fordøjelse
Krop & velvære

Derfor skal du kigge i toilettet, inden du skyller ud

9. marts 2016
af journalist og mindfulnessinstruktør Trille Frost
foto: Pantherstock
Din krop taler til dig, og hvis du ønsker at få et hurtigt hint om, hvordan din daglige sundhed er, så kig i toilettet, inden du skyller ud. Ja, det lyder ikke lækkert, men det kan faktisk gøre dig sundere

Når du vågner om morgenen og drikker din første tår vand, er din krop klar til at skille sig af med det, den nu engang skal skille sig af med. Væsken virker som en naturlig kickstarter, da den starter en bølgeformet bevægelse i hele mavetarmsystemet.

– Problemet er bare, at mange, især yngre kvinder, frygter lugten eller lyden og modarbejder processen ved at knibe sammen. Men dermed bliver afføringen siddende i kroppen, så de næste gang skal kæmpe for at komme ud med det, hvilket bl.a. kan medføre oppustethed, forstoppelse, hæmorider, og det kan være energidrænende, siger specialsygeplejerske SD og brevkasseredaktør Gerd Johnsen fra Maveguiden.dk.

Derfor får du oppustet mave

Sunde patienter med maveproblemer

Tommelfingerreglen er enkel (om end tabubelagt): Du skal kunne komme af med din afføring, uden at du behøver at presse, og så spiller udseendet også en rolle – selv i denne kontekst …

– Er det små hårde knolde eller flydende ligesom ymer, så skal du kigge på din livsstil. Stress, mangel på motion og forkert kost kan aflæses på formen og konsistensen. Jeg har mange patienter, der tror, de spiser sundt, fordi de lever ensidigt af ”stenalderkost”, f.eks. rå grøntsager og kerner, men det kan skabe problemer, eksempelvis i form af en hyperaktiv tarm og svært ildelugtende prutter eller måske kun 30 sekunder til at nå på toilettet, før det vælter ud, slutter hun.

En blød mave er sundere end en flad. Læs her, hvorfor

Sund mave – sådan!

• Drik rigeligt med vand – du giver dig selv en indvendig tarmskylning

• Undgå for meget alkohol eller kaffe, det kan irritere maven

• Sørg for en stressfri hverdag med livslyst, kærlighed og glæde

• Nyd mad baseret på gode råvarer (så er mormormad ikke usundt)

• Spis melbaseret, fiberrigt, da kerner ryger ufordøjede gennem systemet

Læs også