Krop & velvære
26. juni 2017Er det farligt at springe menstruationen over?
Mange unge kvinder tager p-piller for at undgå at have menstruation. Er det bekymrende? Læs med her og få svaret
Af: Christina Bølling
Foto: Pantherstock
Hvis naturen bestemte, så menstruerede kvinder fra puberteten til overgangsalderen omkring 12 gange på et år fraregnet den tid, de var gravide. Sådan var det i hvert fald. I dag vælger mange – især yngre kvinder – at undgå menstruationen ved at tage p-piller uden stop (det er som bekendt i p-pille-pausen, man bløder).
– Kvinder kan styre deres blødninger med p-piller, og i England og Tyskland ordinerer man allerede tremåneders p-piller, så kvinderne menstruerer en gang i kvartalet i stedet for månedligt. Spørgsmålet er, om det er farligt at blande sig i naturens rytme, siger speciallæge i gynækologi Christine Felding fra Rungsted. Hun har lavet flere undersøgelser med både den såkaldte p-ring og p-piller for at undersøge, om det havde en indvirkning på kvindernes hormonbalance eller på deres helbred. LÆS OGSÅ: Menstruation: 9 facts, der vil overraske (og provokere) dig – Der var ingen forskel på dem og de kvinder, der menstruerer efter deres cyklus, understreger Christine Felding. Og nej, det er ikke usundt med æg, der går til grunde i æggestokkene i stedet for at blive ”skyllet ud” med menstruationen, for det er der i forvejen rundt regnet 275.000 æg, der gør. – Kvinder fødes med anlæg til 300.000 æg, og de fleste af dem går til grunde undervejs. Og uanset om man tager p-piller eller ej, så er naturen sindrigt indrettet: Det er kun de sundeste og bedste æg, der modnes og bliver klar til befrugtning. Faktisk fuldkommen som sædcellernes kapløb. LÆS OGSÅ: Derfor skal du måske droppe tamponer