slagsiden er den overvældende mængde af information, den insisterende påtrængenhed af mails, sms’er, apps og social media notifikationer. Vi er begyndt at tale om social media junkier, om smartphone afhængige, om en ”altid på” tilværelse hvor likes og beskeder konstant udløser afhængighedsskabende belønningsstoffer som adrenalin, dopamin og oxytocin. 
 
LÆS OGSÅ: Har du stress? Her er symptomerne du skal holde øje med
 
Jeg oplevede selv at min dag staretede med at jeg ganske få sekunder efter en adrenalinpumpet opvågning automatisk rakte ud efter min smartphone. Jeg konstaterede med en underlig lettet følelse, at jeg stadig havde en time for mig selv inden mand og barn ville kræve min opmærksomhed. Jeg startede morgenen i lyset fra telefonens blege skærm og tog spændt fat fra én ende med bankende hjerte. Hvilke mails er der kommet ind i løbet af natten fra andre tidszoner og danske natteravne? Er der sket en skelsættende nyhed i USA natten over som jeg kan se som en af de første på Twitter? Er der kommentarer på bloggen, jeg skal have svaret? 
 
Haiku virkelighed på Twitter
Med en mobiltelefon i lommen, en laptop på kontoret, en iPad i sofaen og endnu en i sengen er der intet tidspunkt på døgnet, hvor det digitale menneske ikke bliver fristet til at fodre den evigt tiggende og altid umættelige internet-køter. Jeg oplevede, at samtaler jeg førte, de artikler jeg læste, de ting jeg så lynhurtigt blev omskabt til haiku lignende nedkog af virkeligheden i statusopdateringer på Facebook og Twitter. En smuk solnedgang fik mig straks til at overveje hvilket fotofilter, som ville gøre den endnu smukkere. Min smartphone var altid i lommen og en sjov overhørt bemærkning i Brugsen fik mig til at taste og trykke ”del” hurtigere end jeg kunne nå at sige ”på beløbet”.  Når dagen var slut og jeg lukkede øjnene, så jeg flyvende statusopdateringer og drømte om folk fra Twitter jeg aldrig havde mødt. 
 
Tjekker mobilen 100 gange dagligt
Stress hjulpet på vej af sociale medier og smarte gadgets er en realitet. Vi tjekker gennemsnitligt vores smartphones over 100 gange dagligt og hver 10. dansker indrømmer at bruge mere tid på sin smartphone end på sin kæreste. Men hvad er det så der driver os ind i den nærmest tvangsagtige hyperaktivitet? Det kan være den kemi der bliver udløst ved konstant bekræftelse af ens del i fællesskabet, men det kan også være angsten for at gå glip af noget. 
 
Lider du også af Fomo?
Der findes typen som opdaterer skærmen flere gange i minuttet for at se om der skulle være kommet flere likes på Facebook. Der er også typen som holder øje med Klout score (internet pointsystem som måler indflydelse på sociale medier) for at sammenligne egen gennemslagskraft på nettet med vennernes. Og så er der typen som er hårdt ramt af FOMO? Fear Of Missing Out er en gentagende bekymring for om man nu går glip af en mulighed for social interaktion, en spændende oplevelse eller en givende forretningsmulighed. Tilstanden knytter sig især til moderne teknologier som mobiltelefoner og sociale netværk. Teenagere er typisk bekymrede for om de nu er til den rigtige fest eller der er en bedre et andet sted i byen. Derfor begraver de hovedet i skærmen på en evig jagt efter den perfekte sociale sammenhæng. Jeg er går ikke meget op i likes, Klout og teenagefester. Men FOMO kender jeg kun for godt. Jeg vil meget nødigt overse en ny app, en gadget eller en vigtig nyhed indenfor mit felt. Engang var jeg offline på en 14 dages ferie. I den periode nåede en app (DrawSomething) at komme på markedet, blive et trendsetter hit, ramme mainstream og blive solgt til en ny virksomhed. Da jeg kom hjem fik jeg historien af min søde men på ingen måde digitale-firstmover mor. Internettets hastigt voksende uendelighed kan give det digitale menneske følelsen af at være guden Tor i den mytologiske historie, hvor han skal tømme et horn med mjød, og det i virkeligheden er verdenshavene han drikker af. 
 
Træk stikket
Jeg tror det var fornemmelsen af at være konstant forpustet. Det kan også have været den dårlig søvnkvalitet eller de konstant påtrængende notifikationer, som fik mig til at indse at noget optog mit liv mere end det skulle, og at det noget kunne jeg faktisk slukke for. Jeg startede med en kold tyrker, satte autoreply på min mail og trak stikket på det hele i nogle dage. Jeg tog en beslutning om hvilke tjenester, jeg aktivt gerne ville vælge ind i mit liv og valgte en masse andre fra. Jeg er stadig lige begejstret for internettet, for smartphones, for gadgets der giver adgang til nettet og for det faglige samvær på sociale medier. Det er mit arbejde og min hobby, mine digitale tjenere og nøglen til både viden og netværk. Det er en gave at være et menneske i en digital tid. Men de digitale tilbud er som resten af verdens tilbud. Noget vi skal forvalte bevidst og under ansvar. Og jeg har fundet ud af at det betyder at man af og til skal trække stikket. 
 
LÆS OGSÅ: Christianes 13 råd til mindre digitalt stress