vinterbadning
Krop & velvære

8 tips til dig der gerne vil vinterbade

30. december 2021
af Petrusjka Jeiner og redaktionen
Udgivet første gang 8. januar 2013 Foto: Unsplash og Panthermedia
Er du en af de mange danskere, der er gavnet vinterbader eller vil du gerne begynde på det? Vi har samlet 8 tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du vinterbader - uanset om du plejer at vinterbade, eller hvis det er din første gang i det kolde vand.

Engang havde vinterbadning ry for kun at være noget for sunde pensionister. Nu er antallet af folk under 30 år støt stigende blandt Danmarks organiserede vinterbadere.

Der er mange gode grund til at vinterbade og skubbe gang i de daglige turer til havet.

Men hvorfor er vinterbadning sundt? Og hvad skal man være opmærksom på, når man vinterbade?

Nedenfor kan du blive klogere på vinterbadning.

Hvad er fordelene ved at vinterbade?

  1. Vinterbadning styrker immunforsvaret
  2. Øger fedtforbrændingen
  3. Forebygger hjerteproblemer og er godt for blodkarene
  4. Vinterbadning hjælper til at vænne kroppen til kulde

Kilde: Trygfonden.dk

Er du en af dem - ung som gammel - der gerne vil prøve kræfter med det kolde gys, som vinterbadning giver?

Eller ønsker du blot et par gode råd til, hvordan du får det bedste ud af din vinterbadning, så læs med her, hvor du får Rådet for Større Badesikkerheds råd, som du skal huske, hvis du gerne vil vinterbade.

8 tips til vinterbadning

1. Undgå lang afstand inden vinterbadning

Der skal helst være kort afstand fra omklædning til hav. Så undgår du at miste lysten og blive afkølet før dukkerten.


2. Vinterbadning er ligmed kroppen i koldt vand

Hele kroppen skal ned i det kolde vand, men hold hovedet oven vande, det kan give en kraftig hovedpine at gå helt under.

vinterbadning

3. Så lang tid skal du vinterbade

Sænk kroppen roligt ned i vandet. De fleste vinterbadere bader i 10, 20 eller 30 sekunder. Det er nok til at starte hele den livgivende chokeffekt.

4. Vinterbadeklub

Vil du begynde på vinterbadning, kan du søge om optagelse i den lokale vinterbadeklub eller finde en håndfuld venner og danne din egen.

Det er farligt at bade alene, og især om vinteren er det vigtigt at have nogen i nærheden, hvis man bliver dårlig eller glider på badebroen.

5. Husk dybden!

Du skal kunne bunde, der hvor du bader. Anbefalet vanddybde er 1,5 meter.

6. Nøgen vinterbadning

De fleste vinterbadere finder det rarest at bade nøgne og så have badekåben liggende tæt ved. Husk badesko med god skridsikker sål.

7. Kun vinterbadning når du er rask

Vinterbad regelmæssigt, kun i dagslys og kun på helbredsmæssige gode dage. Det vil sige ingen kolde gys, hvis du er forkølet eller har feber.

8. Ingen vinterbadning!

Mennesker med hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk bør holde sig fra vinterbadning.

Vinterbadeklubber i Danmark:

Hvis du gerne vil prøve det kolde gys, så kan det godt være svært bare at gå ned til den nærmeste strand eller badebro og hoppe i.

Ved at blive del af en vinterbadeklub kan du møde andre, der vinterbader og som kan hjælpe dig på vej.

De fleste vinterbadeklubber har som nævnt også faciliteter til at klæde om og gå i bad, og hvis du er heldig en varm sauna.

Her kan du finde en oversigt over de vinterbadeforeninger, der er i Danmark.

Kilder: Trygfonden.dk og Vinterbader.com

Læs også