sukkertrang
Krop & velvære

Er du styret af din sukkertrang?

8. januar 2018
Mandag, 8. januar 2018 - 9:00 (udgivet første gang maj 2016) - af webredaktionen, foto: Panthermedia
Når sukkertrangen melder sig, kan det være svært at modstå fristelsen. Her får du nogle af de mest almindelige grunde til lækkersult, hvorfor den melder sig, og hvordan du vinder over den.

Kan du styre din sukkertrang?

De fleste af os ved, hvordan det føles at være lækkersulten. Og selvfølgelig er det ok at falde for fristelsen af og til og tage den der ekstra kage. Men mange af os spiser faktisk mere sukker, end vi burde – og det er ikke godt for helbredet i det lange løb.

Er sukker farligt?

Ifølge de nordiske kostråd bør højst en tiendedel af energien fra den mad, vi spiser, komme fra sukker. Det svarer til ca. 50 g tilsat sukker pr. dag for os voksne. Det lyder måske af meget, men når man regner det ud på årsbasis – så spiser (og drikker) de fleste danskere op mod 30 kg sukker om året! Og det er store mængder.

Sukkeret kommer primært fra sodavand, slik og kager – men også mange færdigretter indeholder store mængder salt og sukker.

Men er sukker egentlig farligt? Og hvad sker der i vores krop, hvis vi får for meget af det søde?

Sukker bliver til fedt

- Sukker indeholder rigtig meget energi, men stort set ingen næringsstoffer. Det kan gøre, at personer, som spiser mange søde sager, bliver overvægtige og også bliver fejlernærede, forklarer ernæringseksperten Anki Sundin.

Det øger så igen risikoen for at blive ramt af livsstilssygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes.

LÆS OGSÅ: Så let sparer du 100 kalorier – udskift f.eks. flødeis med sorbet. Her får du flere gode tips

Hvorfor spiser vi sukker?

Hvis du gerne vil have din sukkertrang under kontrol – så prøv at spotte dine faldgruber. Hvornår falder du i? Hvornår er lækkersulten allersværest at modstå?

Mange af os spiser søde sager, når vi i virkeligheden er sultne. Så måske har du svært ved at skelne mellem sukkertrang og rigtig sult.

Andre spiser, når de er stressede, trætte eller nedtrykte. Og desværre er det også sådan, at sukker rent faktisk kan dæmpe fysisk smerte.

Men sukker dæmper ikke kun negative følelser. Det kan også gøre os i endnu bedre humør! Og derfor fejrer vi gode nyheder, fødselsdage og jubilæer med kager, is og chokolade. Lyder det bekendt?

LÆS OGSÅ: Lav dine egne kalorielette ispinde med blåbær – find opskriften her

5 tips til at slippe sukkertrangen:

Der er mange vaner og traditioner forbundet med sukker og søde sager, det er helt sikkert. Men selvom det er svært at ændre sine vaner er det ikke umuligt! Her får du 5 gode råd til at komme sukkertrangen til livs.

1) Drop sukkeret: Hold dig fra hvidt, raffineret sukker samt slik og andre søde sager. Undgå også sodavand, saftevand og drikkeyoghurt og drik i stedet masser af vand.

2) Husk mellemmåltider: En formiddags- eller eftermiddagssnack er ikke slankende i sig selv, men den er med til at holde blodsukkeret stabilt og derved mindske din sukkertrang. Spis f.eks. en håndfuld blandede nødder, lidt frugt eller udskårne gulerødder, sukkerærter og snackpebre.

3) Bevæg dig: Gå en tur eller tag en tur i fitnesscentret og træn. Det er med til at aflede din opmærksomhed, så du glemmer din sukkertrang. Desuden får motion din hjerne til at udskille endorfiner, der får dig til at føle dig veltilpas. På samme måde som når du spiser sukker.

4) Lav din mad selv: Så ved du præcis, hvad der er i, og du undgår det sukker, som ofte gemmer sig i mange færdigretter. Du kan halvere sukkeret i en madret, hvis du i stedet tilsætter krydderier i form af kanel, vanilje eller muskat.

5) Spis protein og kulhydrater: Sørg for at spise mad med meget protein som f.eks. kylling, fisk og magre mælkeprodukter og udskift de lette kulhydrater med mere komplekse, som grøntsager, brune ris og fuldkornspasta. Det holder dig mæt længere, hjælper dig med at få styr på blodsukkeret, og dermed holder din sukkertrang i skak.

Vil du have flere gode råd til at mindske sukkertrangen? Du finder dem her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200.jpg

Læs også