Annonce
Krop & velvære
12. september 2025

5 gode grunde til at du skal strække kroppen igennem

Der er mange gode grunde til at strække kroppen igennem, særligt når man kommer op i årene, eller hvis man er stresset.
Af: Jo Brand
Der er mange gode grunde til at strække kroppen igennem.

Der er mange gode grunde til at strække kroppen igennem.

Foto: Unsplash

Der er mange gode grunde til at strække kroppen igennem, særligt når man kommer op i årene, eller hvis man er stresset.

Vi har samlet fem ting, du skal vide om kroppen om udstrækning:

  1. Regelmæssig udstrækning øger smidigheden og bevægeligheden i muskler og led.

    Samtidig kan udstrækning også være med til at forbedre ens holdning – særligt hvis det kombineres med styrketræning.

  2. Risikoen for skader mindskes. Sidder man meget stille, kan kroppen spænde op, hvilket gør musklerne svage og mindre smidige. Det betyder, at risikoen for skader stiger.

    Dynamisk udstræk, hvor man bevæger sig, samtidig med man strækker ud, bruges også ofte som del af opvarmningen inden træningen, fordi det er med til at varme muskler og senere op, så risikoen for skader bliver mindre.

  3. Færre smerter er også en af gevinsterne ved regelmæssig udstrækning, fordi det kan løsne op for kronisk spændte muskler. F.eks. har undersøgelser vist, at hvis man jævnligt udfører statiske stræk (hvor man ikke bevæger sig, mens man er i strækket), kan det være med til at løsne op og reducere smerterne – særligt i forbindelse med kroniske nakke- og lændesmerter.

    Dyrker man yoga, tai chi eller andre former for mind-body bevægelse, der involverer stræk, kan det også være med til at lægge en dæmper på stress og dermed også muskelspændinger.

  4. Ens evne til at præstere bliver bedre. Hvis udstrækning og mobilitetstræning gøres til en del af ens træningsprogram, kan det være med til at øge ens kraft, hurtighed og styrke. Smidighedstræning er med til at forbedre blodcirkulationen og dermed at få transporteret ilt og næringstoffer rundt i kroppen.
  5. Vores bevægelighed bliver dårligere med alderen. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at balancetræning og udstrækningsøvelser indgår som en del af de 30 minutters daglige fysiske aktivitet, som styrelsen også anbefaler, hvis man er 65 eller derover.

    Harvard Health Publishing skriver i artiklen ”The ideal stretching routine”, at raske voksne bør lave fleksibilitetsøvelser (i form af stræk, yoga eller tai chi) for alle de store muskelgrupper minimum to-tre gange om ugen. Og råder til, at man er i et stræk i 60 sekunder – f.eks. i form af fire gange 15 sekunder.

Kilder Acefitness.org, health.harvard.edu og sst.dk

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 34/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.