Når der hele tiden er noget, man ikke må, bliver man bare ked af det - og så spiser man endnu mere. Kender du det?
Kost & motion

Vælg din slankekur med omhu ...

”… hvis du overhovedet synes du skal på slankekur? Jeg har for længe siden besluttet aldrig nogensinde at gå på slankekur mere”, fortæller spirituel mentor Joan Pedersen.

I denne tid bugner bladene og tv-reklamerne af slankekure og kost- og motionsråd og jeg husker selv, hvor motiveret, jeg syntes, jeg var hver januar: Et helt nyt år og helt nye muligheder.
 

Om Joan Pedersen, spirituel mentor

Så længe jeg kan huske har jeg haft et ubalanceret forhold til mad og krop. Jeg kender til skyld og skam, slankekure og kostråd, lavt selvværd og ingen kontakt til min krop.

En dejlig sommerdag i august, blev det hele vendt på hovedet. Du kan læse om lige netop den oplevelse lige her

Meget hurtigt er det blevet til, at jeg prioriterer selvkærlighed og glæde og alle de andre skønne ting, som livet har at byde på.

Alt jeg skriver er med udgangspunkt i mig og set gennem mit filter.

Har du et emne, jeg skal reflektere over / blogge om, så skriv gerne til mig her - Og jo, du må gerne være anonym.

Du kan også stille spørgsmål på min Facebook-side

Det er mit ønske at inspirere dig til at leve præcis det (spise-)liv du ønsker dig, med masser af selvkærlighed og glæde."

Se mere om Joan på Joan-pedersen.com

 

Men jeg husker også alle nederlagene og følelserne af skyld og skam, fordi jeg alligevel ikke kunne få det til at fungere.

Vi ved jo godt alle sammen, at enhver slankekur, der er skruet fornuftigt sammen, virker - hvis vi overholder den. Det kniber dog en del for mange af os at blive ved med det.

Og hvordan kan det så være, at det er sådan?

Når jeg har været på slankekur, har jeg haft rigtig meget fokus på, at jeg ikke må spise dit og dat - og det har gjort, at jeg simpelthen har følt mig snydt. For mit vedkommende handler det altså meget om, at jeg ikke fungerer godt med restriktioner. Så hver gang jeg har kastet mig på en slankekur, så har jeg kørt mig selv i stilling til at blive endnu mere ked af det, slå mig selv oveni hovedet og spise endnu mere.

Jeg har ubevidst fastholdt mig i et mønster, jeg bare rigtig gerne ville slippe.

Jeg har ikke nytårsforsætter for 2014 om noget med vægt eller sukker. Mit 2014 skal handle om at have det sjovt. Jeg tror på, at jo sjovere jeg har det, jo mindre har jeg brug for at dulme med for meget mad og sukker.

Så kære du, sørg for at have det sjovt. Og du behøver ikke vente til næste januar eller til den 1. eller bare til på mandag. Sandheden er jo, at muligheden for at skabe et nyt liv for dig selv er til stede hele tiden.

Have fun.

Pas på dig.
Kærligst Joan

 

Hvordan bliver DIT forår?

Få et sæsonhoroskop, der fortæller om de næste tre måneder i dit liv. Horoskopet er udarbejdet af astrolog Adrian Ross Duncan.

Pris kun 165 kr!

Bestil dit horoskop her

 

Læs mere om: